Sådan får børn gode toiletvaner – nyt projekt i Varde Kommune
Bag om undervisningsguiden.
Problematikken omkring inkontinens
50.000 børn i Danmark har problemer med ufrivillig afføring eller vandladning (inkontinens). Det svarer til, at 1-2 børn i hver af de små klasser har problemer. Ufrivillig vandladning og afføring skyldes ofte dårlige toilet- og drikkevaner. Mange børn drikker for lidt i løbet af dagen, og indtager en stor del af væsken sidst på dagen. Nogle børn går ikke på toilettet, når de skal. Ufrivillig vandladning og afføring påvirker børns psyke og selvværd og hermed. Så snart inkontinensproblemet er løst forsvinder påvirkningen af psyke og selvværd. Vi ved, at gode vaner omkring toiletbesøg kan forebygge disse problemer.
Baggrund for materialet
Varde Kommunes Sundhedspulje har støttet projektet ”Børns gode toiletvaner”. Projektets mål er, via en sundhedspædagogisk tilgang, at aftabuisere børns toiletvaner, at børnene reflekterer over gode toiletvaner, og at give dem nye redskaber og interesse for at have gode toiletvaner.
Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem sundhedsplejen, sygeplejen og skolerne i Varde kommune. Udgangspunktet for projektet er, at børns toiletvaner og eventuel ufrivillig vandladning og afføring er et tabuiseret emne. Forældre anerkender ofte ikke ufrivillig vandladning eller afføring som et problem, før det har udviklet sig til et signifikant mønster. Behandlingen er for 90 % af børnene oparbejdelse via gode toiletvaner. Dette giver mulighed for, som i dette projekt, at støtte op om, forebygge og forbedre gode toiletvaner ud fra samme viden.
Pædagogik og metode
Denne undervisningsseance handler om at understøtte børns gode toiletvaner. Hvis vi ønsker at skabe gode toiletvaner hos alle børn, er det ikke tilstrækkeligt at formidle viden til eleverne om, hvad gode toiletvaner er, og at det er vigtigt med gode toiletvaner og hvorfor. Der er nemlig rigtig mange ting på spil, som er medvirkende til, at nogle børn ikke går på toilettet, selv om de skal, og her er vidensformidling ikke tilstrækkeligt til at forandre handlemønstre. Årsagerne til de manglende toiletbesøg kan dreje sig om praktiske ting, som at det er svært at klare bukseknappen, eller om mangelfulde toiletfaciliteter som dårligt lys, stramme dørlåse eller ulækre toiletter, eller det kan handle om sociale ting, som fx at barnet ikke når med i frikvarterslegen, hvis det først skal på toilettet, eller at barnet er utrygt ved at gå på toilettet alene. Blot for at nævne nogle.
Derfor arbejdes der på et sundhedspædagogisk grundlag i denne undervisnings-seance. Involvering og dialog med børnene er helt centrale elementer i seancen, for at nå frem til mulige alternativer og løsningsforslag, som børnene kan og ønsker at efterleve.
I udarbejdelsen af materialet har vi været meget opmærksomme på at undgå stigmatisering af børn med såvel ”gode” som ”dårlige” toiletvaner. Det er vigtigt, at undervisningen foregår inkluderende og rummelig, med interesse for temaet, men uden værdisætning, så ingen børn føler, de er forkerte eller unormale. I dialogen med børnene spørges der ind til både de børn, der oplever problemer omkring toiletbesøg, og de børn, som ikke gør, og måske aldrig har skænket toiletbesøgene en tanke. Desuden spørges der til børnenes gode ideer og forslag til, hvordan de problemer, der opleves af nogen af børnene, kan undgås, og hvordan vi kan hjælpe hinanden med det.
Seancen er bygget op over følgende skelet
- Præsentation og introduktion til temaet
- Afdækning af årsager til, hvorfor nogle børn undgår toiletbesøg (børnenes praktiske, erfarede viden)
- Fokus på gode toiletvaner blandt børnene (udgør alternativer)
- Vidensformidling om betydningen af gode toiletvaner (sagkyndiges teoretiske viden)
- Løsningsforslag til at gøre noget ved årsagerne til, at børnene undgår toilettet (vision og forandring)
- Aftaler og handleplan (handling)
Undervisningsskelettet er i overensstemmelse med de centrale kundskabs- og færdighedsområder i Fælles Mål for faghæfte 21, Sundheds- og seksual-undervisning og familiekundskab. Her arbejdes med årsag og betydning, vision og alternativ samt handling og forandring, frem mod det overordnede formål: at styrke elevernes handlekompetence. Som sådan er denne undervisningsseance et bidrag til den obligatoriske sundhedsundervisning.
Det er vigtigt at huske, at de sagkyndige nok sidder inde med viden, men at det er børnene, der har svarene! De skal nemlig findes på baggrund af børnenes erfarede, praktiske viden på området… Gerne understøttet af den sagkyndiges viden, og med den voksne som guide og hjælper, men uden børnenes medvirken flytter vi ingenting!
Selve Seancen
Kristina Elmquist fortæller: Seancen afholdes efter ovenstående model i 0.-2. klasse med stor succes. Vi oplever, at børnene deltager meget aktivt både i afdækning af og løsning af problemerne. Alle børn, der har noget, høres. De problemer og løsningsforslag børnene kommer med, skrives ned på en tegning, som efterlades i klassen til videre brug. Derudover får de en tegning med få huskeregler i forhold til væskeindtag, toiletbesøg og håndvask. Børnene er engagerede, men det opleves også at de 45 minutter seancen varer er det maksimale tidsrum, hvor eleverne i denne aldersgruppe kan ”holdes fanget”.
I forbindelse med afdækning af børnenes oplevede problemer med at komme på toilettet, får de lov til at vise med fingre, hvor mange gange de går på toilet i løbet af en skoledag og i SFO’en. Ligeledes viser de i praksis, hvordan man ser ud, når man forsøger at holde sig og hvordan man sidder på et toilet. Og der tales med børnene om, at alle tømmer blæren bedst når man sidder ned.
En lille del af Seancen er regulær undervisning. Her vises 2 fyldte balloner som viser både normal fyldt blære og en blære, når man ikke går på toilet, når man kan mærke, man skal. Der tales om, hvor meget man skal drikke om dagen og medbringer 2 halve liter vand og 1 halv liter mælk.
Børnene bliver oplyst om, at det er normalt, at der er problemer i deres alder, fordi de ikke er udvoksede. Der er desuden indlagt en kort tegnefilm på 2 min, om Helmuth Olsen, der spiser, drikker og går på toilet. Efter seancen evalueres med klassens lærer. Derudover sendes efter cirka en måned, et evalueringsskema ud til skolen med henblik på om seancen har givet anledning til yderlige debat og tiltag på skolen.
Evalueringen har vist at både elever og lærere har fået mere fokus på gode toiletvaner. Drikkevanerne ændrer sig som kulturændring og lærerne får øje på vigtigheden og sammenhængen. Toiletbesøgene bliver mindre problematiske og problemer i forhold til toiletbesøg mindre tabuiseret. Men det er vigtigt, at det hele tiden holdes ved lige og at det bliver et opmærksomhedspunkt, der skal arbejdes med.
