Hjem » Artikler »MORGENTRÆTTE BØRN ER ET STIGENDE PROBLEM Hvad kan sundhedsplejersken gøre?

Forfatter: Bjørn E. Holstein, Katrine Rich Madsen, Pernille Due og Mette Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet
Fotograf: Colourbox
Magasin: Sundhedsplejersken 6 2016
Udgivet: 10. december 2016

MORGENTRÆTTE BØRN ER ET STIGENDE PROBLEM Hvad kan sundhedsplejersken gøre?

Morgentræthed er et stigende problem
De sundhedsplejersker, som arbejder med skolebørn, har ofte meget lidt tid til at dække de mange facetter af elevernes sundhed. Der må prioriteres, og mange temaer glider i baggrunden, når man også skal nå at opfylde Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Denne artikel argumenterer for, at søvnmangel og morgentræthed er et tema, som bør have sundhedsplejerskernes bevågenhed.
Søvnproblemer og træthed er blandt de mest udbredte symptomer blandt store skolebørn (8, 9, 17). Forekomsten af for lidt søvn, træthed og indsovningsbesvær har været stigende i de nordiske lande i flere årtier (6, 12, 15, 18, 19). Søvnmangel og træthed er alvorlige problemer, fordi de er nært forbundet med reduceret funktion i dagligdagen, fx lave præstationer i skolen (5, 12, 13, 20). Søvnproblemer og træthed er også tæt forbundet med lav skoletrivsel, nedsat motivation, mentale sundhedsproblemer og lav livstilfredshed, og det øger risikoen for trafikulykker (2, 13, 16). Se fx Jennum (11) for en oversigt over alle de skadelige følgevirkninger, der er af for lidt søvn.
Der er imidlertid kun få danske undersøgelser af søvnproblemer og morgentræthed blandt børn og unge. Her beskriver vi forekomsten af morgentræthed blandt danske skolebørn inklusiv risikofaktorer og de alvorlige følgevirkninger. Til sidst diskuterer vi, hvad sundhedsplejersken kan gøre for at afhjælpe problemerne.
Resultater fra Skolebørnsundersøgelsen
Artiklen er baseret på Skolebørnsundersøgelsen 2014 (18), som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) (10). Undersøgelsen omfatter elever på femte, syvende og niende klassetrin i et tilfældigt udsnit af landets skoler, og den er repræsentativ for elever på disse klassetrin. I 2014-undersøgelsen var der 3811 elever, som havde svaret på spørgsmålet om morgentræthed. Disse 3811 elever udgør studiepopulationen i denne artikel. Vi benytter tillige data om morgentræthed fra tidligere runder af Skolebørnsundersøgelsen fra 1988, 1991, 1994, 1998 og 2010.
Skolebørnsundersøgelsen er totalt anonym, dvs. vi kender ikke deltagernes navn eller cpr-nummer eller anden identifikation. Det er frivilligt at deltage, og i hver af de deltagende skoler har skolens leder, skolens bestyrelse og elevråd fået mulighed for at fravælge deltagelse.
Spørgsmålet om morgentræthed lyder ”Hvor ofte føler du dig træt om morgenen, når du skal i skole? ” med svarmulighederne ”aldrig”, ”sjældnere end 1 gang om ugen”, ”ca. 1 gang om ugen”, ”flere gange om ugen” og ”hver dag”. I de fleste analyser slår vi de to sidste svarkategorier sammen, dvs. vi retter opmærksomheden mod den gruppe af elever, som er
morgentrætte flere skoledage hver uge.
Høj forekomst af morgentræthed: Tabel 1 viser svar på spørgsmålet om morgentræthed i 2014. Der er ganske få, som svarer ”aldrig” (6 % af alle), dvs. næsten alle kender til morgentræthed. Der er 16 %, som svarer sjældnere end en gang om ugen. De resterende 78 % af eleverne er altså morgentrætte, når de skal i skole, mindst en dag om ugen. Det er skræmmende at se, at hver fjerde elev (26 %) er morgentræt hver dag. Der er kun små forskelle på piger og drenge, men der er en stigende forekomst af morgentræthed med stigende alder.

