Sundhedstjek af anbragte børn – et nyt kerneområde for sundhedsplejersker?

– et nyt kerneområde for sundhedsplejersker?

I Sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune har vi det seneste år givet sundhedstjek til anbragte børn. Vi mener, det er et vigtigt område at fokusere på og det har også vist sig, at sundhedsplejersker er de helt rette til at løfte den opgave. Jeg håber gennem denne lille artikel at kunne inspirere andre kommuner til at overveje at indføre sundhedstjek til de anbragte børn.

For lidt over 2 år siden blev vi bekendt med professor Bo Vinnerljungs forskning omkring anbragte børns sundhed (Vinnerljung 2014 – 1) (Vinnerljung 2014 – 2). Vinnerljung havde igennem sin forskning omkring svenske anbragte børns sundhed og trivsel erfaret, at her var et område, hvor man som offentlig myndighed havde et ansvar, som der ikke altid blev levet op til. Han fandt i sin forskning, at en meget stor andel af de anbragte børn havde forskellige sundhedsproblemer, som der ikke var taget hånd om. Vinnerljung mener, at dette kan skyldes, at der er så stort fokus på barnets sociale problemer, at det overskygger de fysiske/sundhedsmæssige udfordringer, som barnet har. Han mener, at forklaringen kan ligge i, at de sundhedsmæssige/fysiske problemer barnet har let bortforklares og tillægges at være af social karakter. Et eksempel kunne være, at et barn med dårlig hørelse kan blive vurderet til at være indelukket og asocial pga. sine sociale problemer, mens ingen har tænkt på, at der kunne være noget fysisk i vejen med barnet.

Bo Vinnerljung anbefaler derfor, at man altid tænker barnets sundhedsmæssige tilstande ind i den samlede vurdering af barnet, men ikke nok med det – man skal have en særlig opmærksomhed på netop dette punkt.

Da vi hørte om de resultater, der var kommet frem i de svenske undersøgelser, satte det en del tanker i gang hos os omkring de børn, der er blevet anbragt i vores kommune. Levede vi som kommune op til vores ansvar i forhold til at sikre, at de børn vi anbragte, var blevet undersøgt ordentligt i forhold til deres sundhed og trivsel? Det er jo kommunens ansvar, at de anbragte børn trives så godt som muligt på alle måder og at de bliver i stand til at nå deres potentiale med et godt børne- og voksenliv.

I den svenske undersøgelse, er de anbragte børn, som indgår i den undersøgelse, blevet undersøgt af en læge og i de kommuner, hvor man har valgt at følge Vinnerljungs anbefalinger, er det også læger, der fortager undersøgelserne. Børnene undersøges alle en gang om året.

I Mariagerfjord Kommune har vi besluttet, at det er en spændende opgave for sundhedsplejerskerne.

Når man tænker på at indføre nye metoder eller tilbud til børn og unge i en forvaltning, er det helt nødvendigt at have den øverste ledelse med på ideen. Heldigvis var vores familiechef og jeg helt enige om, at dette var et område, der skulle prioriteres, hvilket vil sige, at der skulle sættes ressourcer af til denne indsats. Sundhedsplejerskerne havde selv været med til at høre Bo Vinnerljungs oplæg i sin tid og kendte derfor til, hvilken forskning der lå bag, så det var ikke svært at få dem med på ideen om at tage det ind som en indsats.

Det førte en masse ideer og planlægning med sig. At indføre sundhedstjek til anbragte børn i kommunen er ikke bare noget, man lige gør, for der er mange andre faggrupper, der skal inddrages og arbejdsgange, der skal aftales. Processen bød derfor blandt andet på administrative arbejdsgange og beskrivelser af, hvem gør hvad. Hvem sørger f.eks. for at indhente samtykke, hvor journaliserer vi og hvordan sikrer vi, at der bliver fulgt op på råd og vejledning. Men også spørgsmål som: hvad gør vi, hvis de biologiske forældre ikke giver samtykke osv? Desuden fik vi lavet en ”tjekliste”, som den enkelte sundhedsplejerske kunne gå frem efter for at sikre, at alle sundhedsplejersker fik spurgt ind til de samme sundheds- og trivselsspørgsmål. Tjeklisten er målrettet barnets alder og hvad der er relevant i netop den periode i barnets liv…

Vi besluttede, at sundhedsplejersken en gang om året giver sundhedstjekket i plejefamiliens hjem eller på det opholdssted, som barnet er på. De biologiske forældre, skal opfordres til at deltage, hvis barnet har det godt med det. Desuden besluttede vi, at børn over 15 år selv kan bestemme, om de vil have sundhedstjek.

