Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker har i 2017 eksisteret i 40 år, samtidig har Sundhedsplejen i Danmark eksisteret siden 1937 – det vil sige i 80 år.
Denne artikel er en fortsættelse af artikelserie bragt i blad nr. 1 og nr. 2, 2017 om Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. I de to første artikler er beskrevet, hvordan fødslen af det faglige selskab foregik, og hvordan foreningen voksede frem og tog form. Der har været fokus på den samtid, som foreningen har eksisteret i og de betingelser, der var for et fagligt fællesskab på tværs af kommunerne i hele landet. Formålet har været at styrke det faglige niveau hos medlemmerne. Dette foregik med stort fokus på produktion af landskurser 2 gange om året og et fagblad. Desuden har bestyrelserne gennem tiden haft stort ønske om at påvirke beslutningstagere (Sundhedsministre gennem tiderne) og skrevet livligt til både Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd for at få deltagelse til missionen derfra. Det har også betydet, at andre opgaver er løst, men måske ikke med den ønskede styrke. Balancen mellem breve til politikere og læserbreve i dagspressen har i perioder næsten overskygget arbejdet med andre medlemsaktiviteter.
I dette kapitel vil fokus være den spirende fagpolitiske rolle i 90’erne, og det faglige selskabs vej ind i det nye årtusinde med skiftende tider og den teknologiske udviklings betydning i samfundet og for foreningen.
Sundhedsplejen bliver 50 år
I 1987 bliver 50 året for sundhedsplejen fejret i Frederiksberg Kommune på Rådhuset. Faglig sammenslutning var dannet 10 år tidligere, og endnu ikke så veletableret. Dette var formodentlig med til, at fejringen af 50 året blev lokalt forankret. Der var også i Aarhus Kommune en markering af jubilæet. I Aarhus blev der produceret en diasserie med billeder af de forskellige områder, hvor sundhedsplejen var repræsenteret. I København og på Frederiksbjerg havde man et godt øje til tidens populære kunstnere. Både Benny Andersen og Svante har været i spil til at skrive sange om sundhedsplejersker og deres arbejde.
Særnummer af Sundhedsplejersken nr. 1, april 1992
Fagpolitisk og fagligt fokus
På baggrund af ny viden og den fælles sag omkring anbefalinger for sovestillinger, som sundhedsplejersker tog aktiv del i, var der i bestyrelsen en opmærksom hed på at formidle god faglig viden til medlemmerne. I 1992 blev der udgivet et særnummer af ”Sundhedsplejersken” udelukkende med artikler om vuggedød. Samme år kom endnu et særnummer – denne gang om allergi. Særnumre eller temahæfter er sjældent udgivet, selv om der flere gange har været drøftelser og tilløb til sådanne.
I 90’erne var der sundhedsplejersker i alle landets kommuner, og et stigende antal opgaver resulterede i et stort arbejde for at øge normeringerne, og det havde båret frugt. Sundhedsplejersken var en vigtig samfundsfigur med sit kendskab til alle familier i distriktet. Oftest havde sundhedsplejersken et geografisk område, som hun skulle betjene. Det særlige ved sundhedsplejerskerne var, at de kom i ALLE hjem, hvor der var en nyfødt baby. Det var derfor ikke stigmatiserende for en familie at modtage besøg fra sundhedsplejersken. Et forhold, som gav denne særlige position i lokalsamfundet. Et stigende antal gæstearbejdere og flygtninge fra krige i fjerne dele af verden betød også nye og anderledes opgaver i kommunerne.
Sundhedsplejersken kunne i sjældne tilfælde være en mand, idet der i årene lige forud var uddannet en håndfuld mandlige sundhedsplejersker (Henning Egedal fra Særnummer af Sundhedsplejersken nr. 1, april 1992 Fyn, Torben Kronow fra Frederikshavn med flere). Dette var i tråd med samfundets udvikling og kvindefrigørelsen op gennem 70’erne og 80’erne, som havde medført flere mandlige sygeplejersker. En udvikling, der ikke førte til lighed i køn i dette kvinde- og omsorgsfag. I foreningen havde man et ønske om øget opmærksomhed på Sundhedsplejen og den faglighed, som de ca. 1000 sundhedsplejersker dagligt bød ind med i kommunerne. Derfor blev der i forbindelse med flere landskurser lavet resolutioner og sendt artikler til dagspressen. Midt i 90’erne udgav bestyrelsen en debatavis om en truet sundhedstilstand hos børn og konsekvenser af mangel på ressourcer. Formatet svarede til BT og Ekstrabladet, forsiden hed: ”Vi svigter hver dag.”
