Hjem » Artikler »E-learning og udvikling

Forfatter: Klara Thorsen, sundhedsplejerske, MSA
Fotograf: Lena Rønsholdt
Udgivet: 03. februar 2015

E-learning og udvikling

– besøg hos min ven Lori

I år er 200 studerende gradueret fra Salish Kootenai College, fortæller min guide. Jeg bliver vist rundt på uddannelsesinstitutionen, Salish Kootenai College, SKC, som ligger i Fladhead Indian Reservation i Montanas smukke bjerg- og prærielandskab ved foden af Rocky Mountains. Antallet af studerende på SKC er i konstant vækst, og udvikling af uddannelser og e-learning vokser støt. Collegearealet er nu blevet så stort, at man bruger bilen for at komme rundt! Her er stille. De studerende er lige gået på sommerferie, og området er omfavnet af naturens og fugles lyde. Lokal kunst udsmykker det smukke sted yderligere. Buffalo er det dominerende motiv, og den udsmykker endvidere institutionens logo med al sin styrke og vitalitet.

Salish Kootenai College giver undervisning på bachelor niveau i forskellige uddannelser som sygepleje, pædagogik, handel, miljøvidenskab og skovarbejde, informations teknologi, digital- og mediekunst, psykologi, socialrådgiver og i Native American Studies. Institutionen laver on-line kurser, og de studerende kan følge kurserne enten på campus eller under deres ophold i deres eget reservat. Generelt servicerer SKC geografisk isolerede befolkninger, som ikke har adgang til uddannelse og undervisning efter high school.

Det er 18 år siden, jeg først mødte Lori. Vi deltog begge i en konference i Rovaniemi i Finland om sygdom og sundhed i Polar Twilight. Vi har fælles interesse i de udfordringer, der findes i dette felt – Lori i Montanas Rocky Mountains som underviser med en sygeplejefaglig baggrund og en pHd i medicinsk økologi og antropologi. Jeg med en sundhedsplejerskebaggrund og en master i sundhedsantropologi og med særlig interesse for de nordiske og polare felter.

Lori var på dette tidspunkt ny underviser på uddannelsesinstitutionen Salish Kootenai College – a Tribally Controlled College i Flathead Indian Reservation, som henvender sig til studerende fra Montanas 7 indianerreservater. Området har geografiske og klimatiske forhold, der kan sammenlignes med forhold i polarområder. Lori var optaget af at etablere og udvikle undervisning som distance education, e-learning. Afstandene er store i Montana, hvor befolkningstallet er lidt under 1 million, og undervisning er bekostelig. Salish Kootenai College, SKC, ville gerne inkludere flere studerende. Lori var meget optaget af de studerendes sociale forhold, af identitet, historie og rettigheder. Hendes energi og entusiasme var stor og smittende. Vi havde det også sjovt på konferencen og tog på eventyr sammen – fx med en finsk shaman i den gamle finske skov, hvor shamanen sidst overgav sin tromme til Lori. Vi kørte snescooter og fik også rensdyrcertifikat til kørsel med rensdyr! Bagefter fortsatte vi med at holde kontakt med hinanden. Lori lavede nu også on-line undervisning for finske sygeplejestuderende.

7 år senere besøgte jeg Lori i Montana sammen med min datter, og vi blev gæstfrit introduceret til hendes liv, hendes familie, hendes arbejdsplads, samfundet i reservatet, og det flotte mountain- og prærieland. Loris arbejdsplads, SKC, voksede både med antal fakulteter og antal studerende. Mange studerende har børn, og uddannelsesinstitutionen har sin egen børnehave til 40 børn. Sundhedsplejen i Montana rettes udelukkende mod mod børn og familier med særlige behov, hvor ydelsen er hjemmebesøg og forældres deltagelse i forskellige nationale programmer omkring livsstil, pleje og omsorg. Lori videreudviklede on-line kurser på SKC, og hun holdt nu også kurser i Europa og i Australien.

Der er nu gået 11 år yderligere, og min datter laver feltarbejde på Salish Kootenai College. Min ferie tilbringer jeg i Flathead Indian Reservation. I dag har SKC studerende fra Montanas 7 reservater samt fra enkelte reservater i nabostaterne og Lori underviser i 9 forskellige kurser via e-learning.

Kurserne har en grundstruktur, hvor et ugekursus er bygget op omkring kursets formål, hvad den studerende skal gøre i løbet af ugen, hvad den studerende skal læse og sætte sig ind i med link til tekst, videoer og quizzer samt et diskussionsforum. Der er altid en åben on-linie til underviseren.

Udover undervisning har Lori koordinerende, ledende og administrative opgaver på uddannelsesinstitutionen, SKC. Hun driver forskning, skriver bøger og etablerer netværk for Amerikansk Tribally Research. Lige nu er hun ved at afslutte sin 6. bog, som er en grundbog i Amerikansk Tribally Research. Lori inviterer mig med til at deltage i en konference i oktober på SKC med American Indigenous Research Association. Det er 2. gang foreningen mødes til konference. Desværre kom jeg ikke med. Det er en lang rejse. Det bliver spændende at høre mere om American Indigenous Research Associations særlige netværksarbejde. Loris energi og entusiasme blomstrer og smitter fortsat.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.