Grønland er altid en del af tilværelsen. 2. maj holdt den grønlandske, og i Danmark bosatte, projektmedarbejder Akisooq Vestergaard-Jessen et oplæg ved Landskonferencen for Sundhedsplejersker.
Emnet: Hvad skal vi være opmærksomme på i arbejdet med grønlandske familier? Arbejdet med både børn og voksne kan nemlig blive nemmere og mere værdifuldt, hvis vi er opmærksomme på, at konflikter ikke afsluttes på samme måde, at ordet ’ja’ bruges forskelligt, og at tavshed kan være guld.
Danmark er mere end lugten af frisk græs, store træer og Den lille Havfrue. Danmark har også et overraskende stort udvalg af forskelligt toiletpapir og sko – samt en hel masse måder at omgås, som er helt anderledes end i Grønland. I Danmark hilser vi f.eks. ikke på alle, vi møder. Ligesom vi gerne inviterer til middag. Men altså ikke i aften, først om seks uger. På en række punkter er kulturen med andre ord meget forskellig, trods de mange århundreders samarbejde mellem Grønland og Danmark. Lad os se på nogle af dem.
Om artiklens forfatter
32-årige Akisooq Vestergaard- Jessen er opvokset i Maniitsoq på Grønlands vestkyst. Han er uddannet som lærer i Aarhus og har arbejdet som lærer i både Grønland og Danmark. Akisooq Vestergaard- Jessen er i dag ansat som projektmedarbejder i Foreningen Grønlandske Børns indsats for udsatte grønlandske familier i Danmark, ’Et Bedre Liv i Danmark’.
Et ja betyder ikke altid ja
I arbejdet med grønlændere, som har begrænsede sproglige kompetencer på dansk, skal vi være opmærksom på, at der kan være en tendens til, at der bliver svaret ”ja” til mange spørgsmål. Også selvom personen ikke nødvendigvis har forstået hele konteksten – og måske heller ikke er helt enig. Det hænger sammen med, at det i visse sammenhæng kan være uhøfligt at sige det, som det er og svare ”nej”. Så derfor: Det kan være en meget god idé lige at spørge en ekstra gang, hvis man er midt i en vigtig samtale med en familie eller have en tolk med, så vi er sikre på, at der f.eks. ikke er nogle misforståelser.
Vippende øjenbryn er også et svar
Nonverbal kommunikation er en vigtig del af den grønlandske kultur. Øjenbryn, som bevæger sig op og ned, er et ja. Og øjenbryn, som rynkes og forbliver nede, er nok et nej. Men hvis vi ikke kender koderne for, hvordan man svarer ja og nej med ansigtsmimik, vil vi i nogle sammenhænge føle, at der ikke er kommet svar på ens spørgsmål.
Tavshed er ofte guld
”Der gik en engel gennem stuen” – situationen eksisterer ikke på samme måde i Grønland. At man ikke taler sammen, mens man f.eks. sidder og spiser sammen, er meget normalt i Grønland. Det kan sagtens være en måde at vise, at man påskønner og nyder maden, som er blevet tilberedt til én. Man behøver altså ikke altid at holde samtalen kørende, hvis man sidder ved et bord med folk fra Grønland.
Ikke individet – men fællesskabet er i fokus
Én af forskellene mellem vestlig kultur og Inuitkultur er, at i den vestlige kultur er det individet, som er i centrum, i Inuitkulturen fællesskabet. Længere tilbage i historien var det vigtigt for bostedets overlevelse, at man kunne brødføde fællesskabet, så byttedyrene blev delt mellem familierne.
Konflikter skal bilægges, ikke tydeliggøres eller optrappes
I nutidens Grønland slutter man ikke uenigheder på samme måde, som vi f.eks. gør i Danmark. Groft sagt er man meget mere ”large” med folks særheder og sære holdninger i Grønland end i Danmark.
Samtidig bilægges konflikter helst hurtigt. Det er vigtigere end at vide, hvem der får ret i en diskussion. Dette er især gældende, hvis man bor i en mindre bygd. Så uenighederne bliver afsluttet – man skal på den ene eller anden måde kunne gå videre og sige ”Ajunngilaq” – ”det er OK.”
