Projekt forebyggelse af tidligt ammeophør

Sundhedsplejen i Hvidovre Kommune satte i 2016 et projekt i søen for at forebygge tidligt ammeophør. Projektet er et eksempel på, hvordan man kan benytte eksisterende forskning praksisnært til gavn for borgerne. Intentionen med projektet var at forebygge tidligt ammeophør med det mål at skabe mere sundhed for kvinder og børn i Hvidovre.

Databasen Børns Sundhed, som har fulgt udviklingen i amning fra 2002, viser blandt andet, at andelen af børn i Hvidovre, som blev ammet fuldt i fire måneder var 52,4 % i 2003, hvilket var den laveste andel i perioden 2002-2014. Den højeste andel var på 65,5 % i 2011, men fra 2012 og frem til 2015 er andelen af børn, der er blevet ammet fuldt i fire måneder faldende.

Det var på denne baggrund, at leder af Sundhedsplejen, Ellen Bonde-Pedersen, besluttede, at der skulle laves en indsats for at fremme amningen, og vi valgte at sætte ekstra fokus på forebyggelse af tidligt ammeophør.

For at kvalificere projektet tog vi udgangspunkt i Hanne Kronborgs forskning omkring forebyggelse af tidligt ammeophør. Vi benyttede en valideret interviewguide, for at identificere de mødre, som var i risiko for at stoppe tidligt med at amme (Kronborg, 2006). Da risikoen for ammeophør er størst inden for de første fem uger, blev indsatsen tilrettelagt inden for dette tidsrum.

Alle kvinder, som ønskede at amme, blev screenet i barselsbesøget. Screeningens fem spørgsmål udløste en samlet score. Hvis scoren var 9 eller derover, blev mødrene udtaget til projektets ekstra indsats, og mødre med lavere score fik vanlig indsats. Alle mødre tilbydes vejledning i ammeklinikken ved særligt vanskelige forløb.

Mødrene i projektet fik tilbudt en ekstra indsats med fokus på de psykosociale og praktiske aspekter ved amning de første fem uger af ammeforløbet. I praksis betød det, at kvinderne i projektet fik tilbudt et ekstra hjemmebesøg af sundhedsplejersken (A3 besøg). Sundhedsplejerskerne havde især fokus på at styrke mødrenes tiltro til at kunne amme og på at afhjælpe usikkerhed i forhold til at kunne vurdere mælkemængde og barnets signaler på sult og mæthed. Derudover var der fokus på at øge mødrenes handlekompetence ved at vejlede og formidle anvendelsesviden med udgangspunkt i den enkelte mors behov.

For at styrke og implementere indsatsen har Sundhedsplejen haft ekstra fokus på amning på personale- og fagmøder, og har afholdt et 2 dages ammekursus for alle nyere sundhedsplejersker.

Det overordnede succeskriterie for projektet var at hjælpe de mødre, som ønskede det, til længere amning og dette overordnede mål affødte følgende delmål:

1. At identificere de mødre, som var i risiko for tidligt ammeophør og hjælpe dem til at fortsætte amningen.
2. At flere kvinder ammede fuldt i minimum 4 måneder eller længere.
3. At hjælpe mødre, som ikke ammede fuldt, til at fortsætte med delvis amning.

Nogle resultater af indsatsen: Det overordnede mål var at vende den udvikling, at stadigt færre og færre kvinder ammede fuldt i minimum 4 måneder. Vi var ret spændte på om det lykkedes, og om vi kunne se en effekt af indsatsen. Heldigvis viste tallene for 2016 en positiv udvikling – 60,2 % af børnene blev ammet fuldt i minimum fire måneder.

Det er en meget stor stigning i forhold til 2015, hvor andelen var 51,5 %. Det ser altså ud til, at projektet har haft den positive sideeffekt, at sundhedsplejerskernes øgede fokus på amning har haft effekt på ikke bare mødrene i projektet, men også på de mødre, som ikke var udtaget til ekstra indsats.

Et af målene var at forebygge tidligt ammeophør og hjælpe kvinder, der ønskede det til længere amning. Vores opgørelse viser, at 67 % af mødrene, som blev identificeret til at være i risiko for tidligt ammeophør, ammede i mere end seks uger. 76 % af mødrene uden for projektet ammede mere end seks uger, så forskellen på disse to grupper er ikke voldsom stor.

Derudover fortsætter 59 % af kvinderne i projektgruppen med at amme delvist efter det tidspunkt, hvor de har afsluttet fuld amning. I gennemsnit ammer de lidt mere end to måneder efter de er stoppet med fuld amning.

Det er især førstegangsmødrene i projektet, som har profiteret positivt af den ekstra indsats, da de ammer længere tid end de flergangsfødende mødre. De førstegangsfødende formår at amme nogenlunde lige længe, hvad enten de har positive eller negative forventninger til amningen, og det tyder på, at det er lykkedes at hjælpe dem til at amme længere og mere, end de ellers ville have gjort. Det ser ud til, at det har været muligt at påvirke de negative forventninger i en positiv retning.

Et andet fund i projektet er, at mødrene ammer nogenlunde lige længe, hvad enten de har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Mødre med studenter/HF-eksamen ammer lidt længere, men forskellen er lille. Førstegangsmødre med kort uddannelse ammer længere end mødre med længere uddannelse, mens flergangsmødre med kort uddannelse ammer kortere end flergangsmødre med gymnasial baggrund.

Konklusion

Det har været en spændende og lærerig proces at arbejde med amning i krydsfeltet mellem forskning og praksis. Hanne Kronborgs videnskabelige arbejde har været inspiration til tilrettelæggelse og udarbejdelse af projektet.

Det er lykkedes at identificere mødre i risiko for tidlig ammeophør og at hjælpe dem til – i næsten lig så høj grad som de øvrige mødre – at amme i minimum 6 uger. Bemærkelsesværdigt er det, at førstegangsmødre med kort uddannelsesforløb i særlig grad ser ud til at have profiteret af indsatsen.

Den ekstra indsats for at styrke mødrene i forhold til amning har givet resultater i form af, at børnene født i 2016 er blevet ammet længere end de foregående årgange, hvilket har positive sundhedsmæssige effekter.

Susanne Staufeldt

Nina Marie Andersen

Ellen Bonde Pedersen