Børn og unges seksualitet

Hvad er ”normalt” og hvad udfordrer sundhedsplejersker og andre voksne omkring barnet?

Børns seksualitet – en verden for sig

Når fagpersoner og forældre forsøger at forholde sig til børns seksualitet, er det uhyre vanskeligt for de fleste at lægge ”voksenbrillerne” fra sig. Det påpeger den danske forsker og psykolog Katrine Zeuthen, der i en årrække har forsket i børns seksualitet, herunder også den helt tidlige – eller såkaldt infantile – seksualitet. Ligesom voksne oplever børn følelser af lyst, men denne lyst adskiller sig fra og kommer til udtryk på helt andre præmisser end voksnes seksuallyst. Barnets lyst er sjældent kønsfokuseret på den genitale tilfredsstillelse, men knytter sig til en kropslig sanselighed og behovet for mad, pleje og omsorg. Zeuthen henviser her til Freuds begreb om ”før-lyst”. I livets tidlige faser tager barnets psyke form, når det eksempelvis bliver i stand til at forestille sig brystet med mælk – også når brystet er fraværende. Denne fantasi forbinder sig med lyst og er knyttet til et fysisk behov for mad. I dét lys er ”førlysten” en afgørende faktor for børns psykiske udvikling(1).

Tidlig seksualitet – et møde mellem krop og psyke som grundlag for udvikling og trivsel

Med andre ord udtrykker børns seksualitet et møde mellem krop og psyke, der skaber et grundlag for børns generelle udvikling og trivsel. Ifølge Zeuthen kunne det være en fordel for voksne at gentænke deres egen seksualitet som noget mere og andet end genital tilfredsstillelse – som en lyst, der på bredere vis forbinder krop og psyke i relationer mellem mennesker? Zeuthen ser det som problematisk, at vi – både i forskningens verden og i samfundet generelt – i dag er dybt fokuserede på seksualitetens bekymrende aspekter – herunder seksuelle overgreb mod børn. En afvigende eller bekymrende seksuel adfærd hos børn kan nemlig lige så vel vidne om andre former for omsorgssvigt, som vi bør være lige så opmærksomme på. Og her tyder den nyeste forskning på, at vores angst for, og ønsker om, at dæmme op for seksuelle overgreb mod børn kan ende i andre former for omsorgssvigt – eksempelvis i daginstitutionerne(1).

Angsten for sexovergreb mod børn øger risiko for omsorgssvigt i danske daginstitutioner

Kultur- og samfundsforskeren Else-Marie Buch Leander og kolleger udgiver i 2018 helt nye forskningsresultater om børns seksualitet, blandt andet i det anerkendte amerikanske tidsskrift Archives of Sexual Behaviour(2,3). Leander og kolleger har undersøgt, hvordan pædagoger forholder sig til børns seksualitet i danske børnehaver og finder både en øget problematisering af den nøgne barnekrop og af doktorlege. Dette knytter de til en generelt øget opmærksomhed mod, og angst for, seksuelle overgreb mod børn. Denne angst præger ikke kun de pædagogiske miljøer, men samfundet generelt, og har medført, at mange danske daginstitutioner har indført særlige retningslinjer på området: der sættes flere glas og vinduer op, så pædagogerne kan holde øje med hinanden, pædagogerne sørger for at følges ad to og to, så de kontinuerligt kan dokumentere hinandens adfærd og i mange tilfælde afholder mandlige pædagoger sig helt fra bleskift. Det er forskernes bekymring, at disse forholdsregler først og fremmest er til for pædagogernes skyld, da det endnu er uvist, om de rent faktisk formår at forhindre seksuelle overgreb i børnehaverne. Forskerne er bekymrede for om retningslinjerne og den medfølgende distance mellem børn og pædagoger kan resultere i omsorgssvigt, da angsten for at blive udsat for mistanke kan afholde pædagoger fra at trøste børn og tage dem på skødet – og dette gælder især de mandlige pædagoger. Forskerne er også bekymrede for om børnene overtager de voksnes problematisering og tabuisering af den nøgne barnekrop og tidlige seksuelle lege, så børnene får en fornemmelse af, at denne lyst og adfærd er forkert(2).

