Ikast-Brande Kommune oplever stor succes med det evidensbaserede forældreprogram De Utrolige År Baby, og et nyt speciale viser, at sundhedsplejerskerne har en central rolle i implementeringen af programmet.
Lavet på baggrund af specialet: Fra politik til praksis – en kommunal implementeringsproces
Roskilde Universitet
I Ikast-Brande Kommune tilbydes alle førstegangsforældre det amerikanske evidensbaserede program De Utrolige År Baby, der har til formål, at hjælpe forældre med at fremme deres babyers fysiske, sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling. Programmet er gruppebaseret, og gruppen består af et hold på seks til otte forældrepar med babyer, som typisk er en til to måneder, når forløbet starter op. Tilbuddet strækker sig over en fire måneders periode, hvor forældre og børn mødes to gange om måneden med de to sundhedsplejersker, som leder gruppen.
Da Ikast-Brande Kommune stod overfor at skulle implementere forældreprogrammet De Utrolige År Baby, valgte de at ty til en velkendt strategi, som har fokus på implementeringen af evidensbaserede programmer. Det gjorde de blandt andet ud fra viden om, at implementeringen har ligeså stor betydning for resultaterne, som selve det program der skal implementeres. Implementering beskrives som en proces, hvor fagfolket øger deres evner og engagement indenfor den valgte intervention. I kraft af, at sundhedsplejerskerne er dem der leverer programmet til forældrene, er det dem som mennesker, der er selve interventionen i De Utrolige År Baby programmet. Dette gør dem til en særdeles vigtig brik i implementeringspuslespillet. I Ikast-Brande Kommune har ledelsen anerkendt sundhedsplejerskernes essentielle rolle, hvilket har ledt til en succesfuld implementering af programmet. Ledelsens påvirkning af sundhedsplejerskernes vilje og evne i deres arbejde med De Utrolige År Baby programmet gør, at sundhedsplejerskerne fungerer som den altoverskyggende drivkraft i implementeringsprocessen.
Fokus på sundhedsplejerskernes vilje og evne
Selvom De Utrolige År Baby er et evidensbaseret program, hvor der foreligger manualer for, hvordan arbejdet skal udføres, har sundhedsplejerskerne til stadighed en ganske betydelig autonomi i deres arbejde. De skal i enhver given situation med forældregruppen vurdere forløbet, og herefter afveje en passende reaktion og samtale. Det er således op til den enkelte sundhedsplejerske at udfylde og fortolke egen rolle. Børne- og Familiechefen i Ikast-Brande Kommune, Anton Rasmussen, mener at ved at vælge et manualbaseret program, får sundhedsplejerskerne tryghed i deres arbejde, da det bliver mere tydeligt for kollegaerne, hvad der arbejdes med, og det skaber en transparens i arbejdsprocessen. Omkring det manualbaserede arbejde siger en sundhedsplejerske tilknyttet programmet: “(…) vi følger det ikke slavisk, vi følger temaerne. Der er jo noget indhold og nogle temaer, forældrene skal omkring (…) da vi ved, de har brug for det. De spørgsmål der så står i manualen, dem kan vi godt omformulere og gøre dem mere vedrørende.” Citatet illustrerer, hvor meget skøn der er tilbage, selvom programmet er manualbaseret. Manualen kan ikke detaljeret beskrive, hvordan sundhedsplejerskerne skal agere i hver eneste situation, der opstår, da det samspil, der foregår med forældrene, er en så stor del af indsatsen. Derfor spiller sundhedsplejerskernes en vigtig rolle i implementeringsprocessen, da de tager udgangspunkt i de enkelte mennesker og situationen.
Ved at arbejde ud fra en valgt implementeringsstrategi har de i Ikast-Brande Kommune givet sundhedsplejerskerne nogle gode vilkår og rammer for deres arbejde med De Utrolige År Baby programmet. En del af de rammer består i, at ledelsen har haft fokus på, at udvikle sundhedsplejerskernes evner i forbindelse med deres arbejde. Ledelsen har klædt sundhedsplejerskerne godt på til den krævende og til tider hårde opgave, det er at være sundhedsplejerske i programmet De Utrolige År Baby. Ved at tilbyde sundhedsplejerskerne vejledning, supervision samt undervisning, har de i kommunen formået at øge sundhedsplejerskernes evne til at løse opgaven igennem kompetenceudvikling. Ved at skabe rum for grundig gennemgang af de videooptagelser, der bliver filmet af hver enkelt session af programmet, føler sundhedsplejerskerne, at deres faglighed får lov at skinne igennem. Fagligheden er i højsædet fordi ledelsen har afsat tid og ressourcer til netop dette formål, og ledelsen skaber herigennem et forum, hvor sundhedsplejerskerne føler sig trygge og fortrolige med hinanden. En sundhedsplejerske fortæller: “Jeg synes, det er hårdt! Jeg synes, det er rigtig hårdt, men jeg synes også, at den fortrolighed vi har i den gruppe, jeg bliver evalueret af er til stede, og vi er nænsomme ved hinanden. Vi er ikke ukritiske, men vi får sagt tingene på en ordentlig og konstruktiv måde.”
Udvikling af sundhedsplejerskernes kompetencer viste sig dog ikke kun at udvikle deres evner, men også i høj grad at påvirke deres vilje og engagement overfor programmet. Forskningen viser, at det, der motiverer og udgør sundhedsplejerskernes vilje for at arbejde med programmet, er ønsket om at have et godt socialt samspil med de andre sundhedsplejersker og forældregruppen, der deltager. Ydermere, har sundhedsplejerskerne selv været med til at ændre og tilpasse programmet, således at det kan tilbydes alle førstegangsforældre i kommunen. Dette gør, at de føler ejerskab for programmet og kombineret med, at de kan se effekterne ved programmet øges deres arbejdsmotivation.
Den altoverskyggende drivkraft
Forskningen viser, at sundhedsplejerskerne gennem deres faglighed, deres evner, og deres motivation i deres arbejde, deres vilje, formår at drive De Utrolige År Baby programmet fordi de skaber en positiv, engageret og motiverende energi omkring programmet. Forskningen viser, at dette kan mærkes hos forældrene. Ikast- Brande Kommune underviser i dag andre kommuner i arbejdet med De Utrolige År Baby, og på grund af deres gode erfaringer med at sætte de rigtige rammer for sundhedsplejerskernes arbejde mener vi, at kommunen gør en forskel indenfor arbejdet med evidensbaserede programmer i Danmark.
