Vi formår at skabe en grundlæggende tillid til børnene, og derfor har det virket helt naturligt, at det var os som fagperson, der kunne tage trivselssamtaler. Sundhedsplejerskerne har udarbejdet et screeningsværktøj, som bliver brugt til alle eleverne, for at ensarte samtalerne.
Baggrunden for projektet
Amager Fælled Skole har gennem flere år arbejdet tæt sammen med skolens sundhedsplejersker i forbindelse med fravær, hvis der var en kendt somatisk grund til fraværet. Skolen har gennem de sidste 5 år arbejdet målrettet med at nedsætte elevers fravær udfra, at det både har faglige og sociale konsekvenser. Fraværet var støt stigende, men årsagen var ukendt. Vi havde dog forskellige teorier, og vi var enige om at prøve at gå systematisk og tværfagligt til værks. Derfor udarbejdede sundhedsplejerske, Helle Christiansen og faglig leder, Maike Raahauge et projekt om trivselssamtaler hos sundhedsplejerskerne, der skulle kører i dette og næste skoleår. Udover Helle Christiansen varetager sundhedsplejerskerne Julie Tejg Jespersen og Stine Rensch Vinterberg også trivselssamtaler.
Projekt ”Kom glad i skole hver dag”
Når en elev på Amager Fælled Skole har 5 fraværsperioder på et halvt år, får familien en mail fra skolen, hvor projektet beskrives. Efterfølgende indkalder sundhedsplejerskerne til en samtale.
Elever fra 0-4 klasse indkaldes sammen med deres forældre og elever fra 5-9 klasse inviteres alene.
De små elever indkaldes enten kl. 8 eller 8.30.
Projekt ”Kom glad i skole hver dag” følges af skolens ressourcecenter hver måned.
Sundhedsplejerskerne har udarbejdet et screeningsværktøj, som bliver brugt til alle eleverne, for at ensarte samtalerne. Til samtalen skal eleverne score sig selv (0-10), ud fra forskellige trivselsparameter. F.eks. Hvordan trives eleven i klassen, i hjemmet, socialt mv.
Efterfølgende tager vi udgangspunkt i elevens scorer og kan den vej rundt målrette samtalen og hjælpe den enkelte elev med de udfordringer, han/hun har. Og nogle gange viser det sig, at det er en familieudfordring.
Hvorfor sundhedsplejersken?
Vi ser, at sundhedsplejersken på skolerne er den person, som børn – og deres familier – har meget tillid til. Vi oplever tit, at børn i alle aldre på skolen bruger os som en ressource i forskellige situationer. Det er børn helt nede i børnehaveklassen, hvor de får af vide til indskolingssamtalen, at de bare kan komme forbi, hvis de vil spørge om noget, eller hvis de vil tale med os om ting, som går dem på. Selv i udskolingen ser vi, de kommer forbi vores kontor med teenageudfordringer og snak om prævention.
Vi formår at skabe en grundlæggende tillid til børnene, og derfor har det virket helt naturligt, at det var os som fagperson, der kunne tage trivselssamtaler. Vi har igennem samtalen mulighed for at spørge indtil sygdom og trivsel samt tilføje vores brede viden indenfor sygdomme og socialpædiatrien. På den måde kan vi klarlægge årsagen til det stigende fravær og handle i de situationer, hvor vi kan se, at der reelt er en mulighed for, at det givne barn kan få den rigtige hjælp og på den måde få en mere stabil skolegang.
Vi har mulighed for gennem samtalerne at forebygge mistrivsel og yde en sundhedsfremmende indsats over for både børn og almene og særlige behov.
Man kan så spørge sig selv, om vi ikke kunne finde ud af det igennem vores kerneydelser og SKAL-opgaver, som indskoling- og udskolingssamtalerne, men vi har oplevet, at de her trivselssamtaler fra start har et andet fokus. Her bliver der taget fat i et reelt problem, som har konsekvenser for hver enkelt elev (og den øvrige klasse). Vi har oplevet, at selvom vi lige har haft eleven til eks. 5-klasses samtale og efterfølgende har dem til en fraværssamtale, kommer der ting frem omkring eleven, som vi ikke har formået at få frem i de obligatoriske screeninger.
