Mere sundhed på ungdoms-uddannelserne

– et nyt indsatsområde for sundhedsplejersker?

Baggrund

Unge udgør en væsentlig målgruppe i henhold til sundhedsfremme og forebyggelse, da unge gennemgår store forandringer, som påvirker livsstilen, bl.a. i henhold til rygning, alkohol og kost(1). Ifølge WHO bør ungdomsårene betragtes som “mulighedernes alder” frem for “skrøbelighedens alder”, da vaner og livsstil ikke blot grundlægges i barndommen, men også i ungdommen, og da disse vaner synes at vedholde i voksenlivet(2). Hertil kan uddannelsesinstitutioner med fordel udgøre konteksten i henhold til sundhedsfremme og forebyggelse, da denne kontekst kan bidrage til at reducere den sociale ulighed i sundhed(3). Ungdomsuddannelserne kan ligeledes betragtes som en relevant sundhedsfremmende kontekst, da størstedelen af den danske befolkning gennemføre en ungdomsuddannelse.

Specialet blev udført på et grønlandsk gymnasium og målgruppen blev udgjort af grønlandske unge. Grønlandske unge blev valgt, da middellevetiden i Grønland er væsentligt lavere end i andre vestlige lande, og da der ses en stigning i flere livsstilsrelaterede risikofaktorer. I det Grønlandske Folkesundhedsprogram synes unge at være tildelt sparsom opmærksomhed i henhold til sundhed(4).

I tillæg hertil synes det afgørende at have viden om unges sundhedsadfærd for at kunne udforme sundhedsfremmende og forebyggende interventioner. Dog er også den eksisterende viden om danske unges sundhedsadfærd, helbred og trivsel mangelfuld(5). Dette understreger et generelt behov for mere viden om unges sundhedsadfærd.

Hvorfor skal sundhedsplejersker være på ungdomsuddannelserne?

I Danmark er kommunerne underlagt Sundhedsloven og bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1344(6). Heraf fremgår det, at kommunerne har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse både blandt børn og unge, hvortil studier peger i retning af, at sundhedsinterventioner målrettet børn, med fordel kan understøttes af interventioner målrettet unge for at opnå bedst mulig effekt(2).

Hertil har sundhedsplejersker de udøvende kompetencer i henhold til sundhedsfremme og forebyggelse målrettet både børn og unge, mens dette, ifølge Sundhedsstyrelsen, ligeledes er et af sundhedsplejerskens funktionsområde. Ydermere ønsker Kommunernes Landsforening fremadrettet et øget fokus på unges trivsel og robusthed, hvilket har betydet at flere kommuner har tilknyttet sundhedsplejersker som sundhedsvejledere på ungdomsuddannelserne(7).

Dog synes det ikke at gøre sig generelt gældende, at unges sundhed er i fokus på ungdomsuddannelserne, hvilket kan siges at være i strid med sundhedsplejerskens funktionsområde. Tillige synes det paradoksalt, at det ved udskolingen prioriteres, at de unge gennem samtale skal motiveres til sundere adfærd med afsæt i KRAM-faktorerne, hvorefter de overlades til sig selv. Dette understøttes af specialets resultater, hvoraf det fremgår, at grønlandske unge har behov for støtte til at opnå en sundere livsstil. Der synes således at være argument for opfølgning på udskolingssamtalen, hvilket med fordel kunne lade sig udspille på ungdomsuddannelserne. Dette underbygges af, at Kommunernes Landsforening antyder, at der er behov for et tværgående fokus, som vil kunne understøtte samarbejdet mellem folkeskole og gymnasium i henhold til trivsel(7).

Metode

Specialets metodiske tilgange kan inspirere sundhedsplejersker ved udvikling af sundhedsfremmende – og forebyggende interventioner på danske ungdomsuddannelser.

I specialet bidrog et observationsstudie med indblik i hverdagslivs-konteksten og tilvejebragte viden om muligheder og begrænsninger i forhold til en sund hverdag på grønlandsk gymnasium.

Ydermere bidrog to fokusgruppeinterviews med indblik i elevernes opfattelser af sundhed samt deres ønsker og behov for at kunne udleve en sundere hverdag. Dette afslørede et behov for sundhedsinterventioner målrettet kost og rygning.

