Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser 122.000 børn op i familier hvor den ene af forældrene drikker for meget, det svarer til knap 10% af alle børn eller 2 hele fødselsårgange.
Tallene og historierne om svigtede børn popper med jævne mellemrum op i medierne, således også i 2013, hvor jeg som leder af Sundhedsplejen på et udvalgsmøde, der handlede om noget helt andet, blev spurgt om vi i vores besøg i Sundhedsplejen kunne lave en systematisk opsporing af forældre med for højt alkoholforbrug.
Det kan vi sagtens, svarede jeg uden meget betænkningstid. For hvor svært kunne det være? Fra min egen praksis som sundhedsplejerske i Hedensted Kommune, hvor man igennem nogle år har arbejdet med opsporing af og støtte til børn i misbrugsfamilier, følte jeg mig godt rustet til at gå i gang.
Alligevel skulle der gå et par år før vi i Sundhedsplejen i Horsens Kommune indledte processen med at få implementeret indsatsen.
Hvorfor er det vigtigt?
Et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol har stor betydning for børnene i en familie:
For den voksne, der drikker for meget påvirkes evnen til at føle empati, hvilket bevirker at den voksne i mindre grad kan opfatte og tolke barnets signaler og behov. Således nedsættes empatien allerede ved en promille på 0,5, som er promillegrænsen for bilkørsel (Højlund og Kimer)
At en voksen drikker påvirker hele familien, alkoholen bliver familiens organiserende princip (Helle Lindgaard iflg. Højlund og Kimer) At drikke for meget er et tabu, derfor forsøger forældre der drikker for meget at opretholde forestillingen om, at alt er normalt. Det sker gennem en række forsvarsmekanismer herunder benægtelse, projektion og bagatellisering. For barnet betyder det bl.a., at virkeligheden fordrejes og børnene bliver i tvivl, om de kan stole på deres egne oplevelser og følelser. De oplever, at den påvirkede voksne forandres, de oplever angst, omsorgssvigt og højt konfliktniveau. Børn tror ofte, at det er deres skyld, at far eller mor drikker. Der er endelig også risiko for at børnene skal varetage den voksnes rolle, hvis den voksnes omsorgsevne svigter (Sundhedsstyrelsen 1996).
Som voksne har børn af forældre, der drikker for meget, langt større risiko end andre for at udvikle en række problemer: 40% udvikler selv et misbrug, 40% udvikler forskellige psykiske problemer og 10% af børn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug udvikler behandlingskrævende psykiatriske lidelser (Sundhedsstyrelsen og Kari Killen ifølge Højlund og Kimer).
Der er således god grund til at opspore familier med for højt alkoholforbrug og opfordre til, at de får hjælp eller hvis man ikke kan lykkes med det at sikre, at børnene i familien får fornøden støtte.
Hvorfor er det så svært for professionelle at tage det op?
De fleste voksne har et alkoholforbrug, det er nærmest et tabu ikke at drikke alkohol, omvendt er det tabu at drikke for meget. En alkoholiker er en sut et usselt menneske, der er gået i opløsning i manglende kontrol. ”Man kan ikke forestille sig, at man kan have et alkoholmisbrug, når man drikker ”årgangsvin af krystalglas” som daværende regionssundhedsplejerske Ingeborg Christensen udtrykte det på en temadag år tilbage. Man kan vel næsten ikke forestille sig at en, der er i stand til at passe et arbejde og et almindeligt socialt liv kan have et alkoholmisbrug? Børn der lever i familier med alkoholmisbrug har heller ikke ”et stempel i panden”, faktisk udviser 50% af børnene ingen symptomer (Sundhedsstyrelsen og Kari Killen ifølge Højlund og Kimer).
For de børn, hvor der er tegn på at noget er galt, er tegnene ukarakteristiske f.eks. adfærdsvanskeligheder, skoleproblemer lavt selvværd (Højlund og Kimer). Alle symptomer, der kan skyldes alt muligt forskelligt.
