Den røde tråd

Når seksualundervisning ikke kun handler om sex!

2 skolesundhedsplejersker ønsker at skabe en rød tråd igennem undervisning til udvalgte klassetrin, dialogmøder med forældre og et gruppetilbud til sårbare piger.

Sådan gik vi i gang

Projektet blev etableret i 2010 i et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Skole- og Kulturforvaltningen samt Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Baggrunden var en fælles opmærksomhed og prioritering vedr. børn og unge med en bekymrende seksualiseret adfærd, grænsesætning, lavt selvværd m.v., som var observeret på skoler i Aalborg øst. Der var hos skoler og i sundhedsplejen et fælles ønske om at samarbejde fokuseret omkring den generelle sundhedsfremmende indsats til børn og unge i mellemste og ældste klassetrin, og samtidig et ønske om at arbejde med metodeudvikling i forhold til den fælles opgave.

Projektet blev således forankret hos 2 skolesundhedsplejersker Helle Elvstrøm Christiansen og Jette Højbak Hansen på 3 skoler i Aalborg øst og med SSP konsulent Bjarne Hansen og konsulent Mads Borgstrøm som tovholder for projektbeskrivelse, økonomi og rapportering til Sundhedsstyrelsen.

De to sundhedsplejerskers indsats er finansieret af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen bortset fra deltagelse på forældremøder, som er finansieret af Skole- og Kulturforvaltningen. Øvrige indsatser, aktiviteter, faciliteter, forplejning, inspirationsture og efteruddannelse er finansieret af Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling gennem satspuljemidler fra ”Projekt sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet”.

Ud fra en sundhedsfremmende tankegang blev der i projektperioden arbejdet med de unges viden – holdning og adfærd i alderen 11-16 år på de tre skoler.

Den røde tråd i projektet

Projektets indsats bestod af to generelle ekstra indsatser på 4 forskellige klassetrin på 3 skoler – samt en specifik indsats målrettet en sårbar gruppe på tværs af klasserne og skolerne – således:

• Sundheds- og seksualundervisning på følgende klassetrin: 5. kl., 7. kl., 8. kl. og 9. kl.
• Dialogmøder med forældre i 5. kl. og 7. kl. – På 7. klasse i samarbejde med SSP-konsulent.
• Et specifikt gruppeforløb for udvalgte piger

Artiklen vil kort beskrive indsatserne, metodevalg og evaluering samt projektet afslutning.

For at skabe den røde tråd i sundheds- og seksualundervisningen valgte vi at tage afsæt i temaer, som kunne udbygges i forhold til pågældende alderstrin. På 5. klassetrin havde vi prioriteret følgende temaer:

• Pubertet – forandringer i kroppen – fysisk og psykisk
• Kroppen – dreng/pige
• Grænser og følelser

Eksempler på emner, der blev debatteret: venskaber, ja og nej følelser, sociale medier, hygiejne, kærester, rettigheder.

På dialogmøderne med forældrene til denne årgang deltog vi begge med deltagelse af klasselærere. Dialogmødernes overskrift var: ”Hurra – vi har en præ-teenager i huset!” Der blev lagt op til debat ud fra følgende temaer:

• Forældrerollen til begyndende teenager
• Normer og værdier i børne- og ungekulturen i dag
• Udfordringer der kan være ved unges brug af de sociale medier

På 7. klassetrin valgte vi at undervise sammen, da vi havde et stort ønske om at udvikle et fagligt makkerskab. Vi producerede et nyt visuelt undervisningsmateriale i form af store posters, der illustrerer de mandlige og kvindelige kønsorganer, tegnet af privat tegner og finansieret af projektetUndervisningen blev gennemført på hele klassen (altså både drenge og piger) med oplæg og debat med afsæt i følgende temaer:

• Kroppens fysiske og psykiske udvikling for begge køn
• Seksualitet
• Identitet & Selvværd
• Prævention/”Kondomeriet”

Eksempler på emner, der blev debatteret: Kærester, kønssygdomme, ”Paradise Hotel”, mediernes påvirkning af vores identitet, flertalsmisforståelser, påklædning og signalværdi, rettigheder, porno, hvad kan du tale med dine forældre om, etc.

