Sundhedsplejersken kan med fordel tilrettelægge en sundhedspædagogisk aktivitet med afsæt i de sociale medier, med det formål at fremme elevernes mentale sundhed.
En gruppe 8. klasses elever gik offline fra de sociale medier i 48 timer. Et før- og efterinterview med eleverne gav mig indblik i de unges online kultur med ”likes” og ”hate” på de sociale medier. Elevernes egne oplevelser af at være offline gav grobund for en god dialog om de sociale mediers do’s and dont’s.
Artiklen drøfter, hvorledes sundhedsplejersken kan arbejde med begrebet Digital Dannelse og samtidig styrke elevernes mentale sundhed.
Under min anden praktikperiode på Sundhedsplejerskeuddannelsen Metropol, lancerede Sex & Samfund i januar 2016 en kampagne vedrørende skolebørn og deres brug af sociale medier(1).
Fakta og tal fra den kampagne inspirerede mig til at planlægge og designe en sundhedspædagogisk øvelse for udskolingselevers omhandlende brug af sociale medier, med det formål at undersøge, hvorledes den digitale trivsel påvirker elevernes mentale sundhed.
I kølvandet på den nye Folkeskolereform blev kravene om digital dannelse og netetik skærpet i folkeskolen. Der er nedskrevet krav om, at digital kompetence og dannelse skal indgå i undervisningen. Børn og unge deltager i dag interaktivt, producerer og distribuerer materiale, hvilket stiller nye krav til deres refleksioner og etik(2)(3).
De er ikke kun passivt publikum og modtagere, men også aktive producenter og afsendere.
Eleverne skelner ikke; deres online liv er en integreret del af deres liv. Derfor er deres overordnede trivsel afhængig af deres digitale trivsel(4).
I min undersøgelse ønskede jeg at blive klogere på begrebet digital dannelse, og hvorledes sundhedsplejersken kan arbejde sundhedspædagogisk med mental (online)sundhed og digital dannelse.
Langt de fleste udskolingselever har mange digitale færdigheder, men ikke nødvendigvis tilsvarende digitale kompetencer til at begå sig i et digitaliseret samfund. Der er mange problemstillinger i forhold til børn og unges brug af internet og sociale medier; alt fra sikkerhedsmæssige, etiske og moralske til sociale problematikker, som børn og unge skal kunne tackle for at begå sig i det digitale univers. Børn og unges digitale trivsel påvirker deres samlede trivsel, hvorfor det er afgørende, at de, i samråd med deres forældre og/eller voksne fagpersoner, får styrket det kritiske refleksionsniveau vedrørende onlineforbrug som led i deres digitale dannelse(2)(3).
”Eleverne skelner ikke; deres online liv er en integreret del af deres liv. Derfor er deres overordnede trivsel afhængig af deres digitale trivsel.”
Sundhedspædagogisk design
Med udgangspunkt i skolens 8. klasses elever, planlagde jeg, at eleverne skulle undvære de sociale medier i 48 timer. Syv ud af fjorten elever i klassen ønskede at være med i øvelsen, men jeg endte med at inkludere fem elever (tre piger og to drenge).
Jeg udførte et semistruktureret fokusgruppeinterview før og efter de 48 timer.
I før-interviewet drejede samtalen sig om, hvad eleverne forventede ville ske, når de undlod at bruge de sociale medier i 48 timer.
I efter-interviewet fortalte eleverne om, hvad de havde oplevet i løbet af de 48 timer. På den måde fik efter-interviewet også karakter af elevernes evaluering af forløbet samt jeg kunne evaluere min egen praksis og hvorvidt metoden havde været brugbar til at arbejde med elevernes mentale sundhed og digitale dannelse.
Følgende afsnit viser uddrag fra de to interviews med henblik på at illustrere, at de sociale medier bidrager både positivt og negativt til elevernes mentale sundhed og trivsel.
En elev udtaler (om sitet Ask.fm)
”Altså, man kan føle sig elsket, hvis man kan sige det på den måde. Altså hvis nu f.eks. én skriver rigtig godt med én, og man aftaler sådan en ting at gøre, f.eks. at gå ud og sådan, så føler man sig elsket. Sådan altså ”der er én, der tænker på mig agtigt”
Citatet vidner om, at sociale medier kan påvirke elevernes mentale sundhed positivt, idet opmærksomheden på ens profil kan give en følelse af at være elsket samt bidrage til at skabe og bevare positive relationer og venskaber.
I før-interviewet debatterede eleverne også ulemperne med f.eks. sitet Ask.fm, nemlig omkring fænomenet hate, som eksisterer på div. sociale medier. En elev udtaler: ”Der er nogen, der hater på én, som f.eks. hvis man hader en person, så hater man på personen, skriver dårlige ting om personen, hænger folk ud og alle mulige andre ting”.
Citaterne illustrerer, at på ét og samme medie kan eleverne indenfor ganske få minutter opleve en følelse af ”at være elsket” og ”hatet”.
Digitalt dannede mediebrugere kan forholde sig kritisk til de digitale medier og deres indhold. Og de er desuden etisk ansvarlige i forhold til andre og dem selv.
I det hele taget er der meget på spil for eleverne, relationelt og socialt, når det drejer sig om sociale medier, og mange dilemmaer at tage stilling til, hvilket følgende citat illustrerer: ”Når jeg lægger et billede ud, hvis jeg kun får 10 likes, og jeg normalt plejer at få 50. Så tænker jeg: ”hmmm, skal jeg slette det her billede? Altså, synes folk det er grimt, eller hvad er der med det”? Så kan man blive sådan lidt [pause] i tvivl [pause] måske skuffet.
