Sociale medier og mobning

Sundhedsplejersken har en vigtig rolle i at forebygge mobning og fremme pigernes trivsel, hvilket også bør omhandle den digitale trivsel

De sociale relationer og forankring i et socialt netværk er afgørende for en sund personlig udvikling gennem ungdomsårene og er en medvirkende faktor til etablering at sundhedsrelaterede vaner (1). I ungdomsårene begynder der en ny livsfase, hvor den unge former sin identitet. Den unge løsriver sig gradvist fra forældrene og de sociale relationer får en større betydning i disse år. En vigtig determinant for den mentale sundhed er de sociale relationer (2). Skolebørns undersøgelsen fra 2014 viser, at den mentale sundhed blandt de unge kun er blevet værre gennem de sidste 4 år. Det er især blandt de 11-15-årige piger, at den mentale sundhed daler. De føler sig ensomme, oplever nervøsitet, dårlig søvn, at være kede af det, og har lavt selvværd (3). Dårlig mental sundhed er en tendens, der gennem de sidste 20 år har været støt stigende blandt børn og unge. Forekomsten af stress er mere end fordoblet og unge kvinder ml. 16-24 år er hårdest ramt (1). Denne stigning ses parallelt med det øgede forbrug og udviklingen af de sociale medier.

Både internationalt og nationalt fylder de sociale medier mere i hverdagen (4,5). I den danske befolkning er især de unge aktive på de sociale medier, og danske unge er sammenlignet med jævnaldrene fra andre europæiske lande, topscorere af brugen af de sociale medier (6). Dertil kommer, at de danske 6-16-årige også hører til de europæiske børn og unge, hvis mediebrug er mest individualiseret, hvilket ses i at de danske børneværelser hører til de mediemæssigt bedst udstyrede i Europa (7). Det er især Facebook og Instagram, som er foretrukne medier, og undersøgelser viser, at tre ud af fire unge mellem 13 og 23 år er logget ind på disse sociale medier 24 timer i døgnet. Dertil kommer at forældre ofte er uvidende og fraværende i børn og unges online liv (8)

Formål med undersøgelsen

Det er som sundhedsplejerske vigtigt at forholde sig til stigningen af børn og unges ringe mentale sundhed. Sundhedsplejerskens kerneområde er at arbejde med en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor alle børn og unge og deres familier (9). En vigtig determinant for den mentale sundhed er de sociale relationer, der får en større rolle for de unge. I takt med at piger i udskolingen er dem som er hårdest ramt og deres relationer udspiller sig på de sociale medier, har jeg undersøgt, hvilken betydning det har for pigerne og deres sociale relationer, at de lever, udvikles og udspiller sig på de sociale medier. Viden om denne betydning kan måske medvirke til at sikre kvaliteten af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til de unges mentale sundhed.

Metode

Jeg har lavet et fokusgruppeinterview med 6 piger fra 8 klasse. Med afsæt i interviewet fandt jeg tre temaer, som var særligt væsentlige i forhold til at belyse, hvilken betydning sociale medier har for udskolingspigers relationer.

• Pigernes samvær og relationer
• Pigernes iscenesættelse og identitet
• Mobning på de sociale medier

Fund: Pigernes samvær og relationer

I tidligere samfund var samværet og samtalen afhængig af, at mennesker var på samme sted på samme tid. I det senmoderne samfund kan kommunikationen og samværet foregå uafhængigt af tid og rum. I interviewet fortæller en af pigerne, at de sociale medier har gjort det muligt for hende at holde kontakt med en ven, der bor i New York. De mødes over Facetime og kan se hinanden, mens de taler. Denne teknologiske udvikling og adskillelse af tid og rum peger på, at unge kan vedligeholde relationer gennem brugen af sociale medier. Relationer, som måske tidligere ville være blevet brudt.

Adskillelsen af tid og rum er blevet en naturlig og integreret del af pigernes hverdag, et livsvilkår: ”Man bliver nødt til at have sociale medier for at kunne følge med i nogle ting” Flere af de andre piger samtykker og siger: ”Ja, man er nødt til at have sociale medier”.

Pigerne søger sikkerhed og identitet I præmoderne samfund var slægtskabet, kønnet, den sociale status, normerne og traditionerne fastlagt fra fødslen. I det senmoderne samfund er disse fænomener til forhandling, og intet er givet på forhånd. En konsekvens af denne af-traditionalisering er ifølge sociolog Anthony Giddens en grundlæggende usikkerhed og et øget fokus på os selv og vore omgivelser for at finde vores måde, finde os selv.

”Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til” (10)

Pigerne søger efter sikkerhed og identitet, når de iscenesætter sig selv på sociale medier. Når pigerne iscenesætter sig selv på de sociale medier, afkoder de, hvordan andre piger optræder. Afkodningen forgår ofte sammen med ens nære venner og dermed bliver de sociale medier ofte omdrejningspunktet for pigernes fysiske samvær. I samværet med deres tætte venner øver de sig i at begå sig på de sociale medier.

En pige siger:
”Dem man er tæt med, så sidder man og kigger på snapchat og griner, læser og tænker på hvad man skal svare”

En anden tilføjer:
”Dem man er tættest med, laver man mindst med, man kan bare ligesom være sig selv, man er bare sig selv-agtigt”

Det kan være vanskeligt for pigerne at lave den ”rigtige fortælling”. Pigerne fortæller at fortællingen gerne skal være opsigtsvækkende og unik på en sådan måde, at andre bekræfter en i fortællingen. Følgende udsagn peger på det:

”Ligesom ved at kigge på andre profiler, så får man inspiration. Så tænker man okay, nu har de fået 100 likes på det her billede, så prøver man at lave noget, der minder om”

”Alle kendte youtubere har også et eller andet fancy navn og har ikke deres eget. Det er lidt det samme, man vil gerne have et sejt navn som folk husker og som klinger”.