Som en start – man kan kalde det et pilotprojekt – har vi valgt kun at lave sundhedstjek på børn anbragt af vores kommune hos plejeforældre/opholdssteder i vores egen kommune. Med det samme vi skal bevæge os udenfor vores egen kommunegrænse for at tilse børnene, bliver det lidt mere resursekrævende, men det er bestemt et ønske på sigt.

Hvordan gives sundhedstjek til anbragte børn?

Socialrådgiveren sørger for at indhente samtykke hos biologiske forældre til, at sundhedsplejersken kan besøge plejefamilien/opholdsstedet og give barnet et sundhedstjek. Herefter laver sundhedsplejersken telefonisk aftale om tidspunkt.

Hvis det drejer sig om et skolebarn, vil nogle af undersøgelserne foregå på skolen, f.eks. syns- og høretest, vægt og højde.

Sundhedsplejersken går som sagt frem efter et skema med spørgsmål, der er tilpasset barnets alder. Spørgsmålene har fokus på både fysisk, psykisk og social sundhed og trivsel. Under sundhedstjekket observerer sundhedsplejersken også barnets samspil med plejeforældre og dets biologiske forældre, hvis de deltager. Hvis sundhedsplejersken finder forhold af trivsels-/sundhedsmæssige karakter, som skal undersøges nærmere, henviser han/hun til relevante fagfolk. Det kan f.eks. være praktiserende læge, kommunens fysioterapeuter og tandplejen. Sundhedsplejersken vejleder også i trivsel og sundhedsspørgsmål – det kan være i kost, søvn, udvikling – akkurat som hun ville gøre til en hvilken som helst anden familie eller barn/ung. Sundhedsplejersken giver opfølgende besøg, hvis det skønnes relevant.

Resursemæssigt trækker sundhedstjekkene en del timer – også flere end vi i første omgang havde regnet os frem til. Til selve besøget i hjemmet skal vi afsætte 2 ½ timer (inkl. kørsel og journalskrivning), men derudover vil der gå tid med det tværfaglige samarbejde – blandt andet indhentning af tilladelse til sundhedstjek, aftale besøg, henvisninger, telefonsamtaler, evt. opfølgende besøg samt en udtalelse til sagsbehandler efter sundhedstjekket.

Hvad viser sundhedstjekkene?

Vi har gennem det seneste års tid fundet problematikker ved knap 40 % af de børn, vi har givet sundhedstjek. Det drejer sig bl.a. om manglende vaccinationer, skæv ryg, overvægt, undervægt, synsproblemer, skelen, mentale trivselsproblemer, motoriske og sansemæssige problematikker. Vi sender som sagt resultaterne til socialrådgiveren, som bruger det i deres videre arbejde. På den måde er vi med til at kvalificere helhedssynet på barnet og de relationer, det indgår i. Vores samarbejde med plejeforældrene er rigtig godt og de er glade for at kunne få sparring omkring, hvordan de kan være med til at øge deres plejebarns sundhed. Vi ser det samme engagement i barnets/den unges sundhed og trivsel på opholdsstederne.

Mariagerfjord Kommune har et særligt fokus på evidensbaseret viden, og vi har derfor valgt at indgå i et samarbejde med SFI (Det Nationale Forskningscenter for velfærd) for at evaluere vores opstart og resultater indtil nu og fremover. Vi har kun et mindre antal anbragte børn og ikke nok til at kunne basere et helt forskningsprojekt på. Derfor er Mariagerfjord kommunes sundhedspleje gået i gang med at finde samarbejde med to andre nordjyske kommuner, som synes denne indsats, er meget relevant. Dette vil også give SFI et bedre grundlag for at måle på effekten af at give sundhedstjek til anbragte børn. Disse aftaler er dog ikke på plads endnu.

Skandinavisk interesse for vores tiltag

I marts i år var en sundhedsplejerske og jeg selv inviteret til at tale på en konference, som var arrangeret af Nordens Velfärdscenter i Stockholm. Her gav vi et oplæg omkring vores praktiske erfaringer med at give sundhedstjek til anbragte børn. Mit håb var, at vi kunne inspirere andre til at begynde med at tilbyde sundhedstjek. Under konferencen fik vi stor ros af forskellige forskere/oplægsholdere, som brugte vores nye tiltag til at knytte nogle af deres erfaringer og undersøgelser op på. Specielt var det dejligt for os, at den overlæge, som selv laver sundhedstjekkene i Sverige, mente, at det var interessant og helt relevant, at sundhedsplejerskerne udførte sundhedstjekkene. Det var hans opfattelse, at sundhedsplejersker er fuldt ud kompetente til at give sundhedstjek og det kan jeg bestemt kun give ham ret i.