Som professionel er man bange for at anklage nogen uretmæssigt for at være alkoholiker, man leder efter beviser – lugter vedkommende af alkohol – og selv da kan det være svært at tage op og fører måske heller ikke til noget, hvis en konfrontation bliver mødt med benægtelse og gode forklaringer.
Hvilke overvejelser gjorde vi os i Sundhedsplejen?
I Sundhedsplejen i Horsens Kommune havde vi mange spekulationer, inden vi påbegyndte indsatsen: Får vi noget som helst ud af at spørge forældre om, hvor meget de drikker og kan vi overhovedet tillade os at spørge til det? Hvad er formålet med at spørge og har vi nogen steder at henvise til, hvis det bliver aktuelt? Risikerer vi, at familien lukker døren for sundhedsplejen og hvad med ressourcerne til den ekstra snak?
Processen i Sundhedsplejen
I 2014 fik Horsens Kommune projektmidler fra Sundhedsstyrelsen til at etablere et familieorienteret behandlingstilbud til familier, hvor den ene eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Projektet er implementeret i et samarbejde imellem Misbrugscentret CSU (center for socialt udsatte) og Familieafdelingen i Horsens. Udover den familieorienterede behandlingsindsats har man i familieafdelingen etableret børnegrupper for børn fra familier med et alkoholmisbrug. Projektet er nu afsluttet og indsatsen sat i drift. En del af projektet består i opkvalificering af ”frontpersonalet” i Sundhedsplejen samt i udvalgte dagtilbud og skoler i opsporing af familier med alkoholmisbrug.
Formålet for Sundhedsplejens indsats er imidlertid bredere. Udover at opspore familier, der har et for højt alkoholforbrug og som skal tilbydes deltagelse i det familieorienterede behandlingstilbud, ønsker vi i Sundhedsplejen at få fjernet tabuet om alkoholmisbrug ved at tale om forældres brug af alkohol og de konsekvenser det kan have for barnets trivsel.
Vi ønsker naturligvis, at den voksne, der har et alkoholmisbrug eller partneren, får øget opmærksomhed for at det har konsekvenser for barnet, selvom den som har misbruget måske selv tror, at det kan holdes skjult eller selvom den ikke drikkende forælder måske tror, at han eller hun kan kompensere for partnerens eventuelle manglende omsorg for barnet.
Udover dette ønsker vi at almengøre problemstillingen at få formidlet den tilgang, at det at man drikker for meget potentielt kan ramme alle, der har et forbrug af alkohol.
”Hvor ville det være befriende om vi kunne se alkoholmisbruget som et ”monster” der bemægtiger sig den voksne” udbrød en kollega jeg i sin tid var på uddannelse med. Det skete i sammenhæng med, at vi havde hørt et oplæg om, hvordan man i børnegrupperne arbejder med eksternalisering af den voksnes misbrug.
Selvom jeg med fortsæt har brugt ordene ovenfor, taler vi i Sundhedsplejen ikke om at være, alkoholiker, misbruger eller om at have et alkoholmisbrug eller at drikke for meget. For hvad er for meget? Er det en alkoholpromille på 0,5? eller er det, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler? Er den hellige grav vel forvaret, hvis man udelukkende drikker sig en kæp i øret en gang imellem?
Ifølge den norske psykolog Frid Hansen er brug af alkohol et problem, når det virker forstyrrende på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien (Frid Hansen2014) og hvornår gør det så det?????
I Sundhedsplejen i Horsens Kommune taler vi om, hvordan forældres brug af alkohol påvirker deres barn og, hvorvidt de udfordringer et barn eventuelt måtte have, kan hænge sammen med den måde hvorpå forældrene bruger alkohol.
Hvordan har vi grebet det an?
Faktisk er det først her omkring sommerferien 2017, at vi i Sundhedsplejen for alvor er gået i gang med systematisk at tale om alkohol med alle familier i et af de første hjemmebesøg typisk 2-4 ugers besøget. Og alkohol er også for alvor kommet på dagsordenen som emne i Familieiværksætterne på mødegangene i graviditeten samt 2½ måned efter fødslen.
