Et interview med Karen Margrethe Dahl, familiesociolog, ansat ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Tætte forhold mellem forældre og teenagere og klare rammer derhjemme styrker unges trivsel og reducerer deres hang til alkohol, hash, pjæk og selvskade. Derimod har de unge, der skejer ud, ofte et distanceret forhold til mor og far og kommer fra hjem, hvor opdragelsen bærer præg af straf og sanktioner. Unge fra mindre ressourcestærke familier er stadig udsatte, men en fast og nærværende forældrestil ser ud til at beskytte unge i alle familier. Det viser min afhandling fra 2014 (1). Artiklen bringer afhandlingens vigtigste pointer for praksis og henvender sig til skolesundhedsplejersker og især til småbørnssundhedsplejersker, hvis tidlige vejledning kan støtte forældres praksis helt fra begyndelsen af barnets liv.
Løsrivelse og nye bånd
Teenageårene er en livsfase, hvor unge gennemgår kropslige, mentale og sociale forandringer, som også har betydning for familiens samlede rutiner og relationer. Sådan illustrerer den amerikanske psykolog og ungdomsforsker Larson en proces, der på samme tid løsriver familiemedlemmerne fra hinanden og binder dem sammen på nye måder (2). Familiens praksis ses kan som en motor for en social-arv-proces, som skaber en overlevering af familiens ressourcer fra forældre til børn. I min afhandling ”Frihed, lighed og fællesskab i teenage-familien” undersøger jeg, om forældrepraksis eller forældrestil spiller en rolle for unges trivsel og risikoadfærd. Undersøgelsen bygger på to af SFI´s omfattende datasæt, som indeholder oplysninger om henholdsvis 3500 og 6000 børn i alderen 11-19 år samt deres forældre.
Tre former for forældrestil
Afhandlingen identificerer tre forskellige former for forældrestil, der her skal forstås som stereotyper: den autoritative, den tolerante og endelig den autoritære og til tider forsømmende forældrestil. Mens de autoritære forældre er mere distancerede i forholdet til deres børn og opdrager reaktivt – gennem straf og sanktioner, når den unge bryder reglerne, så prioriterer og værdsætter tolerante forældre, at der er lighed og fortrolighed i relationen mellem forældre og børn. De udstikker færre regler og anerkender børns og unges medbestemmelse i familiens beslutninger. Endelig kan det autoritative forældreskab ses som en tredje vej. Autoritative forældre har tætte følelsesmæssige relationer til deres børn. De udstikker relativt faste og tydelige rammer og opdrager proaktivt – via regler og forklaringer – argumenter frem for straf.
God forældrestil er krævende
Autoritativ forældrestil kræver viden, overskud og ledelsesevner for at balancere mellem samtidens krav, den unges ressourcer og evner og de forhåndenværende opdragelsesmetoder. Ikke overraskende viser afhandlingen, at der er flest højtuddannede i gruppen af autoritative forældre. Det tolerante forældreskab ses ofte i arbejderklassen. Den autoritære og straffende forældrestil er derimod både udbredt i højtuddannede familier, og i familier der kæmper med økonomiske, adfærdsmæssige eller alkoholproblemer under barnets opvækst. Denne forældre-stil findes også oftere i familier med enlige forsørgere og i familier med
drengebørn.
Knaphed og fattigdom fører til straf og distance
De fleste familier deler stort set samme drøm om den gode barndom. Ifølge de amerikanske uddannelsesforskere Chin og Philips afhænger mulighederne for at realisere drømmen dog af den enkelte families ressourcer (3). En række studier viser, at forældre, der rammes på økonomien eller helbredet, ofte bliver mere autoritære, konfliktfyldte og straffende i deres forældrestil (4,5,6). I samme tråd viser min afhandling, at de forældre, der formår at sætte regler og være nærværende, ofte er veluddannede og ressourcestærke.
Det er statistisk sandsynligt, at børn af forældre, der er fattige, lavt uddannede eller arbejdsløse, udvikler en mere risikabel ungdomsadfærd, når det gælder hash, alkohol, stoffer, vold og selvskade. En fast og nærværende forældrestil kan dog reducere disse risici betydeligt og derved styrke de unges evne til at passe på sig selv gennem teenageårene. Omvendt kan en distanceret og straffende forældrestil i ressourcesvage familier bære brænde til bålet, så de unge skejer endnu mere ud, end de ellers ville have gjort.
Stress gør os mindre nærværende
Det er dog ikke kun i socialt udsatte familier, at unge opdrages med straf og distance. Samme tendens ses i visse familier, hvor forældrene er højtuddannede. Kombinationen af høj uddannelse og autoritær familiestil er interessant, fordi resultatet afviger fra tidligere undersøgelser, hvor den autoritære praksis er mest udbredt blandt
familier med lavt uddannelsesniveau og få socioøkonomiske ressourcer (7). Jeg ser det som udtryk for nogle højtuddannede familiers højere stressniveau, som kan skyldes vanskeligheder med at kombinere familie- og arbejdsliv.
I dette lys ser den autoritære, distancerede og straffende forældrestil ud til at være forbundet med et materielt såvel som mentalt underskud hos forældrene.
Unge trives i familiefællesskaber
I min afhandling interesserer jeg mig for hvilke forhold, der kan støtte unges trivsel. Det viser sig, at de unge, der er mest tilfredse og oplever at de har frihed til at bestemme over deres eget liv, lever i familier, hvor forældrene har god indsigt i deres børns hverdagsliv og hvor familierne næsten altid spiser aftensmad sammen. Det kan overraske, da ungdommen som livsfase ofte forbindes med et behov for løsrivelse, selvstændighed og uafhængighed. Jeg skelner her mellem negativ og positiv frihed. Mens negativ frihed er en frihed fra noget – eksempelvis tvang og bindinger – er positiv frihed forbundet med at være en del af et fællesskab, der både stiller krav og byder på muligheder. Selvom unge gør oprør og ønsker frihed, er det altså en vigtig pointe i min afhandling, at unge i sidste ende ser ud til at trives bedst i familiefællesskaber, hvor de føler sig set og værdsat og også forpligtet til at deltage. Samvær og nærvær i familien ser altså både ud til at være afgørende i forebyggelsen af unges risikoadfærd – og til overordnet at styrke unges tilfredshed med tilværelsen.
Implikationer for praksis
Den autoritative forældrestil ser ud til at være mest gavnlig for unges udvikling, fordi den både ruster de unge til at passe på sig selv og skaber rum for unges
oplevelse af positiv frihed.
Det er dog værd at bemærke, at forældre-stil ikke er noget, de enkelte forældre uden videre kan vælge frit. Knaphed, fattigdom og stress kan gøre det vanskeligt at finde overskuddet til at udleve en nærværende og proaktiv forældrestil. Sundhedsplejersker kan bruge den viden, som min afhandling bidrager med, til blive opmærksomme på familiers forældrestil og informere forældre om sammenhængen mellem forældrestil og unges risikoadfærd og trivsel. I familier med autoritær forældrestil og få ressourcer kan sundhedsplejersken iværksætte forskellige former for hjælp og støtte til familien, som kan give forældrene mere overskud til at reflektere over egen forældrestil.