Det, at relationen til hinanden og fællesskabet er så vigtigt, er selvfølgelig en stor styrke. Men kan også blive en stor hæmsko, hvis man som privatperson f.eks. gerne vil ud af et misbrug. Eller hvis man arbejder professionelt i en mindre grønlandsk by, hvor man højst sandsynligt kommer til at møde ens klienter i butikken eller ved brættet, som er stedet, hvor man køber grønlandsk mad. Her er virkeligheden, at hvis man er utilfreds med f.eks. ens barns skole eller sit job, så er det ikke sådan lige at flytte til en anden by. Dertil er båndene til f.eks. resten af familien eller hvervet som fanger ofte for vigtige.
Fokus på slægt, ikke på job
Når vi møder en person, som vi ikke kender i Danmark, spørger vi ofte til personens profession: ”Hvad laver du?” I Grønland ville man i stedet spørge ind til ens efternavn for at pejle sig lidt ind på, hvor i landet vedkommende stammer fra. Det giver et fint billede af, hvor stor betydning fællesskab og familie har i Grønland. Derudover: Grønlandske navne har oftest en konkret betydning. Det er medvirkende til, at mange har en identitetsfølelse med deres navn – deres navn har betydning for, hvem de er.
Mit hjem er ikke nødvendigvis, hvor jeg bor
Hvor er ens hjem? Selvom man har boet mange år i Danmark, kan ens hjem stadig være i Grønland. Dette oplever vi i relationsarbejdet med herboende grønlændere. Der kan være mange grunde til, at man flytter til Danmark. Nogle bliver nødsaget til at flytte til Danmark på grund af uddannelse. Andre flytter til Danmark for at give deres børn en bedre platform for skolegang og uddannelse. Endelig er der dem, som flytter til Danmark i håbet om en bedre tilværelse og en bedre fremtid. Der er desværre mange i den sidste kategori, som ikke får fodfæste, selvom Grønland er en del af Danmark, og at man derfor automatisk har et dansk cpr-nummer. Ikke alle får den fornødne hjælp for at blive integreret i det danske samfund.
Blandt de socialt sårbare grønlændere er det ikke ualmindeligt, at familierne pendler mellem Danmark og Grønland. Grundene til dette kan være mange, men hænger sammen med, at der kan være mange krav, som man som familie skal opfylde for at blive integreret i Danmark. Hvis man i forvejen er socialt udsat og har et mangelfuldt dansk ordforråd, bliver tilværelsen ikke ligefrem lettere i Danmark. Så er det måske mere enkelt at flytte familien tilbage til det velkendte og familien i Grønland. Livet er på mange måder mere simpelt i Grønland. Omvendt – hvis man er i stand til at modtage hjælp fra det offentlige – er mulighederne for hjælp fra det offentlige mange i Danmark.
I Foreningen Grønlandske Børn arbejder vi med denne gruppe af mennesker – nemlig i familierne, der har svært ved at finde fodfæste, hvad enten det er i Danmark eller i Grønland.
Om Foreningen Grønlandske Børn og ’Et Bedre Liv i Danmark’
’Et Bedre Liv i Danmark’ er både samvær og gode oplevelser, men også stabil og konstant støtte til hele familien, som Foreningen Grønlandske Børn med støtte fra Satspuljemidler leverer til 75 børn og deres forældre fordelt i de fire byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København.
Foreningen Grønlandske Børn har derudover et tilbud målrettet sårbare, grønlandske mødre i Danmark – i erkendelse af, at denne gruppe mødre oftest fravælger den traditionelle danske mødregruppe. Mødregruppeprojektet ’Anaanat’ holder til i de samme fire byer, som indsatsen ’Et Bedre Liv i Danmark’.
Foreningen Grønlandske Børn har derudover en lang række andre projekter i både Grønland og Danmark. Læs mere herom på organisationens webside www.fgb.dk eller følg arbejdet f.eks. ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.
Vil du se en 11-minutter lang film om kulturforskellen mellem Grønland og Danmark? Find den på www.fgb.dk/nyheder/moedet-med-danmark/. I filmen deltager også artiklens forfatter.
