“Sundhedsindsatsen for de 15-25-årige i Aalborg Kommune har nu tre år på bagen. På den tid har vi talt med næsten 600 unge om deres sundhed. Det har været et lærerigt, spændende og udfordrende pionerarbejde, som stadig er i udvikling.”
Sund Ung Teamet i Aalborg Kommune er forankret i Aalborg Sundhedscenter. Vores tilbud er blevet udrullet i etaper, og efter 3 år er vi repræsenteret på STX, HF, HHX, HTX og TECH Colleges forskellige afdelinger i Aalborg Kommune. Det sidste nye er en opnormering for en 3 årig projektperiode fra august 2017, som skyldes et kommunalpolitisk ønske om at styrke indsatsen mod ulighed i sundhed.Det betyder, at Sund Ung Teamet udvider konceptet og tilbyder sundhedssamtaler i Uddannelseshuset i Aalborg til unge mellem 18-30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Derudover vil der blive tilbudt rygestopkurser for unge i Aalborg Kommune.
Sund Ung bliver til
Sund Ung Teamet blev dannet i august 2014, fordi Aalborg Kommunes Sundheds- og Kulturforvaltning valgte at etablere et nyt sundhedstiltag med to hovedopgaver; at varetage de lovpligtige udskolingsundersøgelser i folke- og privatskoler og som noget nyt at tilbyde sundhedssamtaler til de unge på ungdomsuddannelserne. Det sidste med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (2012-2013), der både angiver basisniveau og udviklingsniveau, og hvor udviklingsniveauet omtaler en indsats på ungdomsuddannelserne. Teamet kom til at bestå af den kommunalt ansatte læge hos Børn og Unge og to nyansatte sundhedsplejersker. I november 2014 blev teamet udvidet med endnu en sundhedsplejerske. Med vores forskellige erfaringer og teoretiske baggrund løser teamet sammen opgaverne på ungdomsuddannelserne.
Vores opgaver
- Lovpligtige Udskolings- undersøgelser
I 9. klasse på folkeskoler og privat skoler herunder også i special- og modtageklasser. - Ungdomsuddannelser
Sundhedssamtaler, sundhedsevents, undervisning og sundhedsinformation. - Medlem af Rehabiliteringsteam
For sundhedsområdet med fastsatte møder for borgere mellem 18 og 30 år.
Pionérarbejde på ungdomsuddannelserne
Det var en spændende udfordring for os at være pionerer på et nyt felt med en ny og ældre målgruppe. Vi søgte efter erfaringer fra lignende indsatser i Danmark og stødte også på nogle sundhedstiltag på ungdomsuddannelser, men ingen som vi kunne sammenligne os med. Vi søgte derfor inspiration mod nord – i Norge, hvor der er en fast tradition for at gøre en indsats med sundhedsplejersker på ungdomsuddannelserne. Vi interesserede os for, hvad de gjorde, og hvordan de gjorde det. Men grundlæggende har vi været nødt til at ”asfaltere vejen, mens vi går på den.”
Qua vores sundhedsfaglige autorisation har vi journalpligt, og har derfor fået lavet vores eget interne elektroniske journalsystem til dokumentation.
Der er blevet lavet informationspjecer, plakater m.m. til promovering af tilbuddet. Synlighed, promovering og regelmæssig tilstedeværelse på hver uddannelsesinstitution var og er stadig et nøgleord. Og så er tålmodighed en dyd. Vi har ofte mindet hinanden om, at det tager tid at opbygge og formalisere en ny indsats, så den bliver en naturlig del af ungdoms- uddannelsernes hverdag.
Sundhedstilbuddet Vi har delt ungdomsuddannelserne imellem os og kommer på hver ungdomsuddannelse fast hver 14. dag. I forbindelse med opstart på et nyt sted afholder vi møde med ledelse og f.eks. studievejledere/ coach eller trivselsperson for at forventningsafstemme. Hvad kan vi, hvad kan vi ikke? Hvad ønsker I, og hvordan gør vi det praktisk på netop jeres skole? Vi gør meget ud af at fortælle, at vi er et supplerende tilbud til skolen og deres elever, og at vi ikke forsøger at overtage andre faggruppers arbejde på skolen. Konceptet er, at eleverne selv skal opsøge os. De fleste booker en tid på forhånd via sms. Nogle opsøger os spontant. Vi har hverken vægt, målebånd eller andre remedier til rådighed. Omdrejningspunktet er en samtale om ”det, som er vigtigt for dig at tale med Sund Ung om.” Normalt får de unge 1-3 samtaler med os.
Samtalerne tager udgangspunkt i netop det, som de unge ønsker at tale om. Med respekt for de unges holdninger og ønsker motiverer og faciliterer vi til sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er, at dialogen, den sundhedsfaglige sparring og de unges egen refleksion medvirker til at klæde de unge på til at tage ansvar for deres egen sundhed.
Ved behov henviser vi til f.eks. skolens studievejledere, psykolog eller coach eller til praktiserende læge, Ungerådgivningen, Mødrehjælpen, Misbrugscentret eller Aalborg Sundhedscenter.
Ud over samtaler afholder vi events på skolerne 1-2 gange om året, hvor vi uformelt taler med unge om f.eks. rygning, kost, motion og prævention.