Citaterne viser, at eleverne ikke blot skal tænke på deres egen oplevelse af et givent indhold; de skal også kunne navigere i modtagerens oplevelse. Det stiller store krav til elevernes refleksionsniveau, kommunikationsevner – og digital dannelse.
I efter-interviewet nævner eleverne selv ”stress”, da jeg spørger ind til, hvad de har brugt tiden på, når de nu har været offline i 48 timer. Generelt er eleverne enige om, at de har haft tid til overs. For nogen af eleverne var det en god følelse. De udtaler: ”Man bliver heller ikke så stresset.” ”Så får man nået det, man skal nå. Så kan man slappe af på en eller anden måde”. ”Så skal jeg svare ham, og så skal jeg svare hende, og så skal man svare ham, og så skal man svare hende. Man bliver helt stresset af det.”
De ovenstående citater vedrørende temaerne ”At føle sig elsket”og ”Stress”og ”Hate” og ”Likes,” indikerer, at sundhedsplejersken med fordel kan benytte de sociale medier, som en platform til at arbejde sundhedsfremmende med elevernes mentale sundhed.
Uventede fund
Min undersøgelse havde fokus på mental sundhed, men efter de 48 timer stod det klart, at der var flere temaer, som eleverne selv satte fokus på, efter deres oplevelse med at undvære de sociale medier i 48 timer, nemlig ”Krop og bevægelse” og ”Søvn” og ”Tid.”
For én elev i gruppen havde det givet mentalt og kropsligt ubehag at undvære de sociale medier i 48 timer: ”Altså, jeg blev sådan helt rastløs agtig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Selvfølgelig kunne jeg have gået udenfor, og jeg har også gået en masse ture med min søster og min nevø og sådan. noget, men altså det har ikke rigtigt [pause] hjulpet på en eller anden måde. Altså, sådan jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle lave, og jeg var sådan, jeg kedede mig på en eller anden måde.”
Eleverne udtaler desuden: ”Man bliver doven af det.” ”Ja, når man sidder og laver sine lektier, og så kommer de der [pause] f.eks. din telefon blinker, og så tager man sin telefon i stedet for lektierne. Man bliver mere træt. Man sidder bare med sin telefon og kigger på den og gør ikke noget. Der er f.eks. mange, der ikke motionerer og går ud og løber lidt”.
”Man spilder sin tid. Nogle gange bruger man den ikke fornuftigt.”
”Fordi hver gang jeg sidder og laver lektier, så kan det være, den blinger eller et eller andet eller siger en lyd, så tager man den, ah, ”bare lige hurtigt,” og så har man pludselig siddet der en time, uden man har lagt mærke til det.”
I efter-interviewet viste det sig desuden at være en ny erkendelse for eleverne, at de i løbet af de seneste 48 timer havde sovet flere antal timer end de plejede (selvestimeret 1-2 timer mere pr. nat) og også oplevet en bedre søvn. Eleverne betragtede dette som noget positivt. ”Jeg har også lært, at man ligesom bliver mere koncentreret på sine lektier og sådan. Jeg har koncentreret mig rigtig meget med lektielæsning.”
”Altså, jeg har lært, at man godt kan lægge den fra sig, hvis man virkelig vil, ik’. Jeg tænker, at det måske ville være en god ide, at hver gang jeg skal lave lektier, at jeg slukker min telefon eller sådan noget. Så man kan få det lavet, når det skal laves.”
”Jeg synes ikke, jeg er sådan afhængig af min telefon længere. […] Nu tænker jeg ikke så meget på min telefon længere. […] Det er en god følelse.”
I min evaluering af den sundhedspædagogiske metode har det vist sig, at den, udover at arbejde sundhedspædagogisk med mental sundhed online, også har en positiv indvirkning på elevernes søvn og fysiske aktivitet.
Konklusion på forløbet
Idet de sociale medier influerer på udskolingselevernes mentale sundhed, har jeg fundet ud af, at sundhedsplejersken med fordel kan tilrettelægge en sundhedspædagogisk aktivitet med afsæt i de sociale medier. Med det formål at fremme elevernes mentale sundhed. På samme tid arbejdes der sideløbende med elevernes digitale dannelse.
Selvom eleverne – muligvis – har bedre digitale færdigheder end de voksne, har de stadig rigtig meget brug for voksen guidning i forhold til f.eks. at tackle etiske og interrelationelle problemstillinger på de sociale medier. Jeg mener, at det er vigtigt, at de voksne ikke har berøringsangst med de sociale medier og bare spørger eleverne, hvordan ”livet” er på de sociale medier. Med en voksen person på sidelinjen til at sparre og reflektere med, er der således grobund for, at eleverne kan opbygge digital dannelse.
Udskolingselevernes kritiske refleksion, som led i den digitale dannelse, styrker samtidig deres mentale sundhed. De sociale medier kan både have en positiv og negativ indvirkning på udskolingselevernes mentale sundhed. Det er afgørende, at eleverne er i stand til at bruge de sociale medier på en konstruktiv og positiv måde, der kan styrke deres mentale sundhed.
På baggrund af min undersøgelse mener jeg, at det er relevant og oplagt, at sundhedsplejersken byder op til tværfagligt samarbejde med lærerne, evt. i forbindelse med en emneuge vedrørende brugen af sociale medier.
Derudover kunne den digitale trivsel være et fastlagt samtalepunkt i Udskolingsundersøgelsen.
