Relationsdannelse og tilknytningsforstyrrelser

Heldagskonference i København, oktober 2014, med professor i psykologi Edward Tronick, Massachusetts Universitet, USA

Du kender sikkert allerede det berømte still face videoklip fra Edward Tronicks forskning, hvor en mor leger med sit barn. Hun har øjenkontakt og interagerer med barnet. Efter 2 minutter afbryder mor kontakten og stirrer tomt ud i luften. Herefter illustrerer klippet, hvordan mors manglende kontakt og nærvær skaber voldsomme reaktioner hos barnet.

Nærvær, øjenkontakt og kærlig berøring til barnet, er således ikke kun hyggeligt samvær mellem mor og barn. Det er en af de allervigtigste forudsætninger for at barnet udvikler sig følelsesmæssigt og skaber evnen til at danne relationer senere i livet. Siden Edward Tronick dokumenterede dette i sit berømte still-face eksperiment har han været en af de mest toneangivende eksperter inden for forståelsen af børns tilknytnings- og relationsdannelse, og han har bl.a. inspireret Kari Kilén, Margarethe Brodén, Susan Hart og Niels Peter Rygård i deres arbejde på området.

Edward Tronick er en af de absolut førende internationale eksperter inden for børns tilknytning. Han blev for alvor kendt for sit still-face eksperiment og har siden 1970’erne været en af de toneangivende eksperter på området. Han har i løbet af de seneste 30 år skrevet over 300 artikler, udgivet 3 bøger og lavet et utal af videoer om spædbørns udvikling og interaktion med omverdenen.

Edward Tronick har sit eget forskningslaboratorium, hvor han bl.a. undersøger påvirkningen af depressioner i forhold til spædbørns følelsesmæssige udvikling. Derudover deltager han i en lang række forskningsprojekter over hele verden, og han har vundet flere priser for sin forskning.

Med baggrund i sin forskning og praktiske arbejde med børn satte Edward Tronick på denne unikke konference fokus på børns tilknytningsforhold, og hvordan børn danner relationer til omsorgsgivere og omverdenen. Han fortalte om, hvilke konsekvenser en tilknytningsforstyrrelse eller relationsforstyrrelse får for et barn i forhold til kontakt, kommunikation og samvær med andre og kom med redskaber til, hvordan vi hjælper omsorgssvigtede børn med at skabe relationer til omverden. Desuden satte Edward Tronick fokus på, de seneste nye forskningsresultater og opdaterer os på den nyeste viden siden det berømte still-face eksperimentet. Bl.a.omkring børns automatiske reguleringssystemer, ift. følelser, samt hvordan barnet reagerer på positiv og negativ feedback fra omsorgsgiveren. Han beskriver det som match eller mismatch:

Der foregår konstante påvirkninger af barnet i en dynamisk proces, hvor barnet går fra situationer med match til mismatch til match osv.

Når barnet oplever disorganisation imellem disse faser, er der en reparationsfase for at genvinde match.

Han pointerer, at det er nødvendigt med de kortvarige disorganisationsperioder, for at barnet også udvikler sig. Så disorganisationen er positivt, medmindre samspillet ikke fører til match igen.

Edward Tronick sammenligner dette samspil mellem forældre og barn med en dans. Han viser et klip af Dirty Dancing, hvor Patrick Swayze og Jennifer Gray øver sig i dansen, med træden over tæerne og ramlen ind i hinanden indtil den perfekte dans bliver flydende og perfekt.

Sammenspillet mellem forældre og barn er iflg. Tronick en dynamisk proces, der altid vil føre til disorganisation som reguleres gennem et forældre-barn samspil.

Dette kan falde ud på 3 måder: The Good – the Bad – and the Ugly

Det gode er, når kommunikationen mellem mor og barn er god. Når der bliver lyttet, bliver reageret og der er en gensidig interesse for hinanden.

Det dårlige er, når der sker noget, som ikke er godt, men der kan ske en reparation og barnet kan regulere sig selv igen. Når still face eksperimentet stoppes, så er mor og barn i stand til at skabe god kontakt og relation igen.

Det grimme er, når barnet ikke får nogen chance for at vende tilbage til det gode. Her er der ingen reparation og barnet “sidder fast i det grimme”.

Først og fremmest er tilknytning en dynamisk proces.

Edward Tronick problematiserer vores brug af kategorisering. Hvis vi kun kategoriserer i forhold til A –B –C –D, kategoriserer vi i forhold til at føle sikkerhed og reducere frygt.

Tronick mener også der må være meget fokus på kvaliteten, det unikke og det følelsesmæssige i rela-tionenen.

Hvis der bliver kategoriseret ud fra et begrænset antal kategorier, er der fare for at miste nuancer i kategoriseringen. Er der et utal af antal kategorier, er der mange flere facetter at vurdere ud fra. Det handler ikke kun om relationen, men kvaliteten af relationen.

Alt i alt en meget inspirenrende dag, hvor vi oplevede en genklang i vores daglige arbejde i sundhedsplejen. Tronick fortsætter sine studier og han arbejder videre med at undersøge med *epigenetikken ( ”når vi arver miljøet”) – som han ser som meget relevant i fremtidig forskning. Han vil fremover råde os til at rette opmærsomheden i den retning. Nyere forskning kredser allerede omkring dette emne ved ex. måling af mors stress-niveau gennem ex. håranalyse og hvad denne påvirkning kunne betyde for fosteret.