Vi har desuden forskellige quizzer med sundhedsinformation. Nogle steder har vi undervisning i sundhedsemner på klasse/holdniveau. Vi er i gang med at opbygge en pædagogisk værktøjskasse, der kan bruges til sundhedsaktiviteter på ungdomsuddannelserne. Alle i teamet er uddannet rygestopinstruktører, og i forbindelse med opnormeringen kunne vi fra august 2017 tilbyde rygestopkurser for unge.
Promovering
For at gøre Sund Ung kendt på skolerne deltager vi løbende i morgensamlinger, hvor der kan være op til 1000 elever til stede. Vi præsenterer også tilbuddet i alle de nye 1.g/HF klasser og på nye hold på erhvervsskolerne. Vi tilbyder information om Sund Ung på lærerrådsmøder og møder med andre faggrupper på ungdomsuddannelserne. Samtidig informerer vi om tilbuddet på skolernes kommunikationskanaler. F.eks. infoskærme, Facebook eller Lectio. Søgningen til os kan svinge i løbet af skoleåret, derfor skal vi være på forkant med promovering af tilbuddet, hvis vi mærker stilstand i henvendelserne.
Erfaringer efter de første 3 år
Fra august 2014 til maj 2017 har vi haft 587 henvendelser. En del elever kommer mere end én gang. Der er stor alsidighed i de problemstillinger, som de unge henvender sig med. De fleste har handlet om helbred, vægt, motion, søvn, kost, fritid, overskud, humør og mental sundhed. Vi har også haft andre henvendelser vedrørende spiseproblematikker, alkohol, rygning, stoffer og seksuelle overgreb.
Vores nyeste tiltag i år er en anonym elevtilbagemelding, som foregår online. Dette redskab er endnu i opstartsfasen, men tendensen indtil nu er, at eleverne har stort udbytte af kontakten til Sund Ung. Et par af eleverne har udtrykt det sådan: ”Jeg har haft højt udbytte af samtalerne, og de ved, hvad der skal vides.” ”Jeg synes, I gør det godt.”
Generelt har ungdomsuddannelserne taget godt imod vores tilbud. I opstartsfasen er samarbejdsaftaler om snitflader med øvrige faggrupper på skolen vigtig. Det har vist sig, at der er størst interesse for os de steder, hvor f.eks. studievejlederne, der jo kender alle skolens elever, henviser elever til os.
Vi har en aftale med skolerne om, at når elever kommer til samtale hos Sund Ung, er det godkendt fravær fra timen. Det er en vigtig pointe, hvis vi skal lykkes med tilbuddet.
Ungdomsuddannelserne er forskelligt opbygget, nogle med 2-3 år i træk på skolen, andre med teorimoduler på skolen af kortere varighed. Vi er blevet bevidste om, at netop den forskellighed kalder på fleksibilitet og tilpasning af vores tilbud til den enkelte skoles behov og ønsker, og det arbejder vi på.
Som fagperson kræver jobbet stor selvstændighed og faglig tydelighed, og man skal trives med at arbejde alene en stor del af tiden. Endvidere er det vigtigt, at man trives med den opsøgende og promoverende rolle. Netop den rolle har været ny for os og krævet tilvænning.
Samtidig er ydmyghed også fremmende for samarbejdet.
At navigere i skellet – er eleven under eller over 18 år?
Som sundhedsfaglige har vi været vant til at arbejde med målgruppen op til 18 år. At arbejde med målgruppen 15-25 år betyder, at vi i hverdagen ved en faglig bekymring lovmæssigt navigerer i skellet mellem, om eleven er under eller over 18 år. For elever under 18 år er praksis uændret for os, men ved en faglig bekymring for en elev på 18 år eller derover, må vi ikke kontakte elevens forældre, med mindre eleven giver samtykke til det.
Dele af den skærpede underretningspligt ophører også, når en elev bliver 18 år, nemlig den del, som handler om underretningspligt ved mistanke om behov for særlig støtte eller overgreb. Vi har fortsat skærpet underretningspligt i forhold til gravide, hvis vi får en faglig mistanke om, at barnet umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte, fordi de vordende forældre ikke er i stand til at drage tilstrækkelig omsorg for barnet (Serviceloven §153)
Sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne giver mening
Det giver god mening med en sundhedsindsats på ungdomsuddannelserne, hvor de unge står på kanten af voksenlivet og er på vej hjemmefra. Det er i ungdommen, der bliver skabt sundhedsvaner med indflydelse på generel sundhed på kort og lang sigt. At de unge opsøger Sund Ung og alsidigheden i problemstillingerne indikerer, at de unge har brug for sundhedsfaglige voksne at sparre om sundhed med. Voksne som måske netop ikke er deres forældre, eller som de har en skolemæssig tilknytning til. I Sund Ung er vi sundhedsfaglige ”neutrale” voksne. Vi har tid og rum og er vant til at tale med unge om sundhed.
Efter tre år ”asfalterer vi stadig vejen, mens vi går på den.” Vi tilpasser tilbuddet løbende med udgangspunkt i vores erfaring, efterspørgsel og normering. Vores mål er at nå ud til så mange unge på ungdomsuddannelserne som muligt med vores tilbud og sundhedsfaglige indsats.