På dialogmøderne med forældrene på 7. klassetrin deltog vi begge sammen med klasselærere, SSP konsulent med oplæg og debat. Dialogmødernes overskrift var: ”Hurra – vi har en teenager i huset!” og med følgende temaer:

• Forældrerollen til en teenager
• Normer og værdier i ungekulturen i dag
• Udfordringer der kan være ved unges brug af de sociale medier.
• Rusmidler og alkohol (oplæg fra SSP-konsulenten).

Til 8. klassetrin varetog ”Sund sex” fra Hjørring Kommune seksualundervisningen på klasserne. Ud fra vores ønske om at sikre kontinuitet/den røde tråd i alle projektets indsatser, overværede vi selv i projektets opstart deres undervisning.

Til 9. klassetrin varetog eksterne underviserer fra ”Ung til Ung” undervisningen og debatten. (”Ung til ung”- Seksualisterne fra Aalborg Kommune).

Evaluering af klasseundervisningen

I denne artikel har vi valgt at samle alle evalueringerne og fremhæve det, vi tænker er særlig vigtigt.

Til evaluering har vi anvendt skriftlige og mundtlige målinger.

Generelt giver eleverne udtryk for, at de havde glædet sig til undervisningen. De udtrykte f.eks., at det var sjovt og underholdende, og at det var spændende med dilemmafyldte historier fra virkeligheden. Generelt gav de udtryk for, at det havde været godt at lære om begge køns kroppe og udvikling. Især drengene gav udtryk for, at de havde manglet undervisning og viden, og flere piger gav udtryk for, at netop emnet menstruation, havde de fået undervisning i. De var meget optaget af dilemmaer, som tog udgangspunkt i virkelig hændelser, og her blev det særligt tydeligt for os, at elevernes holdninger og handlekompetencer kom i spil. Begge køn var generelt aktive i de mere følelsesmæssige emner, og de var åbne overfor at debattere holdninger og handlemuligheder. Især det at klasselærer ikke deltog i undervisningen, synes eleverne var godt, da det gav dem en større åbenhed, og det var nemmere at stille de pinlige spørgsmål til os.

De syntes at ”kondomeriet” var sjovt, lærerigt og også lidt grænseoverskridende. Vi spurgte efterfølgende klasselæreren, om der havde været nogle kommentarer fra eleverne. Klasselærerne fortalte, at eleverne var forventningsfulde og havde glædet sig til undervisningen. Efter undervisningen var deres tilbagemelding til klasselærerne, at det havde været en spændende og lærerig formiddag og eleverne ville gerne, at vi kom igen.

Vi blev overrasket over, at mange elever på 7. klassetrin ikke har så meget viden om kroppen og dens udvikling. Vi havde en formodning om, at deres viden var større ud fra det videns- og oplysningssamfund vi lever i.

Flere forældre var overrasket over, at deres børn/unge manglede viden om kroppens forandringer og funktioner, og mange gav derfor udtryk for, at det er vigtigt, at deres børn får denne undervisning og får mulighed for at debattere de forskellige emner. Forældrene gav udtryk for, at dialogmødernes indhold var udbytterigt, og det var konstruktivt at få muligheden i et voksenforum at debattere holdninger og udfordringer, som forældre.

Gruppeforløb for udvalgte piger

Gennem den generelle indsats i skolen og den ekstra undervisningsaktivitet i 5. kl. og 7. kl. identificeres de piger, som er tilbudt den specifikke gruppeindsats. Rekruttering til gruppetilbuddet er primært foretaget af os, men i et tæt samarbejde med klasselærer og trivselspersoner. Vi sammensatte herefter grupperne på tværs af de 3 skoler, netop for at sikre den bedste dynamik, idet vi kendte alle pigerne. Pigerne deltog på frivillig basis og med forældreaccept.

Vi valgte den narrative tilgang som teoretisk afsæt for gruppearbejdet for at skabe positive og levende fortællinger i pigegrupperne. Vi havde som mål, at styrke pigernes selvværd og hjælpe dem med at skabe nye og positive fortællinger om sig selv. Vi har i gruppeprocesserne også haft for øje, at den enkelte pige skulle øve sig i at finde og i talesætte positive identitetskonklusioner. Gennem respons og bevidning fra gruppen og os har fokus været, at finde frem til en ny mening og nye veje.