Hvor jeg for nogle år siden oplevede forbehold fra nogle sundhedsplejersker i forhold til at tale om forældres brug af alkohol, er der i dag en oplevelse af, at vi er kompetente til at tage samtalen. Og det er også ok at tage emnet op i hjembesøgene. Som en af sundhedsplejerskerne udtalte til p4 Østjylland:
”Det er lidt ligesom, da vi begyndte at tale med forældrene om rygning, i starten skulle man lige øve sig, man skulle overskride sine egne grænser lidt, men man måtte hele tiden holde sig for øje, at vi gør det for barnets bedste og i dag er det jo ikke noget, vi spekulerer over”
Projektet, som Horsens Kommune er med i, har betydet, at vi har kunnet sende 2 nøglepersoner på et temmelig omfattende uddannelsesforløb om familier og alkohol. Disse 2 nøglepersoner har efterfølgende haft til opgave at kvalificere kollegaerne i Sundhedsplejen. Det er sket på 2 ”temapersonalemøder”. På det første lå fokus på opdateret viden om alkohol og familieliv. Som sundhedsplejersker har vi en stor viden om området. Så temamødet drejede sig især om at blive bevidste om, hvor betydningsfuldt det er i forhold til børnenes trivsel, at vi får talt med forældrene.
På det andet temamøde arbejdede vi med, hvordan vi som sundhedsplejersker taler med forældrene. Dette bl.a. med udgangspunkt i forskellige cases.
Og så er vi gået i gang. Vi har fået lavet et lille postkort, som vi udleverer. Herpå står baggrunden for, at vi taler med forældre om deres brug af alkohol og vi henviser kort til de muligheder, der er for at få hjælp, hvis man som forælder tænker, at man har et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol.
Det er op til den enkelte sundhedsplejerske, hvordan hun tager emnet op, men for at støtte sundhedsplejerskerne har nøglepersonerne udarbejdet en spørgeguide, som der kan tages udgangspunkt i.
Fokus for spørgsmålene er at tale om, hvordan man i den enkelte familie bruger alkohol og hvilke erfaringer forældrene har med alkohol fra deres egen opvækst. F.eks. vil mange forældre selv som børn have oplevet situationer, hvor en kendt voksen pludselig forandrede sig under påvirkning af alkohol.
Vi tror ikke på, at forældrene pludselig erkender et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug som følge af vores snak, men vi håber på at kunne så et frø, der kan spire til en erkendelse.
Erfaringer viser, at det i gennemsnit tager 10-15 år før en person med et misbrug erkender det og går i behandling (Helle Lindgaard ifølge Højlund og Kimer). Erfaringerne er spæde, men indtil videre må man sige, at forældrene acceptere, at vi tager emnet op. Som et hold nybagte forældre siger i et TV indslag:
”Vi ved det jo godt (det med alkohol), men derfor er det da meget godt at få talt om” TV 2 Østjylland 23/6 2017
Indtil videre har flere oplevet, at der i familierne pludselig er lukket op for, at forældrene har kunnet fortælle om egen opvækst, der har været præget af deres forældres uhensigtsmæssige alkoholforbrug.
For at støtte op om implementering af indsatsen har vi i Sundhedsplejen lavet en aftale med en behandler fra Misbrugscentret, der arbejder med den familieorienterede alkoholbehandling. Der er aftalt sparringsseancer med hende hver 6. uge i hvert af Sundhedsplejens 4 teams. Selvom det på forkant forekommer enkelt bare at gå i gang, så er vi helt sikre på, at vi hurtigt vil støde på udfordringer i samtalerne om forældres alkoholforbrug, hvor det vil være godt med sparring og vejledning af folk, der er vant til at arbejde i dette felt.
Og næste projekt for Sundhedsplejen i Horsens bliver at tage snakken i indskolingsundersøgelsen.