Fakta
I Sundhedsplejersken nr. 6 1984 kunne man finde denne tekst på side 18:
”Angående bomærke: I foråret udskrev vi en lille konkurrence om et bomærke. Der indkom 11 gode forslag, hvoraf en enig bestyrelse udvalgt ét. Vi siger mange tak for alle forslagene og glæder os til at vise jer det nye bomærke i 1985. Vinderen er tilsendt en flaske som præmie. Bestyrelsen”
Første nummer af bladet Sundhedsplejersken fik således bomærke i tydelig rød farve på forsiden. Det eneste sted i bladet med farver. Bladet blev på dette tidspunkt udgivet i A5 format. Hidtil var produktionen A4 og med gammeldags spritstensil. Nu er bladet trykt på et trykkeri og udgivet i et oplag på ca. 1000 stk.
Billede af første blad med BOMÆRKE, som senere er gjort til et Logo, der flittigt er blevet brugt til PR materiale på både postkort, pjecer, en pin, hjemmeside, paraplyer, tasker og chokolade. Navnet på selskabet er tilføjet, da man i 1994 valgte at patentere vores Logo.
Lovgivning om forebyggelse for børn og unge i 1995
Sundhedsplejens position blev styrket op gennem 80’erne, og i 1995 blev sundhedsplejerskers opgave i forhold til forebyggelse til børn og unge igen skrevet ind i lovgivningen. Siden oprettelsen i 1937 var det ikke tydeligt i loven, hvilke opgaver, der var KAN og SKAL opgaver. Der gik et stort arbejde forud for lovgivningen med mange diskussioner og holdningsudvekslinger omkring KAN og SKAL opgaver. Både Faglig sammenslutning af sundhedsplejersker, Dansk Sygeplejeråd og amtssundhedsplejersker landet over har været aktive brevskrivere, der har givet input til det forberedende arbejde, der blev lovgivet om. Dette var den gang, som nu, styret af Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev Sundhedsloven og tilhørende Bekendtgørelse vedtaget. I Sundhedsloven er formuleringer om sundhedsplejens opgaver ikke tydelige i forhold til KAN og SKAL, og der er derfor igen større mulighed for fortolkninger i kommunerne og større forskelle på tilbud i landets sundhedsordninger. Sundhedsstyrelsen har i 2011 udgivet ”Vejledning om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge” blandt andet for at præcisere rammen for tilbud til børn og unge, men ikke alle kommuner følger denne. Sundhedsplejerskerne er fortsat nævnt i selvstændige paragraffer i Sundhedsloven, og Kommunernes Landsforening (KL) har i flere udgivelser præciseret, hvad man kan bruge faggruppens kompetencer til. KL har over lang tid argumenteret for flere opgaver til sundhedsplejersker, men da der oftest ikke følger ressourcer med, opleves det i stedet som opgaveglidning fra regionen til kommunen. I 2009 blev loven om ind- og udskolingsundersøgelser vedtaget. Dette er en meget tydelig SKAL opgave, som meget specifikt beskriver, at sundhedsplejersken kan varetage 2 skolebørns undersøgelser i stedet for børn og ungelægen. Alle skal have et kursus i dette eller være uddannet efter den nye uddannelse fra 2012.
Kort tid efter den seneste lovændring blev der efter 10 års forberedende arbejde etableret en ny sundhedsplejerske uddannelse fra 2012. Der var stor lettelse, da det endelig lykkedes, men frustration over, at kravet om pædiatri som obligatorisk erfaring, ikke længere var det. Det er en stor forbedring, at sundhedsplejersker nu både har et højt teoretisk grundlag og ½ års praktik i faget.
Op gennem 00’erne har der været en lang række arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen, hvor FS Sundhedsplejersker har deltaget i både arbejdsgrupper til revision af vejledning, anbefalinger og håndbøger. Senest er der i 2017 igangsat revision af Svangreomsorgen, som en bestyrelsesrepræsentant deltager i sammen med en repræsentant for sundhedsplejens lederforening.