Rammen for pigegruppens samvær var, at mødet hver gang skulle være struktureret, forudsigeligt og genkendeligt. Eksempelvis et positivt, rart og neutralt mødested, let forplejning hver gang, tydelige spilleregler, som blev gentaget og en fast gruppe, som man lærte at kende og efterhånden blev tryg ved. Vi valgte forskellige pædagogiske tilgange, eksempelvis dagbog, gruppens navneskilt og samarbejdsøvelser eksempelvis borddækning og oprydning i gruppeforløbet.

Baggrunden for, at vi valgte at vi begge deltog i møderne, var bl.a. at der i vores målgruppe både var udad-reagerende piger og stille piger, som krævede vores fulde opmærksomhed. Flere af pigerne var ofte fyldt af kaos og uro, når de ankom til gruppen og havde brug for vores hjælp til at finde ro. Når der blev åbnet op for svære problematikker, kom der forskellige følelsesmæssige reaktioner. Det har derfor været en styrke, at vi var to, da det gav mulighed for at yde den støtte og omsorg, der var behov for. Det at være to voksne gav også mulighed for faglige sparring og refleksioner både i forhold til den enkelte piges problematikker, gruppeprocessen og vores egen læring.

Evaluering af gruppeforløbet

Vi har anvendt mundtlige evalueringer samt WHO’s Trivselstest. Vi har valgt her i artiklen at fremhæve essensen af evalueringerne.

Alle de deltagende piger har fremhævet, at det vigtigste var at være i det fortrolige rum, og at især tavshedspligten var afgørende. Pigerne gav også udtryk for, at det havde stor betydning for dem, at de voksne samtidig var omsorgsfulde og støttende, men også var tydelige i at fastholde strukturen. Det var meningsfyldt for dem, at der var plads til både at tale om svære ting, blive ked af det, og til også at kunne grine og fjolle. At lave kreative ting, tage på udflugt og at være sammen syntes pigerne var sjovt. De havde alle sammen et ønske om at ses igen, og at pigegruppen kunne fortsætte.

Det havde betydning for pigerne, at starte med at spise sammen, da det skabte ro og nærvær i gruppen.

Pigerne gav udtryk for, at det var vigtigt, at gruppens navneskilt kom op og hænge på døren hver gang, da det derved var synligt for dem selv og andre. Og de syntes, at det var vigtigt, at de skulle tage ansvar for praktiske aftaler. Det var lige fra at dække bord til at ringe eller sende sms’er til de piger, som udeblev, eller som var fraværende pga. sygdom.

Alle pigerne gav udtryk for, at det krævede overvindelse at skulle tale om sine vanskeligheder. Bagefter synes de, at det havde været brugbart, fordi de oplevede, at problematikker kan komme til udtryk på mange måder, og det gav dem oplevelsen af ikke at være alene om at have nogle vanskeligheder. Genkendeligheden i hinandens problematikker var med til opfattelsen af: ”jeg er ikke så meget anderledes end de andre”. Det betød noget både at lytte til andre, men også at blive lyttet til.

Nogle af pigernes udsagn var

• Jeg har oplevet færre konflikter og fået bedre dage i skolen.
• Jeg turde, at sige noget på klassen i dag.
• Jeg er mere glad.
• Jeg er ikke længere så ked af det… før gad de andre ikke at være sammen med mig, fordi jeg var sur og ked af det, sådan er det ikke mere.
• Nu ved jeg hvad det (mit problem) handler om, det skal jeg hjem og sige til min mor.

Sammenfatning af erfaringer – og egen læring

I dette afsnit vil vi sammenfatte de erfaringer og konklusioner, som vi har gjort med pigegruppen.

Indledningsvis vil vi nævne, at udover de vanskeligheder pigerne havde, viste det sig, at for langt de fleste piger var deres relationer i egen familie og øvrige netværk fyldt af svære problematikker. Disse netværksproblematikker og de til tider kaotiske forhold pigerne skulle agere i, det gjorde, at de havde langt flere sårbarheder end først antaget. Pigernes reaktioner og adfærd har ofte været uforudsigelige, og derfor har det været hensigtsmæssigt at justere i anvendte metoder og tilpasse dem til pigernes behov.

Måden at rekruttere piger til gruppen på har været meningsfuld, da trivselsperson og lærere har haft kendskab til nogle piger og deres vanskeligheder, som vi ikke havde viden om. Vi udvalgte selv nogle piger enten grundet forhold, som kom frem under sundhedssamtalen eller via piger, som selv henvendte sig til os på anden vis, eksempelvis via Åben Konsultation. Det viste sig, at der var langt flere piger i målgruppen, end vi kunne optage i grupperne.