Deres optræden og fortælling må gerne være unik samtidig med, at den gerne må ligne de andres. Denne modsætning forstås som en af de normer, der udspiller sig mellem relationerne på de sociale medier. Samtidig ser det ud til at pigerne har vanskeligt ved at navigere i de mange forskellige roller og uorganiserede fortællinger, som deres venner præsenterer. Pigerne fortæller, at de i kommentarfeltet konfronterer hinanden. Dette gør de, hvis en ven poster noget, der er i uoverensstemmelse med deres opfattelse af personen og den identitet, de tillægger vedkommende. En fortæller:

”… det er også det, man gør i kommentarerne f.eks. skriver ikke særlig pæne ting til hinanden, hvis man godt ved at der er en, der er på en bestemt måde, og hvorfor skal du være sådan, når vi godt ved, du er på en anden måde”

Internetmobning

Der ses en ambivalens i, at pigerne siger, der ikke foregår mobning i klassen, og samtidig fortæller, at de skriver ikke pæne kommentarer. De fortæller, at der er blevet lagt billeder ud, som ikke skulle lægges ud. Når de flere gange i interviewet lader til at kopiere hinanden, bliver jeg lidt nysgerrig på, om det også gælder mobning?

”De har opført sig på en måde og dem der så det, har opført sig på samme måde og så er det bare gået videre”

Pigerne fortæller, at de har været vidner til, at en pige fra en af de andre klasser er blevet mobbet på de sociale medier.

”Hun havde det rigtig svært. Jeg tror også, det var derfor, hun blev ved med at poste alle mulige statusser, åh jeg har det dårligt og sådan. Så begyndte folk jo at gøre grin med hende og kommentere alt muligt”

Når mobningen ikke er begrænset til at omfatte klasseværelset eller skolegården, og når mobningen på de sociale medier følger med pigerne ind i deres private rum, kan der argumenteres for, at mobningen rammer hårdere. Faren for at blive prikket til er til stede, selv når de sover. Undersøgelser viser også, at ofre for mobning rapporterer tendens til cutting, selvskade, hovedpine og søvnproblemer. Dertil kommer, at de ofte bliver bange for at gå i skole. Mobning på de sociale medier har betydning for alle implicerede. Den, som mobber, har ofte selv problemer med lavt selvværd og er ofte i risiko for selv at mobbe og falde udenfor oplagte fællesskaber. Vidner til mobning på de sociale medier oplever frustration, splittelse og angst i forhold til, deres rolle (11). Da pigerne blev spurgt om, hvordan de forholdt sig til den pige, de oplevede blev mobbet, gav også de udtryk for angst og splittelse i forhold til at rapportere mobningen:

”Folk var også bange for at sige noget. De ville ikke stikke til nogen af de andre”

På de sociale medier er mobning ofte ansigtsløs, hvilket gør det mere vanskeligt for både offer og vidner til mobningen at turde anmelde mobningen.

”Jeg tror at der var mange, der var bange for at sige det… det var også tit nogen fra skolen og nogen der ikke gik på skolen”

”Grunden til at man mobber, det er jo mest fordi, man har et fællesskab, men kommer man ud af det fællesskab, er man jo alene”

Pigerne fortæller flere gange at de sociale medier er en nødvendighed for at følge med. Måske pigerne har behov for at se og holde øje med, hvad der skrives til og om dem, fordi bemærkninger og de andres respons kan få betydning for deres identitet. Er det med en negativ approach og med mobbende tilnærmelser, vil det jo være en total underminering af en selv.

Afslutning

Med viden om de sociale mediers betydning for piger i udskolingens relationer, har sundhedsplejersken en vigtig rolle i at forebygge mobning og fremme pigernes trivsel, hvilket også bør omhandle den digitale trivsel. De sociale medier ikke blot er et kommunikationsmiddel, men også et middel og et vigtigt redskab i opbygningen af pigernes selvidentitet og identitet. På de sociale medier bliver pigerne medkonstruktører af hinandens identitet, hvorfor det er så vigtigt, at de lærer at møde hinanden med anerkendelse og respekt. Det handler måske ikke om at regulere de unge pigers brug, men måske derimod møde de unge i det rum, hvor deres identitet skabes, udvikles, og deres relationer er på spil?

Det praktiske arbejde i skoletjenesten omfatter tre forskellige former for indsatser, samtaler og undersøgelser, sundhedspædagogiske aktiviteter og åben konsultation (12). Kunne det tænkes at åben dør forgik på et socialt medie? Et socialt medie som de unge var medansvarlige for at drive og designe? Når eleverne medinddrages, involveres og tager ejerskab, øger det muligheden for, at den sundhedspædagogiske intervention sætter spor. Det kunne i praksis betyde, at man får eleverne til at udvikle regler for kommunikation på de sociale medier. Når eleverne selv har udviklet reglerne, giver det både en følelse af ejerskab og motivation til at følge reglerne. Medinddragelse er vigtig, fordi det styrker elevens evne til kritisk at forholde sig til sig selv i forhold til andre og i samspil med andre.