Får vi øje på det?
Vold mod børn er udbredt i Danmark, selv om det er vanskeligt at vurdere, hvor udbredt volden er. Mørketallet er ganske stort. Det nationale forskningscenter for Velfærd, SFI, har i en rapport fra 2010 forsøgt at afdække omfanget af fysisk mishandling, defineret som vold af en så omfattende karakter, at den giver skader. Dette kan blandt andet være blå mærker, brændemærker, knoglebrud eller hjerneskader. Man har i SFI anvendte tre forskellige datakilder: Børn med en voldsdiagnose i Landspatientregisteret, en kommunal sagsbehandleres mistanke om vold i kommunale børnesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 25-årige. Data er udtrukket fra årene 1994 til 2006.
I disse år fik ca. 1 promille af en årgang børn under 15 år en voldsdiagnose på
sygehus eller skadestue. Kommunale sagsbehandlere havde mistanke om vold i ca. 10 gange så mange sager. Et tal, der svarer til ca. 1 procent af en årgang.
I spørgeskemaundersøgelsen hvor de 25 årige blev spurgt om mishandling i barndommen, kunne lidt mere end 5 procent svare ja.
Selv om der altid er flere mulige fejlkilder i denne type undersøgelser, kan vi nok allerede her svare ”Nej” til denne artikels titelspørgsmål. Vi får, som fagpersoner der arbejder med børn, kun øje på en mindre del af den vold, der foregår i hjemmene.
Det er der nok flere grunde til. Den absolut vigtigste grund er, at det er svært. Signalerne er vage og tvetydige, børn er yderst loyale, og der er som bekendt ikke mange voksne, der fortæller om den vold de begår i hjemmet. Heller ikke selv om forældrene som oftest skammer sig.
De allervigtigste redskaber til brug for vurdering af et barns skader er sund fornuft kombineret med faglig viden om børns udvikling og om læsioner og deres opståelses-mekanismer.
Læsionstyper
Blodunderløbne mærker
De hyppigste skader er blodunderløbne mærker. Disse kommer, når en fysisk påvirkning af vævet er så kraftig, at de små blodkar går i stykker, og blodet løber ud i huden. Mærkerne kommer der, hvor kraften har været størst. Ligger de dybt i huden, er hudoverfladen blevet trykket i bund ned mod knogle eller muskel af f.eks.et slag eller et fald mod et hårdt underlag. Ligger mærkerne helt overfladisk, er det hudniveauet, der er påvirket mest, f.eks. ved et niv, tryk med spidsere genstand eller hud, der er kommet i klemme i et spænde, noget tøj eller lignende. Der findes også mellemformer, f.eks. hvor blødningen har haft en vis størrelse, så den er løbet helt ud i overhuden. Slag med lang genstand, f.eks. pind eller gryde-ske, vil give overfladiske mærker langs omridset af genstanden, idet kraften er størst lige i genstandens kant – det er her, huden vrides mest.
Blodunderløbne mærker heler med farveskift, idet blodet nedbrydes fra det røde iltede blod til det blåviolette uiltede hæmoglobin, til det grønne biliverdin og det gule bilirubin. Mærkerne heler med forskellig hastighed alt efter størrelse, blodmængde og dybde. Men sammen-lignelige mærker vil hele med sammenlignelig farvepalet.
Hudafskrabninger
Hudafskrabninger skyldes, som navnet indikerer, at huden er skrabet af. Jo skarpere en overflade, f.eks. asfalt vs. parketgulv eller torne vs. korte negle, jo mindre kraft vil der skulle til at skrabe huden af. Overfladiske hudafskrabninger væsker, mens dybere bløder.
Brandmærker
Brandmærker skyldes varmepåvirkning af huden i en sådan grad, at hudceller dør. Påvirkningen er helt lokaliseret til det varme område og vil have mønster derefter, f.eks. vil et cigaretbrandmærke være cirkelrundt, evt. med central opklaring, da en cigaret er varmest ved papiret. Neddypning i kogende væske vil give skarpt afgrænsede læsioner med en lige linje, hvor væskeoverfladen nåede til.