Ud over grænserne
En anden front, hvor FS Sundhedsplejersker har været aktive, er i forhold til nordisk og internationalt samarbejde. Bestyrelsen har deltaget i både internationalt samarbejde (SNI School Nurses International) omkring skolesundhedspleje, forebyggende sygepleje (PHN Public Health Nursing) og nordisk samarbejde (NOSB nordisk samarbejde for sygeplejersker, der arbejder med børn og unge), med børnesygeplejersker, helsesøstre og sundhedsplejersker i alle de nordiske lande.
I det internationale skole-sundhedsarbejde blev der oprettet konferencer på tværs af kontinenter, i USA var de californiske skolesygeplejersker foregangsmænd sammen med skolesygeplejersker i England. Danmark var vært for en af disse konferencer i 1996 på Brandbjerg Højskole – en stor succes, og vores internationale gæster var begejstrede for højskolelivet.
Det nordiske samarbejde har eksisteret i en del år, men i perioder været næsten nedlagt. Således blev den nordiske konference, som skulle afholdes på Færøerne i 2007, aflyst kort tid før afholdelsen, pga. usikker økonomi for værtsgruppen.
Igen i efteråret 2016 var Danmark vært for en international konference. Denne gang var det Public Health Nursing (PHN), og konferencen ”Bridging the Gap – in Public Health Nursing” blev afholdt på Hotel Legoland. Der var igen ca. 130 nationale og internationale gæster, og denne gang var der også udflugter til lokalområdet, hvor Billund Kommune viste frem.
År 2000 – nye tider i et nyt årtusinde
Efter årtusindeskiftet kom computerens betydning og den digitale tid til at betyde store forandringer både i arbejdslivet og indenfor det frivillige arbejde, som f.eks. bestyrelsesarbejdet i Faglig sammenslutning for Sundhedsplejersker. Allerede i 90’erne fremgår det af inventarlisten, at formanden havde en computer, men fra 2003 blev det alle bestyrelsesmedlemmer, som fik dette arbejdsredskab.
I 2004 besluttede Dansk Sygeplejeråd, at alle faglige sammenslutninger skulle have navneforandring. Navnet på sammenslutningerne skulle signalere professionalisme og kunne forstås i udlandet. Derfor blev navneforandringen både gennemført på dansk og på engelsk.
”Faglig sammenslutning af sundhedsplejersker” blev til ”Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.”
På engelsk hedder vi ”Danish Association of Health Visitors.”
Det betød også, at vi ikke længere skulle bruge forkortelsen FS 10, men at den korrekte betegnelse er FS Sundhedsplejersker. En skrivemåde, som er tildelt alle de faglige selskaber under Dansk Sygeplejeråd.
En sølvsmed fra Kolding har produceret en FS 10 broche, som er en bismervægt. Den har været et meget brugt gaveemne gennem en del år.
Bestyrelsesarbejde i forandring
Bestyrelsen fik arbejdscomputere i 00’erne, og det lettede kommunikationen mellem bestyrelsesmedlemmerne væsentligt. Der blev hyppigere kontakt, hyppigere drøftelser af mindre emner og ind imellem mindre beslutninger, som kunne tages mellem bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsesarbejdet blev i højere grad professionaliseret, så det ikke længere var medlemmerne, som selv stod for alt og alle opgaver. Der blev indgået aftaler med en række firmaer om produktion og trykning af medlemsbladet, afholdelse af landskonferencerne, support til at lave hjemmeside og til at løse computerproblemer, bestyrelsesmails til alle i bestyrelsen, en professionel bogholder og så videre. Først i 2015 fik FS for Sundhedsplejersker et professionelt bogføringssystem, der havde sammenhæng med medlemsdatabasen – en stor forbedring, som lettede kassererens arbejde en del. Samtidig var der flere forsøg på at holde Skypemøder, så transporttid og ”tjenestefri fra arbejde” blev mindre vigtigt, da det blev et stigende problem for bestyrelsesmedlemmerne at få fri fra deres sundhedsplejerske arbejde til bestyrelsesarbejdet. Dette var særligt udtalt i tiden med økonomisk krise og massive nedskæringer, også i den offentlige sektor. Der var mindre forståelse for, at alle sundhedsplejeordninger skulle bidrage solidarisk til dette arbejde, som alle nyder godt af, når de færdige produkter foreligger.
