Er sundhedsplejerskers gode råd og vejledninger med til at stresse forældre og dermed gøre dem mindre robuste?
Der er 20 procent børn i Danmark, der ikke trives. Mange kommuner er optaget af tidlig indsats, men den aktuelle debat afspejler usikkerhed omkring, hvilke målgrupper der er potentielt udsatte og dermed, hvilke målgrupper samfundets indsatser skal koncentrere sig om. Mange indsatser har fokus på socialt udsatte forældre. Spørgsmålet er, om dette lidt ensidige fokus begrænser et mere nuanceret billede af sårbarhed.
Vi mener, en afdækning af, hvilke forældre der er sårbare, kræver nye vinkler, hvis man skal forstå, hvorfor en del børn ikke trives. I sundhedsplejen møder vi forældre, der er stressede og urolige i samværet med deres barn. De har derfor svært ved at være sensitive og nærværende, og de kan have svært ved at rumme barnets mange følelser. Disse udfordringer kunne være en interessant vinkel på forældres sårbarhed. I denne artikel vil der være fokus på, hvad der kan skabe uro og stress hos forældre, og dermed kan have indflydelse på det udviklingsstøttende samspil med deres barn.
Sundhedsplejen er optaget af at udvikle faget i takt med de behov, børn og familier har og i takt med de aktuelle påvirkninger, som samfundsudviklingen forårsager. Kompleksiteten af de forandringer i form af større viden og tidens udvikling stiller krav og forventninger til et dynamisk forældreskab, og derfor krav til en faglig udvikling indenfor sundhedsplejen, der forholder sig til betydningen af denne udvikling for børns sundhed.
For at tilgodese dette, orienterer sundhedsplejen sig særligt mod forebyggende og sundhedsfremmede tiltag. For år tilbage var de fleste tiltag rettet mod behandling og forebyggende indsatser. I dag har øget viden på området også sat fokus på en tidlig sundhedsfremmende indsats, hvilket kræver nye teorier og metoder til anvendelse i praksis.
Sundhedsplejersker møder ofte forældre i en helt ukendt livssituation, som kan betragtes som en af de største omvæltninger i livet. Det er vigtigt for alle forældre at lykkes og at gøre det bedste for deres lille barn. Dette, sammenholdt med at tiden med det lille barn kan rumme uforudsigelighed og stor følelsesmæssig involvering, gør, at udfordringen for mange kan blive stor. Det kan være svært at indgå i et udviklingsstøttende samspil, når barnets uro eller gråd påvirker forældrenes følelse af at slå til. Vi erfarer, at hjemmesider, ugeblade, bøger og tv-udsendelser ofte beskriver den ideelle familie. Samtidig påvirkes forældre af venner og familie, der på baggrund af egne erfaringer giver ”gode” råd. Disse påvirkninger kan have negativ betydning for forældres tro på egne evner, hvis de ikke kan lykkes, som det forventes, og hvis påvirkningerne ikke stemmer overens med forældrenes egne værdier.
Sundhedsplejerskens holdninger, værdier og menneskesyn i forhold til mødet med forældrene italesættes. Eksempelvis nævnes det, at ”forældrene er eksperter i eget liv.” Spørgsmålet er, hvordan denne holdning omsættes til handling i sundhedsplejen? Senere i denne artikel fokuseres der på, hvordan sundhedsplejersken, via coaching i hjemmebesøget, kan identificere forældrenes ønsker og værdier for derved at styrke forældres mulighed for at opnå egne mål for familielivet. Dette er tænkt som en tidlig sundhedsfremmende indsats, der kan fremme spædebarnets sundhed. For at forstå betydningen af denne tilgang og metode belyses først, hvordan forældres motivation, i forhold til eksempelvis at tage en beslutning omkring barnets søvn og sovevaner kan styrkes samt motivationens betydning for, hvorvidt forældrene oplever stress og uro eller indre ro og mental robusthed.
En måde at styrke mental robusthed og mindske stress på kan være at afdække forældres egen motivation for en given opgave. Motivation er afgørende for, hvordan en opgave lykkes, idet graden af motivation er en forudsætning for en vedholdende indsats (Vansteenkiste, 2010).
Motivation – hvad, hvorfor og hvordan…?
For at forældrene kan indgå i et udviklingsstøttende samspil, har det betydning, at de er rolige og nærværende. Ro og nærvær gør det muligt for dem at være sensitive og dermed affektivt afstemme barnet. Forældrene kan opleve en indre uro og stress, eksempelvis fordi de udfører handlinger, der ikke er i overensstemmelse med det, de selv står for. Nogle fagpersoner, bedsteforældre og venner viser med glæde og overbevisning forældrene forskellige veje til det perfekte familieliv. Udgangspunktet i denne artikel er de dilemmaer, der kan opstå imellem egne og andres værdier og forventninger. Dilemmaerne kan medføre, at forældrene kan blive usikre og derved miste troen på, at det, de mener og tror, er det rigtige – de kan derved blive mindre robuste i forældrerollen.
Vi antager, at denne usikkerhed kan give dem manglende tro på egne evner, og ser dermed risiko for at skabe indre uro og stress, hvilket kan forhindre forældrene i at indgå i et udviklingsstøttende samspil med barnet.
To amerikanske psykologer E. Deci og R. Ryan har forsket i, hvad motivation er, og hvad der skal være til stede for, at mennesker kan føle sig motiveret. Denne teori kaldes Self-determination theory (SDT). SDT giver et bud på, hvordan ovenstående dilemmaer mellem egne og andres værdier kan påvirke indre uro og stress, og dermed bud på handlinger, der kan medvirke til at afdække usikkerhed hos forældrene.
Som udgangspunkt mener Deci og Ryan, at enhver handling er motiveret. Det afgørende spørgsmål er: Hvorfor den enkelte udfører en given handling, altså hvilken form for motivation der driver handlingen.
Ifølge Deci og Ryan handler motivation om at have energi til at handle. Der er overordnet tale om to former for motivation. Man kan være drevet af en indre passion eller interesse for en sag, denne form for motivation kaldes indre motivation. Man kan også være drevet af et udefra kommende pres som f.eks. udsigten til belønning og straf eller et pres, der udgøres af et ønske om at leve op til andres forventnigner, hvor skyld og skam kan skabe en stressende konsekvens, hvis disse forventninger ikke indfries. Denne form for motivation kaldes ekstern motivation (Vansteenkiste, 2010).
Deci og Ryan fremstiller et kontinuum mellem ekstern og intern motivation, hvor en bevægelse fra ekstern til intern motivation er mulig at styrke, ved at opfylde tre psykologiske behov. Behovet for at opleve selvbestemmelse, behovet for at føle sig kompetent og behovet for at være i relation til andre (Vansteenkiste, 2010). Ifølge SDT kan man arbejde med motivation ved at styrke disse tre behov.