Vores erfaring er, at det er vigtigt, at dem der leder gruppeforløbet også er dem, der visiterer pigerne til gruppen. Dels fordi vi gennem personligt kendskab til pigerne vidste at de var motiverede og kunne indgå i samspil med de andre piger i gruppen. Samtidig er det en væsentlig faktor, at gruppetilbuddet retter sig direkte mod de problematikker, pigerne har. Det er vigtigt, at være bevidst om egne faglige kompetencer, så der ikke optages piger, som i stedet for har brug for et terapeutisk forløb.

Pigerne fandt det naturligt at skulle deltage i en gruppe og følte sig ”udvalgt”. Samtlige forældre har været positive og imødekommende over, at deres barn fik gruppetilbuddet.

Dialogen med forældrene i hele forløbet har været vigtig af flere grunde. Forældrene skulle acceptere, at det var frivilligt, om pigerne ville fortælle dem som forældre, hvad pigerne bragte op i gruppen. Det at pigerne vidste, at de havde forældrenes samtykke til at tale om deres vanskeligheder, hjalp pigerne til at have mod til at italesætte det svære.

Der har været mange forældrekontakter undervejs primært fra os. Disse kontakter har bl.a. omhandlet vores opfordring til forældrenes opbakning til, at pigen skulle møde op, til opståede vanskeligheder i gruppen, som forældrene skulle orienteres om, og flere praktiske ting undervejs i gruppeforløbet. Det viste sig, at flertallet af forældrene til pigerne havde en eller flere belastninger i eget liv.

Som afslutning på gruppeforløbet valgte vi, at afslutte det med en forældre- deltagelse. Baggrunden for dette var, at vi ville give pigerne en mulighed for at fortælle deres forældre, hvad det havde betydet for dem, at have deltaget i et gruppeforløb. Samtidig ønskede vi en forældreevaluering, der både gik på betydningen for deres barn i at have deltaget i en gruppe og på den kontakt, vi havde haft med dem undervejs. Forældrenes fremmøde var sparsomt. Nogle meldte afbud til os, men langt de fleste, der udeblev, meldte afbud igennem pigerne. Flere piger gav på forhånd udtryk for, at deres forældre ikke ville komme. Men alle piger deltog aktivt og forventningsfulde i forberedelserne. De forældre, der deltog i evalueringen, havde et ønske om, at gruppetilbuddet kunne fortsætte.

For denne målgruppe med dens mange- artede problemstillinger, var det vigtigt med et tæt og intensivt forløb. Pigernes hverdag og deres problematikker gjorde dem sårbare i forhold til afbrydelser – det kunne være fravær pga. sygdom eller helligdage, der faldt undervejs i forløbet. Dette var med til at forsinke processen for pigerne. Pigerne havde et stort behov for, at vi fastholdt strukturen, idet det skabte forudsigelighed og kontinuitet.

Det, at grupperne skulle være med til at definere egne spilleregler, medvirkede til at skabe anerkendelse og respekt overfor hinanden, og det gav ejerskab over for gruppen. Spillereglerne var således en rammesætning for deres samvær, og hermed en anden måde at omgås hinanden på, end den de kendte fra deres hverdag. Der var behov for at holde dem fast i spillereglerne.

Brud på de aftalte spilleregler påvirkede pigerne, som blev usikre og kede af det.

Tavshedspligten var et afgørende fundament for at skabe tillid og tryghed i gruppen. Den fortrolighed, der blev skabt, gjorde at pigerne turde dele deres vanskeligheder med hinanden og i samtalen få redskaber til at handle anderledes.

Flere af pigerne var ofte ”fyldt op” og havde ikke ro på sig. Det kunne handle om, at deres dag havde været fyldt med skænderier og konflikter i skolen eller markante ændringer i deres hjemlige forhold. Dette gjorde, at det kunne være svært for dem at lytte og forholde sig til hinanden. De kreative sysler var et brugbart middel til at skærpe deres koncentration, og det at bruge sine hænder var med til at skabe ro både i dem selv og i gruppen. Det gjorde det muligt for pigerne at tale om det svære.

Aktiviteter uden for mødestedet havde flere fordele. Igennem en udflugt fik pigerne en fælles oplevelse, som var med til at styrke samhørigheden. Det at de skulle tage ansvar og hjælpe hinanden, var en god samarbejdsøvelse.