Nære voksne spiller en central rolle for børns seksuelle udvikling

Katrine Zeuthen tager afstand fra fx tilknytningsteoretikeren Bowlbys syn på småbørn som ”auto-erotiske” – eller med andre ord at barnets lystfølelse alene knytter sig til eksempelvis brystet eller tommeltotten, og ikke afhænger af relationer til andre mennesker. Her henter Zeuthen inspiration i den nyere franske psykoanalyse hos Laplanche, der mener, at barnets tidlige relationer til nære voksne har afgørende betydning for barnets psykiske udvikling og trivsel – også når det gælder seksualitet. I kontakten med nære voksne søger barnet at afkode, hvad voksenlivet, herunder også seksualitet, går ud på. Det er fra de nære voksne, at børn overtager bevidstheden om det køn, de har – og i denne relation er det den voksne, der definerer barnets biologiske køn, knyttet til herskende stereotype forståelser i samfundet. Børn, der har oplevet nærhed og omsorg i barndommen, har de bedste forudsætninger for at udvikle en sund seksualitet.

Katrine Zeuthen ser det som problematisk, at både forskerverden og samfund er mere optagede af overgreb og seksuel afvigelse end af at blive klogere på, hvordan vi bedst understøtter børns såkaldt ”normale” seksualitet som et vigtigt element i børns udvikling og trivsel. Med afsæt i Else Marie Buch Leanders forskning risikerer vi at tabuisere børns kroppe og ”normale” seksuelle lyst, og det kan smitte af på børns egne tidlige selvopfattelser. Når mange voksne har svært ved at håndtere børns ”normale” seksualitet, er det ikke overraskende, at fagpersoner har vanskeligt ved at håndtere tegn på sexovergreb mod børn. Her bliver de svenske skolesundhedsplejersker handlingslammede, viser et nyere svensk studie(1).

Svenske skolesundhedsplejersker har svært ved at adressere mistanker om sex-overgreb mod børn

Svenske skolesundhedsplejersker har svært ved at tage initiativ til at tale med børn og familier, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb i hjemmet. Det viser et kvalitativt sundhedsvidenskabeligt studie fra 2013. Når sundhedsplejerskerne ser tegn, der kunne indikere seksuelt misbrug, tolker de dem ofte som mulige diagnoser eller lidelser hos barnet selv. Undersøgelsen viser, at det ofte er smertefuldt og tabuiseret at adressere dette emne – for både de udsatte børn, de involverede familier og for sundhedsplejerskerne. Forskerne oplever, at skolesundhedsplejerskernes vanskeligheder kommer til udtryk i det sprog, de anvender – de har nemlig svært ved at tale direkte om problemet og gør brug af mange omskrivninger, når de skal tale om sexmisbrug af børn. Jo tættere den mistænkte person er i familie med barnet – jo sværere er det for alle parter at tale om. Disse børn forsøger ofte at skærme deres familie, hvilket gør det endnu sværere at opdage problemet. Ved at give udtryk for mistanke, kan skolesundhedsplejersken risikere at støde barnet fra sig, og anklagen kan medføre aggressiv respons fra familien. Da mange skolesundhedsplejersker arbejder selvstændigt og alene, er det med til at gøre disse situationer ekstra vanskelige for netop denne faggruppe. Forskerne ser et behov for et tæt samarbejde på tværs – både mellem skolesundhedsplejersker og familier og mellem skolesundhedsplejersker og andre fagpersoner, der kender det enkelte barn. Desuden skal antallet af skolesundhedsplejersker afstemmes efter elevantallet på skolen, så disse fagpersoner har tid og ressourcer til at opbygge tillidsfulde relationer til børnene, og skolesundhedsplejerskerne skal tilbydes supervision for at sikre, at de får den fornødne hjælp til at håndtere svære situationer som fx sexovergreb mod børn(4).

Unge brænder inde med spørgsmål om sex

Også hos de unge i Danmark har vilkårene for seksualitet og seksuel udvikling ændret sig i takt med resten af samfundet. I dag handler unges spørgsmål ofte om seksuel orientering og om risikoen for seksuelt overførte sygdomme. Det viser professor i sexologi Christian Graugaard og kollegers undersøgelse af, hvilke spørgsmål Sexlinien har modtaget fra unge i perioden 1992-2011. Selvom seksualundervisning er på skoleskemaet i folkeskolen, sidder mange unge tilbage på ungdomsuddannelserne med ubesvarede spørgsmål om sex og seksualitet, og dette udækkede vidensbehov er vigtigt at være opmærksom på som skolesundhedsplejerske( 5).

Årsager til øget seksuel risiko-villighed blandt unge

Der er forskel på, hvor tidligt unge har deres seksuelle debut, og her ser forskerne særlige mønstre: unge på erhvervsskoler er tidligere seksuelt aktive, glemmer oftere at bruge prævention og får oftere kønssygdomme sammenlignet med unge, der går på gymnasiet. Det viser Statens Institut for Folkesundheds Ungdomsprofil fra 2014. Forskerne interesserer sig blandt andet for på hvilket alderstrin de unge bliver seksuelt aktive, fordi en tidlig seksuel debut ser ud til at hænge sammen med andre former for risikoadfærd hos unge – eksempelvis når det gælder rygning og indtag af alkohol og stoffer. Piger, der har seksuel debut før 14-årsalderen, har desuden oftere været udsat for seksuelt misbrug, mens drenge med tilsvarende tidlig seksuel debut har øget risiko for lavt selvværd, angst og depression(6). Andre forskere kobler unges tidlige seksuelle debut og øgede risikovillighed til diagnosen ADHD som en underliggende faktor. Denne forskning peger på et behov for skærpet opmærksomhed på, og forebyggende støtte til, unge med ADHD(7).