Bidmærker
Bidmærker er halvmåneformede eller cirkulære blodunderløbne mærker.
Mærkernes bue afspejler selvfølgelig tandsættets størrelse, og gensidige vuggestuebid kan nemt skelnes fra voksenbid. Ved god fotodokumentation kan nogle bidmærker sammenkobles til et tandsæt, især hvis tænderne er lidt skæve.
Knoglebrud
Knoglebrud kan skyldes direkte slag mod knoglen f.eks. ved et fald eller ved et spark, men bruddet kan også skyldes mere indirekte traumer som vrid. Direkte traumer vil ofte, men ikke altid, give blå mærker i området, mens brud som følge af vridskader ofte ikke vil kunne ses på overfladen.
Ruskevold
Ruskevold, eller ’abusive head trauma’ er betegnelsen for den type vold, hvor en voksen rusker et spædbarn, så hovedet kastes frem og tilbage. Dette kan resultere i blødninger under den hårde hjernehinde og i øjets nethinder, samt hjerneødem. Symptomerne relaterer til den cerebrale involvering, med forskellige grader af bevidsthedspåvirkning.
Den sunde fornuft
Alle typer af læsioner (næsten) kan være opstået i en ikke-voldelig kontekst. Men læsionsmønsteret skal passe med barnets og/eller den voksnes forklaring om hændelsesforløbet. Usikkerheder, vage forklaringer eller uoverensstemmelser bør vække bekymring.
Små børn i alderen fra nyfødt til selvforflyttelse bør som udgangspunkt aldrig have synlige skader. Og her er det også vigtigt at huske, at børns opfattelse af smerte er helt sammenlignelig med voksnes. Så ingen jaloux søskende/kæledyr eller umulige autostol-spænder vil kunne forårsage ”lydløse” skader, og omgivelserne vil ikke være i tvivl om, at barnet har følt smerte ved skadens opståen. Knoglebrud, blodansamlinger og forstuvninger er smertefulde i en længere periode, og nogle små børn har en karakteristisk adfærd med gråd ved håndtering, en gråd der relativt hurtigt stopper, når man lader barnet urørt. Børnene virker meget vågne og observerende, men reagerer mangelfuldt på stimuli, som f.eks. smil. Dette kaldes ’frozen watchfulness’ i engelsk faglitteratur, og er ikke kun begrænset til spædbørnsalderen.
Ved lidt større børn, der selv kan kravle/gå, er det en overordentlig svær opgave at få øje på voldstegn. Men også her kan man bruge sin sunde fornuft – tingene skal passe. Mindre børns egenvægt er ikke ret høj, så almindelige småfald på gulvet giver ikke lige så omfattende skader, som hvis en tung voksen faldt på samme måde. Dagligdagsulykker giver sjældnere skader på kroppens bløde dele som balder, mave eller armenes inderside.
De samme forhold gør sig gældende ved børnehave- og skolebørn. Her er det oftere andre forhold, herunder børnenes forklaringer til voksne de stoler på og mere generelle mistrivselstegn, der giver anledning til mistanke om vold.
Dokumentation
Fagpersoners håndtering af mistanke om vold mod et barn vil selvfølgelig afhænge af mange omstændigheder. Dog er fagpersoners skærpede indberetningspligt selvfølgelig vigtig at have in mente. En anden vigtig ting at tænke på i situationen er dokumentation af fund og overvejelser vedrørende disse. Beskrivelser, udmålinger og fotografier af de fund, der ledte til en mistanke, kan få afgørende betydning i sagens senere forløb. En indberetning og en politianmeldelse kan tage lidt tid – tid der får det observerede til at hele op.
Stop op og se efter
Vi kommer nok aldrig vold i hjemmet helt til livs. Men hvis man som professionel tager sin sunde fornuft med sig og husker på, at vold i hjemmet hører til blandt de mange mulige problemer, som danske familier slås med, så vil man måske få øje på volden i nogle sager. Og allerede dér er man nået langt.