Ved udvikling af de konkrete interventioner til gymnasiet blev artikler fra et systematisk litteraturstudie inddraget, da disse kunne bidrage med inspiration og ideer til indhold i interventionerne.

Fra datagenerering til udvikling af interventioner

Analysen afslørede, at rygning og indtag af usund kost var to overhængende sundhedsproblematikker på gymnasiet, hvorfor disse dannede afsæt ved udviklingen af interventionerne. Hertil bidrog elevernes opfattelse af sundhed samt deres specifikke efterspørgsler på sundhedsfremmende – og forebyggende aktiviteter til indholdet i interventionerne. Således blev elevernes perspektiver inddraget for at understøtte elevernes interesser i interventionerne.

Analysen påviste ydermere, at eleverne betragtede begrænsede økonomiske midler som en hæmmende faktor for deres sundhed. I forlængelse heraf betragtede eleverne strukturelle forhold som fx begrænset adgang til fx frisk frugt og grønt, som en barriere for en sund hverdag, hvortil også manglende tid blev betragtet som en hæmmende faktor. Dog betragtede eleverne også begrænset tid som en motivationsfaktor for opgaveløsning i hverdagen.

Ydermere udtrykte eleverne et ønske om mere bevægelse i forbindelse med undervisningen.

Overordnet anså eleverne sociale relationer som essentielle for deres mentale sundhed, omend elevernes higen efter sociale relationer også kunne føre til fx rygestart. Rygning spillede en stor rolle i elevernes hverdag på gymnasiet, hvorfor der blev udviklet en intervention med fokus på rygning. Denne indebar bl.a. en omplacering af rygeskuret, hvilket kan betragtes som en strukturel forebyggelsesstrategi, som kendetegnes ved at reducere sundhedsrisici ved at gøre det sunde valg mere nærliggende(8). Ligeledes indeholdt interventionen en individrettet forebyggelsesstrategi i form af rygestopkurser både online og i grupper, hvor formålet er, at enkeltindivider motiveres til at ændre adfærd fx gennem rådgivning og oplysning(8).

Kost-interventionen blev udviklet på baggrund af resultater, der viste, at fastfood var populært blandt eleverne, og at mange var opvokset i hjem, der ikke gav dem forudsætninger for at tilberede og vælge sund kost. Hertil viste observationerne, at eleverne havde tendens til at vælge de billigste fødevarer i kantinen, hvilket understreger at prissætning har influeret på de unges valg af fødevarer. En ændring i prissætningen kan betragtes som en strukturel forebyggelsesstrategi.

Interventionen indeholdt ligeledes aktiviteter, som kunne øge elevernes viden om sund kost og deres færdigheder i madlavning.

Ydermere indeholdt interventionen en aktivitet bestående af screening af eleverne, hvorved de der var i overhængende risiko for fx overvægt og insufficient kostindtag blev identificeret.

Konklusion

I forbindelse med udvikling af sundhedsinterventioner til danske ungdomsuddannelser kan specialet “Grønlandske gymnasieelevers betydningsdannelse af sundhed – Udvikling af en kompleks intervention i et sundhedsfremmende forandringsperspektiv” danne grundlag for inspiration. Specialets resultater viser, at grønlandske unge på ungdomsuddannelser ønsker mere sundhed i hverdagen på uddannelsesinstitutionerne, samt ønsker bedre betingelser for at kunne tage sunde valg. Således kan de unges perspektiver med fordel inddrages i forbindelse med udvikling af sundhedsinterventioner, da de unge har kendskab til de muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende i deres hverdagslivs-kontekst. Med afsæt i specialets resultater anbefales det, at der anvendes både strukturel og individrettet forebyggelse ved initiativer målrettet unge.

I henhold til det sundhedsfremmende, og forebyggende arbejde på ungdomsuddannelser synes sundhedsplejerskers kompetencer at kunne understøtte både udviklingen og det udførende aspekt i interventionen. Dermed synes der at være incitament for at udvikle sundhedsfremmende og forebyggende interventioner til ungdomsuddannelserne, hvortil sundhedsplejerskerne vil kunne spille en væsentlig rolle.