Balancen mellem digital kommunikation og at mødes med hinanden har løbende været til diskussion. Ingen af delene kan undværes, hvis bestyrelsen skal være velfungerende og effektiv. Det sociale samvær er prioriteret højt, da glade frivilligt arbejdende bestyrelsesmedlemmer giver gode produkter til medlemmerne og sorte tal på bundlinjen.
Landskonferencen 2003 blev afholdt i Torvehallerne i Vejle. Der var ca. 325 deltagere, og 3. dagen var dedikeret til ledende sundhedsplejersker. Dette var startskuddet til oprettelse af Foreningen af ledere af sundhedsordninger i Danmark. Der har været et vist parløb mellem de to foreninger, som har fælles formål.
I 2008 udgav Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker en bog i anledning af 70 års sundhedspleje i Danmark. Bogen har været lærebog på sundhedsplejerskeuddannelsen, idet kapitler derfra har været opgivet som pensum. Mange studerende har kendskab til denne bog om sundhedspleje i Danmark, og den blev brugt som et PR fremstød for faget i en årrække.
Bestyrelsens opgave med at producere et medlemsblad og at afholde en landskonference årligt er fortsat et vigtigt fokus i bestyrelsesarbejdet. Medlemsdatabasen er overgået til foreningen selv i stedet for at være bestyret af Dansk Sygeplejeråd. Landskonferencen er FS 10’s eget ansvar i stedet for, at den blev afholdt af Dansk Sygeplejeråd, hvilket også betød, at et evt. overskud kunne bruges til foreningsarbejdet.
Det blev en god forretning, som gennem en lang årrække har givet overskud. Fra 2002 til 2016 var der et mindre underskud det år (2012), hvor FS 10 havde den store jubilæumskonference i anledning af 75 års fejringen af sundhedsplejen i Danmark.
I en årrække har bestyrelsen haft overvægt af jyder, og mangel på københavnere og sjællændere. Efter den store strejke i 2008 var der en del medlemmer, som meldte sig ud af DSR, og dermed ikke kunne være medlem af en FS. Bestyrelsen har hele tiden ønsket, at balancen skulle være mere lige, og det er lykkedes at genoprette ligevægten.
I 00’erne har der været Interessegrupper, som har modtaget midler til afholdelse af faglige møder på tværs af landet. Disse har haft højt fagligt niveau, og i afrapporteringen kunne bestyrelsen få indblik i drøftelserne. Der er afsat et stigende beløb til legater, og en overgang var det svært at få alle midler brugt. Det har især været pga. manglende muligheder for landets sundhedsplejersker til deltagelse i konferencer og kurser. Efter justeringer er der forbedrede muligheder, da beløbet flere gange har været forhøjede, så det blev muligt at deltage i lidt dyrere konferencer i udlandet også. Formålet med justeringer har været at give flere penge tilbage til medlemmerne.
FS 10 og Facebook
Sundhedsplejersker på de sociale medier – både urealistisk og meget virkeligt. I dagligdagen anvendes elektroniske journalsystemer og databaser som Børns Sundhed og Skolesundhed.dk. Dette giver nye muligheder og bedre afrapportering til det kommunale bagland, hvor der gennem de seneste år er kommet mange embedsmænd med DJØF baggrund. Det kan både være en fordel og til stort besvær, da sundhedsplejersker ikke er vant til at arbejde med og tænke i effektmålinger og LEAN metoder. Anvendelse af sociale medier giver nye muligheder for erfaringsudveksling, holdningsudveksling og videndeling. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker hedder Facebook gruppen. Der er næsten 2.000 medlem” Fremtiden byder hele tiden på nye muligheder” mer, så bredden er stor. Desuden er der en gruppe for samarbejdet med de internationale skolesundhedsplejersker og for det nordiske samarbejde. Det betyder, at medlemmerne har taget mulighederne til sig.
Fremtiden byder hele tiden på nye muligheder. Sundhedsplejens tilpasning til tiderne og gennem tiderne skulle gerne byde på åbninger og nye områder at udforske. De familier, som sundhedsplejersken møder i arbejdet, viser vejen fremad – hvis man lytter lidt til dem.