Svar på spørgsmålet om morgentræthed (procent),
Skolebørnsundersøgelsen 2014

Femte klasse

(n=1120)

Syvende klasse

(n=1340)

Niende klasse

(n=1351)

Alle

(n=3811)

Piger (%) Drenge (%) Piger (%) Drenge (%) Piger (%) Drenge (%) %
Aldrig 7 14 4 8 2 4 6
Sjældnere end 1 gang om ugen 23 19 17 15 10 11 16
1 gang ugentligt 22 20 19 18 18 14 18
Flere gange ugentligt 32 27 37 31 40 37 34
Hver dag 16 20 23 28 30 33 26
Total 101 100 100 100 100 99 100

Nogle grupper er særligt hårdt ramt

I det følgende definerer vi de elever, som svarer ”flere gange om ugen” og ”hver dag” som særligt morgentrætte. Det drejer sig om i alt 60 % af alle eleverne. Tabel 2 viser forekomsten af morgentrætte elever efter sociodemografisk baggrund.

Der er lidt flere piger end drenge, som er morgentrætte, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Der er en signifikant stigende andel morgentrætte elever med stigende klassetrin, fra 48 % i femte til 70 % i niende klasse. Der er signifikant flere elever fra eneforsørger- og sammenbragte familier end fra traditionelle familier, som er morgentrætte. Morgentræthed findes signifikant oftere blandt danske elever sammenlignet med efterkommere og indvandrere. Morgentræthed findes signifikant oftere blandt elever fra højere end lavere socialgrupper, med den undtagelse at forekomsten også er høj blandt elever, hvis forældre lever af overførselsindkomster (social pension, langvarige dagpenge, kontanthjælp). Til sidst har vi sammenlignet elever med og uden fortrolig kontakt til forældre, som er en afgørende psykosocial variabel (3). Elever uden fortrolig forældrekontakt er i større omfang plaget af morgentræthed end elever med fortrolig forældrekontakt.  Det er altså ikke tilfældigt, hvilke elever der er morgentrætte flere skoledage hver uge. Det hænger sammen med sociodemografisk baggrund.

Så mange % er morgentrætte flere skoledage hver uge, efter sociodemografisk baggrund.

%
Drenge (n=1852)

Piger (n=1959)

59

61

Femte klasse (n=1120)

Syvende klasse (n=1340)

Niende klasse (n=1351)

48

60

70

Elever fra traditionelle familier (mor, far og børn) (n=2778)

Elever fra eneforsørgerfamilier (n=639)

Elever fra sammenbragte familier (n=278)

58

67

68

Danske elever (n=3216)

Efterkommere af indvandrere (n=446)

Indvandrere (n=125)

61

57

44

Socialgruppe (I) (høj) (n=324)

Socialgruppe II (n=1156)

Socialgruppe III (n=600)

Socialgruppe IV (n=791)

Socialgruppe V (lav) (n=353)

Forældre lever af overførselsindkomst (n=198)

64

62

63

57

54

61

Elever som har fortrolig kontakt med mindst en af forældrene (n=3142)

Elever som ikke har fortrolig kontakt med nogen af deres forældre (n=515)

58

73

Blandt alle elever (n=3811) 60

Skærmtid og morgentræthed

Det antal timer eleverne bruger ved skærmen (TV, spillekonsol, computer) er ligeledes relateret til morgentræthed. Figur 3 viser, at blandt elever, som ikke ser fjernsyn (0 timer) er der 45 %, som er morgentrætte flere skoledage hver uge. Blandt elever, som ser fjernsyn 4+ timer om dagen, er 69 % morgentrætte. Imellem de to yderpoler er der en stigende forekomst af morgentræthed med stigende fjernsynsforbrug. Samme billede tegner sig i analyser af sammenhængen mellem computertid og morgentræthed, og billedet er det samme i alle tre aldersgrupper.

Helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser: Skolebørnsundersøgelsen giver mulighed for at vurdere helbredsmæssige og psykosociale forhold i relation til morgentræthed. Tabel 3 viser en oversigt over disse resultater. Tabellen er indrettet således, at man ser elever, som højest er morgentrætte én skoledag om ugen, i den venstre kolonne, og man ser elever, som er morgentrætte flere skoledage om ugen, i den højre kolonne. Første linje viser således, at der er 7 % med dårligt/nogenlunde selvvurderet helbred blandt elever som højest er morgentrætte én skoledag om ugen og ca. dobbelt så mange elever (16 %) med dårligt/nogenlunde selvvurderet helbred blandt elever som er morgentrætte flere skoledage om ugen.

Tabellens hovedbudskab er meget klart

For alle de nævnte helbredsmæssige og psykosociale problemer er der en klart højere andel med problemer blandt elever, som hyppigt er morgentrætte. De føler ringere helbred og livstilfredshed, de har hyppigere symptomer, de er oftere ensomme, og de trives ikke så godt med skolen. Alle forskellene er statistisk signifikante. Tabel 3 rummer også oplysning om nogle andre aspekter af elevernes søvn: Andelen som ofte (mindst en gang om ugen) har svært ved at falde i søvn er 24 % i venstre kolonne i tabellen og 50 % i højre kolonne. Andelen, som sover dårligt om natten er 18 % i venstre og 41 % i højre kolonne, og andelen som sover om eftermiddagen er 12 % i venstre og 22 % i højre kolonne.

Helbredsmæssige og psykosociale problemer Elever som højest er morgentrætte en skoledag om ugen (n=1526)

%

Elever som er morgentrætte flere skoledage om ugen (n=2285)

%

Selvvurderet helbred ikke godt (dårligt, nogenlunde) 7 16
Livstilfredshed helt i top 40 22
Hovedpine mindst en dag om ugen

Mavepine mindst en dag om ugen

Ondt i ryggen mindst en dag om ugen

Deprimeret eller ked af det mindst en dag om ugen

Irritabel eller i dårligt humør mindst en dag om ugen

Nervøs mindst en dag om ugen

Har svært ved at falde i søvn mindst en dag om ugen

Svimmelhed mindst en dag om ugen

18

8

16

16

25

20

24

9

28

18

27

33

48

38

51

19

Mindst et af de ovennævnte symptomer hver dag 14 32
Ofte eller meget ofte ensom 4 10
Ikke glad for skolen 9 19
Føler sig ofte / meget ofte presset af skolearbejdet 22 36
Sover dårligt/uroligt om natten mindst en gang om uge 18 41
Sover om eftermiddagen mindst en gang ugen 12 22

Opsamling og sundhedsplejerskens indsats

Artiklen har fem hovedfund: Det første fund er, at en meget stor andel af alle skoleelever i femte, syvende og niende klasse er morgentrætte en eller flere skoledage hver uge. Det stemmer overens med mange andre undersøgelser (8, 9, 17). Det andet fund er, at der har været en kraftig stigning i morgentræthed i de sidste 26 år. Også dette stemmer overens med tidligere studier (12, 15, 18, 19). Dette fund antyder, at det nuværende niveau af morgentræthed ikke er et naturligt niveau. Det må være muligt at ændre, så færre børn er morgentrætte.

Det tredje fund er, at der er store variationer i morgentræthed fra én sociodemografisk gruppe til en anden. Det fjerde fund er, at morgentræthed er tydeligt relateret til at sove for lidt og sidde for længe foran skærmen (fjernsyn, computer), sådan som det også er vist i undersøgelser fra andre nordiske lande (7, 14). Det femte fund er, at elever med hyppig morgentræthed har det meget værre end elever med sjælden morgentræthed: De synes ikke, deres helbred er så godt, de har flere symptomer, de er mere ensomme, mindre glade for livet, mindre glade for skolen og har problemer med søvnkvaliteten. Også andre studier viser, at elever med for lidt søvn har problemer med deres daglige funktion, problemer med læring og motivation i skolen, og med deres mentale sundhed (2, 5, 12, 13, 16, 20).