Pornoens betydning for unges seksuelle identitetsdannelse

I dag er det blevet mere legitimt blandt unge at bruge porno end tidligere i historien – en udvikling, der i særdeleshed er båret frem af et bredt udvalg af pornosider på internettet – og derfor spiller porno en større rolle end tidligere i unges seksuelle identitetsdannelse. Svenske sociologiske forskere finder et tankevækkende dilemma i unge piger og drenges måde at forholde sig til porno på: På den ene side er de unge opmærksomme på, at pornoindustriens kropsidealer er urealistiske(8). De betragter også pornoens verden som fiktiv og vurderer, at de formår at adskille fiktion og virkelighed på dette område. Men på den anden side fortæller de unge, at de alligevel spejler sig i pornoens fortællinger om attraktive kroppe og seksuel præstationsevne. Således leverer pornoen en form for referenceramme for unges seksuelle identitetsdannelse. Der er fortsat flere drenge end piger, der bruger porno. Det kan skyldes, at tabuiseringen af porno stadig er mere udbredt blandt kvinder. Et stort forbrug af porno kan være tegn på social isolation og ensomhed hos unge – hvilket er vigtig viden for alle voksne, der har kontakt med unge(9).

Unges sexadfærd på nettet – hvordan kan voksne bedst beskytte unge?

15 % af adspurgte svenske teenagere udtrykker aktivt seksualitet på internettet – enten ved at dele seksuelle billeder, have sexchats eller sælge sex via online. Det viser et kvalitativt, svensk psykiatrisk studie. Denne gruppe unge har det fællestræk, at de ofte rapporterer ringe selvværd og et distanceret forhold til deres forældre. De har også oftere været udsat for seksuelle krænkelser end andre unge. Unge, der sælger seksuelle ydelser via nettet, rapporterer samtidig den ringeste trivsel og betragtes som den mest udsatte gruppe. Forskerne overvejer, om denne gruppe unge, via deres sex-kontakter online, søger en anerkendelse, som de savner i hverdagen(10). Når de unge ytrer sig om sex og seksualitet på nettet, bekræfter de eksisterende kønsnormer: mens drenge ofte fremstiller sig selv som seksuelt aktive og til tider grænseoverskridende, fremstiller piger oftere sig selv som ofre for seksuelle krænkelser. Samme tendens gælder problematikken med deling af intime billeder uden samtykke. Mens piger sender intime billeder af sig selv til kæresten som en romantisk gestus, deler drenge ofte intime billeder af piger med andre drenge for at opnå status. Når det handler om at håndtere unges digitale adfærd, står voksne i en vanskelig position – for hvordan kan voksne beskytte de unge uden samtidig at begrænse deres frihed til at eksperimentere og udtrykke sig seksuelt? Det er tankevækkende, at det ofte er pigerne, der drages til ansvar for eksempelvis deling af intime billeder – idet de kunne have undladt at dele billederne i første omgang – når kritikken kunne rettes mod en ungdomskultur, der tilsyneladende legitimerer denne deling af intime billeder uden tilladelse(11).

Hvor skal vi hen?

Med afsæt i forskningen opsummeres følgende behov for viden og handling:

• Mere forskning om børns almindelige seksualitet og mindre fokus på overgreb og afvigelse, så angst og tabuisering ikke overføres til børnene, der derved risikerer at opleve deres egen krop og seksuelle impulser som forkerte.
• Mere forskning om seksualitet set fra barnets perspektiv.
• Analyser af den kontekst, som børns perspektiver på seksualitet udvikler sig indenfor (dvs. samfundets syn på sex).
• Oplysning og debat mellem unge og fagprofessionelle, der arbejder med unge om sex, sex i medierne og i særdeleshed pornoens betydning – både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
• Åben dialog om fagprofessionelles egne normer og tabuer, supervision og bæredygtige arbejdsforhold for fagprofessionelle, der har til opgave at tale med unge om seksualitet og seksuel udvikling – herunder også mistanker om seksuelle overgreb.
• Uddannelse i kritisk medieanalyse af fagpersoner med unge-kontakt, så de klædes på til at støtte de unge i deres adfærd på nettet.