Jeg mødte Helle Haslund i døren. Jeg var på vej ind i auditoriet for at undervise sygeplejerskestuderende i antropologi – hun var på vej ud.

Vi talte hurtigt om, at vi havde taget den samme masteruddannelse i sundhedsantropologi og udvekslede anekdoter. Vi er begge optaget af børn – Helle som børnesygeplejerske, og jeg som sundhedsplejerske. Helle sagde begejstret: ”Jeg skal i gang med en Ph.d. ”. Denne sætning startede en spire hos mig – eller vækkede noget, der allerede var der. ”Når Helle kan, så kan jeg vel også,” tænkte jeg.

Det er 4 år siden nu, at kimen blev lagt til mit Ph.d.-projekt, og Helle forsvarede sin Ph.d.-afhandling, ”En antropologisk analyse af forældreskab efter præmaturitet: Moralske eksperimenter i en gråzone mellem sygdom og hverdagsliv”, i foråret 2014 – et flot og beundringsværdigt antropologisk stykke arbejde. Jeg startede mit studie i februar 2014.

Projektidé

Jeg har været optaget af børn hele mit arbejdsliv; hvordan børn udvikler sig, hvordan de lever og trives i deres familier. Det er ligesom noget, jeg aldrig kan blive træt af, eller færdig med. At færdes rundt i dagens Danmark er for mig konstant et antropologisk studie i, hvordan børn og voksne gør med hinanden. Hele tiden ser jeg nye nuancer og facetter og bliver nysgerrig på, hvilken rolle forældre, samfundet og de sundhedsprofessionelle spiller.

Jeg er især i løbet af de sidste år blevet nysgerrig på moderne mødres udfordringer med at være mor. Kort forklaret ser jeg en tendens til, at almindelige, tilsyneladende ”ikke risiko”-mødre i stigende grad efterspørger hjælp til moderskabet fra sundhedsplejersken. Det er de mødre, der ellers i vores samfund får skåret i sundhedsplejersketilbuddet. Jeg har en tese om, at de besværligheder, som vi ser, har noget med tilknytning og mentalisering at gøre. At moderne mødre groft sagt er så optaget af at gøre ting korrekt – tænke rigtigt, vælge rigtigt osv. – at de glemmer at (mærke efter, og) fornemme hos barnet, hvad det har brug for.

Det er blevet meget moderne at tilbyde nybagte forældre forældrekurser, men hvilke kurser retter sig mod de moderne mødres behov? Skal alle have tilbudt forældrekursus, og hvad skal indholdet være? Hvilke kurser er evidensbaserede?

Jeg tænker, det derfor er interessant at undersøge effekten af et forældrekursus, der har som formål at forbedre forældres mentaliseringsevne, og bedre interaktionen mellem forældre og barn. Her er jeg især blevet interesseret i forældrekurset Circle of Security – Parenting (COS-P). COS-P er et videobaseret psykoedukativt interventionsprogram, som er designet til at forbedre tilknytning og ændre en uhensigtsmæssig interaktion mellem børn og forældre.

Min vej ind i universitetsverdenen – grib chancen!

Det er rigtig vigtigt at man har en idé – noget man virkelig brænder for – når man gerne vil i gang med et Ph.d.-studie, men der er stadig langt igen til at komme i gang med et egentligt projekt, da et Ph.d.-projekt skal finansieres, og skal forgå i samarbejde med et universitet. Denne fase kræver efter min erfaring kreativitet, arbejdsomhed, udholdenhed og troen på, at det nok skal lykkes. Til en fest, der blev afholdt i forbindelse med min veninde June Tolsbys ph.d.-forsvar, sad jeg tilfældigvis ved siden af dekanen fra Humanistisk Fakultet fra Aalborg Universitet. Jeg fortalte hende om mine betragtninger og min idé, og hun sagde spontant: ”Det lyder da spændende”, gav mig sit kort, og næste gang jeg så hende, var til det møde, hvor vi indgik aftale om, at jeg kunne indskrives på det Humanistiske Fakultet – Institut for Kommunikation og Psykologi. De ville finansiere 1/3 af mit projekt, UCN forskningsenhed 1/3 og sygeplejerskeuddannelsen den sidste 1/3.

Den første tid som Ph.d.-studerende er ret kaotisk og super spændende. Som Svend Brinkman siger, så er det vigtigt i den første tid at fordybe sig i litteratur. Blive klog på emnet, meget klog. Denne fordybelse danner baggrund for en egentlig projektbeskrivelse og projektprotokol, der vil være styrende for de næste år. Herefter startede, for mit vedkommende, en dataindsamlingsfase. Den oplever jeg som værende spændende. Jeg møder deltagerne, optager videosekvenser, foretager interviews og uddeler spørgeskemaer. I denne fase har jeg kunnet mærke, at jeg har en fordel ved at være tidligere sundhedsplejerske med kendskab til både forældre og sundhedsplejerskegruppen. Det er gået rigtigt let at etablere samarbejde med sundhedsplejerker i Favrskov og Aalborg Kommune, hvilket er vigtigt i forhold til at rekruttere deltagere. Det forholder sig jo nemlig sådan, at det virkelige liv ikke altid er i overensstemmelse med, hvad man havde planlagt som forsker. Fx forældre og børn bliver syge og må melde fra, flytte tider og planer må omtænkes og omorganiseres mange gange.

Jeg har snart været i gang i et år, og jeg har fornemmelsen af at tiden går hurtigt, meget hurtigt. Mit Ph.d.-liv er fyldt af:

Begejstring, ensomhed, forundring, skrive, skrive, skrive, læse, læse, læse, følelsen af utilstrækkelige akademiske erfaringer, at træde nye spor, taknemmelighed over at jeg er så heldig at måtte fordybe mig i et spændende emne i tre år, at etablere nye netværk, arrangere udenlandsophold i Israel.

[author]

Karin Haugaard

Sundhedsplejerske, MSA, Ph.d.- studerende Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation, Center for Developmental & Applied Psychological Science

Mobil: 72 69 10 69
Mail: knh@hum.aau.dk[/author]