Især det sidste fund er vigtigt, for det antyder, at det er skadeligt for børn at sove for lidt og være morgentrætte. Der har været en diskussion i den videnskabelige litteratur om, hvorvidt det er den manglende søvn og trætheden, som giver skadevirkninger, eller om det snarere er psykosociale problemer, som giver søvnproblemer og træthed (1). Uanset årsagsretningen så er morgentræthed en vigtig indikator for problemer, og en alarmklokke som man bør tage alvorligt. Ifølge andre undersøgelser er der langt flere skadevirkninger af søvnmangel og træthed, fx øget risiko for trafikulykker, selvmord og egentlig psykisk sygdom i både ungdomsperioden og voksenlivet (2, 4, 12, 13, 16).

For sundhedsplejersker og andre, der arbejder med sundhedsfremme blandt skolebørn, er dette et vigtigt tema. Morgentræthed er en alarmklokke, et tegn på, at der er brug for en indsats. Sundhedsoplysning til alle skolens parter (ledelse, personale, elever, forældre) kan være én vej frem. De fleste ved sikkert godt, at søvnmangel er usundt, men det er måske de færreste, som ved hvor skadeligt det er. Desuden er søvnhygiejne gledet lidt i baggrunden i de seneste års sundhedsoplysende indsats, som har haft meget fokus på KRAM-faktorerne. Sundhedsplejersken har mulighed for at tage initiativ til en indsats på skolen, så flere får indsigt i temaet søvn og sundhed. Sundhedsplejersken har også mulighed for en individuel indsats, fx en alvorlig samtale med de elever – måske også deres forældre – som er ramt af morgentræthed. De bør overbevises om, at morgentræthed ikke er en naturlig tilstand, at det var sjældent for en halv generation siden, at det er skadeligt, og at det kan ændres.

Referencer

  1. Coulombe JA, Reid GJ, Boyle MH, Racie Y. Sleep problems, tiredness, and psychological symptoms among healthy adolescents. J Pediatr Pcychol 2011; 36: 25-35
  1. Cousing JC, Whalen DJ, Dahl RE, Forbes EE, Olino TM, Ra D, Silk JS. The bidirectional association between daytime affect and night-time sleep in youth with anxiety and depression. J Pediatr Psychol 2011; 36: 969-79
  1. Damsgaard MT, Holstein BE, Koushede V, Madsen KR, Meilstrup CR, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB. Close relations to parents and emotional symptoms among adolescents – beyond socio-economic impact? Int J Public Health 2014, 59: 721-6
  1. Danner F, Phillips B. Adolescent sleep, school start times, and teen motor vehicle crashes. J Clin Sleep Med 2008; 4: 533-5
  1. Dewald JF, Meijer AM, Oort FJ, Kerkhof GA, Bögels SM. The influence of sleep quality, sleep duration and sleepiness on school performance in children and adolescents: A meta-analytic review. Sleep Med Rev 2010; 14: 179-89
  1. Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. Børn og unges mentale helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2014.
  1. Garmy P, Nyberg P, Jakobsson U. Sleep and television and computer habits of Swedish school-age children. J Sch Nurs 2012; 28: 469-76.
  1. Ghandour RM, Overpeck MD, Huang ZJ, Kogan MD, Scheidt PC. Headache, stomach-ache, backache, and morning fatigue among adolescent girls in the United States. Arch Pediatr Adolesc Med 2004; 158: 797-803
  1. Hysing M, Pallesen S, Stormark KM, Lunderold AJ, Sivertsen B. Sleep pattern and insomnia among adolescents: a population-based study. J Sleep Res 2013; 22: 549-56
  1. Inchley J, Currie D, Young T, Samdal O, Torsheim T, Augustson L, Mathison F, Aleman-Diaz A, Molho M, Weber M, Barnekow V, eds. Growing up unequal: gender and socioeconomic differences in young people’s health and well-being. Copenhagen: World Health Organization, 2016
  1. Jennum P. Søvn. København: Munksgaard 2013.

 

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.