Fra skolens side er det en kæmpe fordel, at det er en anden faggruppe – uden den almindelige tilknytning til undervisningen – der taler med børn og deres forældre om, hvad der er almindeligt i forhold til fravær. Derudover oplever skolen, at der hos sundhedsplejerskerne er rammer for at tale om somatik og psykiatri i familierne, der bliver holdt skjult for lærere og pædagoger. Noget der ofte kan påvirke børns skolegang og trivsel – og derved også fravær.
Hvad viser resultaterne indtil nu/ hvad er kommet bag på os
Det er kommet bag på os, hvor mange børn der har 5 fraværsperioder.
Vi har indtil videre haft over 100 elever til samtale på ca. 3 mdr. Der ses især en tendens til, at især yngre børn har svært ved at komme stabilt i skole. Det er en svær overgang fra at gå i børnehave, hvor forældrene har kunnet give børnene fridage, når de har haft brug for det, til nu at skulle gå i skole hver dag. Vi har i samtalerne især taget fat i det fælles ansvar, der ligger i, at børnene kommer stabilt i skole. Det gør enormt meget for en klasse, at der er stabilt fremmøde, både for det faglige niveau, men også for det sociale sammenhold. Vi er heldigvis blevet mødt godt og positivt af de fleste forældre, og vi har helt sikkert fået sat nogle tanker i gang angående deres børns fravær og det fælles ansvar for at deres barn og barnets klasses trivsel i skolen.
Vi oplever mange børn med ondt i maven og hovedet, som oftest bunder i nogle helt andre problematikker, savn, stress, mobning, angstproblematikker, deleforældreordning mv.
Vi oplever at ved at justere små ting i barnets hverdag, har vi kunnet hjælpe dem til en mere stabil og tryg hverdag.
Eksempler
- Dreng der fik ondt i maven om torsdagen, da han var ked af gymnastiktimerne.
- Dreng med ondt i maven fordi en dreng fra klassen mobbede ham.
- Pige med ondt i maven, som reelt handlede om hun havde fået en lillebror og ville være sammen med sin mor.
- Børn med for stor en arbejdsbyrde i hjemmet, som går ud over deres skolegang.
- Børn som er depressive, men har gået alene med det eller har opgivet at få hjælp.
Farvekoder
Tidsforbruget
Vi har ikke fået tilført ekstra ressourcer til sundhedsplejerskearbejdet på skolen. Al basal screenings arbejde bliver selvfølgelig lavet, men i den perioden projektet kører, har vi i samarbejde med skolens ledelse prioriteret sundhedsplejerskeopgaverne.
Vi ser f.eks. ikke 1. klasses elever med forældre. Vi har skåret ned på undervisning, så vi kun laver ad hoc undervisning.
Projektet er tidskrævende. Der går meget tid med koordineringsarbejde. Mange elever har fraværsproblematikker, der kræver ekstra indsatser/opfølgende samtaler. Vi bruger tid på at forfine /justere projektet undervejs og drøfte enkeltsager. Til en start fik de små elevers familier to tider at vælge i mellem. Dette blev vi af logistiske hensyn nødt til at droppe.
Hvad får vi personligt som sundhedsplejersker ud af projektet?
Glæden ved at prøve nye tiltag af, når man i mange år har kørt skolearbejdet på en måde.
Glæden ved at opleve at tidlig indsats har en effekt på skolebørns trivsel.
Af sundhedsplejerskearbejdet bliver et fælles projekt på skolen. Vi taler nu ikke om fravær, men om perioder. Fravær bliver ikke bare registreret, men det er noget, vi forholder os til og seriøst arbejder med.
Fraværsprojektet er målbart, hvilket meget af vores arbejde ikke er.
Skolen oplever at ved at fratage lærernes vurdering – og uden hensyn til relationsarbejdet med forældrene – bliver fraværet sat til debat på en anden måde. Det har også på ny skabt en god drøftelse – både hos personalet og forældre – om, hvor mange fraværsperioder er normalt for et barn.
Vi er spændt på at følge projektet, som vi allerede nu ser store potentialer i.