Vi vil særlig fremhæve vores erfaring med at få de stille piger til at turde åbne sig for hinanden, ved at inddrage fysiske aktiviteter kombineret med leg. Det at bevæge sin krop og lege kan hjælpe til at løsne op for hæmninger og usikkerhed.

Vores erfaring med at anvende en narrativ tilgang som metode var brugbar både for os og vores målgruppe. Narrativer væver hændelser sammen og danner en historie. Historier er med til at forme vores liv, og ved at sætte hændelser sammen i en alternativ historie, kan der åbnes op for nye måder at se sig selv og verden på. I den narrative tilgang valgte vi at anvende eksternalisering. Det vil sige, det er ikke personen, der er problemet, men ”problemet, der er problemet”.

Det var en udfordring for pigerne at sige noget positivt om sig selv og sin dag. Det blev derfor en vigtig øvelse for pigerne, at få øje på det positive i deres hverdag. Årsagen hertil kan skyldes, at det er piger, som er udsatte og sårbare. De har et negativt selvbillede og deres adfærd får ofte deres omgangskreds til at bekræfte deres selvopfattelse. Til trods for besværligheden i denne øvelse, påpegede pigerne den, hvis den manglede på gruppemødet.

Det, at vi var to sundhedsplejersker til at lede gruppeforløbet, har været vigtigt af flere årsager. Målgruppens vanskeligheder og sårbarheder gjorde, at det ofte var uforudsigeligt for os at vide, hvad der mødte os til gruppemøderne. For langt de fleste piger skete der utrolig meget i løbet af en uge. Eksempelvis tilbagevendende komplekse konflikter i familien, svigt og afvisninger i deres relationer og netværk. Deres adfærd og reaktioner krævede mange ressourcer fra os, for at hjælpe dem til at finde ro, og for at støtte hver enkelt pige i det, der var brug for. Her vil vi fremhæve, at dette blev særlig tydeligt for os, hvis en af os var fraværende. Der var et stort behov for refleksion og faglig sparring i forhold til både gruppeprocessen og de individuelle problematikker. Vi gjorde derfor flere justeringer undervejs for at tilpasse vores metode og indhold for at imødekomme gruppernes behov.

Vi har haft en skærpet opmærksomhed på pigerne undervejs og mellem møderne. Det har bl.a. medført, at vi har iværksat netværksmøder, ekstra samtaler både med pigerne selv og med trivselspersoner på skolerne.

Vores vurdering er, at for langt de fleste piger har gruppetilbuddet primært været et ”pusterum”, hvor pigerne har kunnet tale om deres vanskeligheder uden at føle sig anderledes. Det har en markant betydningsfuld værdi for pigerne at føle sig anerkendt og respekteret.

Alle pigerne var marginaliserede og særligt udsatte. Derfor har det tværfaglige samarbejde (trivselsperson, socialrådgiver, klasse- lærer) under og efter gruppeforløbene været særlig vigtigt. Nogle af pigerne blev henvist til andre kommunale tiltag efter endt gruppeforløb.

Flertallet af forældrene er selv stigmatiseret i en eller anden grad. Dette har vi set som en væsentlig årsag til nogle af de problematikker, som pigerne bærer på.

Afslutning

Vi vil afslutningsvis understrege, at det har været spændende og lærerigt at arbejde tværfagligt og tværsektorielt på denne uddybende måde. Samarbejdet har været med til at skabe nytænkning indenfor det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Aalborg Kommune. Der er blevet et øget fokus på at etablere forskellige gruppetilbud både på skoler og fritidscentre i området.

Samtidig har rapporten for ”Projektet Seksuel Sundhed for skoleelever i 9220” understøttet arbejdsgruppen i udviklingen af seksualundervisning i Aalborg Kommune, hvor formålet er at sikre kontinuitet i seksualundervisningen i Folkeskolen for alle årgange.

Det gav god mening at sikre den røde tråd både i den generelle indsats og mellem den generelle og specifikke indsats. At arbejde målrettet med udsatte piger på den beskrevne måde har vist god effekt af en målrettet tidlig indsats.

Sundhedsplejerskers tætte samarbejde med skolerne om elevernes sundhed og trivsel styrker det meningsfulde forebyggende og sundhedsfremmende arbejde både på det generelle og det mere specifikke og behovsrettede plan.