Far i fokus – viden om fædre i Danmark 2015

En central opgave for sundhedsplejersken er at støtte op om fædres omsorgsidentitet.

Far er kommet mere på banen i familien. Han er oftest med til fødslerne og han er blevet mere synlig for sundhedsplejersker – både i forbindelse med besøg i hjemmet og de mange forældrekurser, der udbydes i flere og flere kommuner. Men hvem er far og hvad er egentlig hans behov? Denne viden kræver ubetinget opbyggelse af en relation til familien. Du kan også blive klogere i denne artikel, som er baseret på Center for Børnelivs forskningsbaserede og tværfaglige vidensopsamling om moderne fædre. Her får du et sammendrag af de mest centrale pointer i forskellige fags forskningsbidrag – med fokus på far.

Far er med til fødslen

Fædres engagement i børneomsorgen i familien er under forandring. I det store perspektiv ses udviklingen ved, at flere fædre bruger mere tid på børneomsorg i dag sammenlignet med for 20 år siden (1). Langt de fleste fædre er med under fødslen i dag – selvom de kæmper med at finde en maskulin, legitim og jævnbyrdig rolle på fødestuen og i mødet med jordemødre og sundhedsplejersker (2).

Far i krise

Et større engagement i børneomsorgen betyder også, at fædre i dag bliver ramt af nogle af de samme kriser, som tidligere blev tilskrevet mødre. Et eksempel på dette er fædres fødselsdepression. Mænd, der udvikler en depression i forbindelse med at blive far, kæmper ofte med ambivalente følelser om, på den ene side at ønske nærhed til barnet, og på den anden side at holde afstand i et forsøg på at bevare egen autonomi. Fædre med fødselsdepression har en tendens til at søge tilflugt i overarbejde, overdreven træning og i værste fald i stof- eller alkoholmisbrug. Som en reaktion på fødselsdepressionen ender mange fædre med at isolere sig socialt og har svært ved at søge hjælp. Hvis faren får den hjælp han behøver, f.eks. ved at starte i et terapiforløb hos en psykolog, så forøger det hans chancer for at komme igennem sin depression (3).

Pionerfædre

En anden tendens der ses i moderne familier er, at flere fædre selv gør en aktiv indsats for at prioritere familielivet højere. Disse ’pionerfædre’ kan blandt andet finde på at gå ned i tid, at lægge karrieren om eller foretage andre markante valg, der gør det muligt at få en tættere relation til deres børn. De møder modstand eller skepsis, både fra venner og kollegaer, men også i mødet med det offentlige system. Mange fædre oplever, at myndighederne primært henvender sig til mor, når parret er blevet forældre, og det gør det sværere for far at indtage den aktive rolle i familien, som han ønsker (4).

Næsten ingen barsel til fædre

Et andet forhold, der udfordrer fars muligheder for ligestilling med mor i familien, er den manglende øremærkning af barsel til fædre (5). Mens mødre er sikret månedsvis af tid med spædbarnet, afhænger fædres muligheder i sidste ende af, om kulturen og ledelsen på hans arbejdsplads anerkender fædres ret til barsel eller ej (6). Og resultatet er, at Danmark ligger på en nordisk sidsteplads, når det gælder fædres barsel og dermed fædres tid til og mulighed for at opbygge nære relationer til deres børn helt fra begyndelsen (7).

Fædre omsorg støtter familien

Når først et valg om større engagement i børneomsorgen er truffet, så kan det gavne fædres forældreskab på flere måder. De engagerede fædre bliver nemlig ikke så ofte skilt – og hvis de bliver det, har de bedre muligheder for at opnå delt forældremyndighed og et vellykket forældresamarbejde (8).

Social slagside

En samlet tendens i den nyere forskning er, at moderne faderskab bærer præg af en tydelig social slagside. De meget engagerede fædre er oftest højtuddannede og velstillede, mens fædre i familier der er dårligere stillet, ikke ser ud til at engagere sig mere i deres børn end hidtil. Værst står det til blandt familier, der befinder sig i de laveste socialgrupper, hvor børnene oplever den mindste grad af fortrolighed med deres fædre i sammenligning med børn i andre socialgrupper (9). Efter en skilsmisse har velstillede fædre også meget lettere ved at bevare relationen til børnene end socialt og økonomisk udsatte fædre (8).

Etniske fædre er udfordret

En gruppe fædre, der ofte har problemer i forhold til samværsordninger og forældresamarbejde efter en skilsmisse, er fædre med ikke-vestlig etnisk baggrund, og dette aktualiseres af, at skilsmissetallet stiger i disse familier. Fædrene forsvinder oftere ud af familien – enten fordi deres perifere plads i familien medfører et autoritetstab, som de har svært ved at leve med, eller fordi de mangler økonomiske eller omsorgsressourcer til at tage vare på børnene i hverdagen (10).

Opsamlig

Den generelle tendens er, at fædre gerne vil engagere sig mere i børneomsorgen end tidligere i historien, men at barselslovgivningen, arbejdspladsen og ikke mindst sundhedssystemet kan udfordre mange fædres muligheder for at foretage den ønskede bevægelse – fra familiens periferi til dens midte. En central opgave for sundhedsplejersken er at støtte op om fædres omsorgsidentitet. Det kræver en tillidsrelation til far og spørgsmålet er, hvordan sundhedsplejersken bedst kan opbygge sådan en relation? Forskning anslår, at mange mænd har behov for at bestemme selv og løse problemer på egen hånd (2) – behov der ofte overses i en kvindedomineret sundhedssektor. Derfor bliver mændenes udfordring i deres møde med sundhedsvæsenet at finde en balance mellem negativ isolation og positiv autonomi (11, 12). For at kunne støtte denne balanceakt hos fædre, må sundhedsplejersken være nysgerrig og for at forstå fædre må hun søge viden – hos fædrene selv, gennem egne erfaringer og ikke mindst hos fagfæller eller andre faggrupper. På Center for Børnelivs hjemmeside vil du kunne finde referater af den forskning, som artiklen henviser til. Centeret er også i fuld gang med at samle indsatser målrettet fædre. I en indsatsoversigt på centerets hjemmeside kan du hente inspiration fra andre – kommuner, regioner eller private og frivillige aktører – hvis din arbejdsplads vil skærpe et fokus på far.