I en verden med stort fokus på økonomi og mest effekt for færrest penge levnes der ikke meget plads til forebyggende og sundhedsmæssige hensyn omkring miljøet i vuggestuer og børnehaver. I Aarhus Kommune har vi valgt, at ”alle børn skal have de bedste muligheder for et sundt og stimulerende liv”, derfor tager vi i stigende grad hensyn til kvalitet sammenholdt med pris omkring de indkøb, institutioner gør.
I praksis sidder sundhedskonsulenten med ved bordet, når et nyt udbud for børne- og baby artikler formuleres. Der er også plads til sundhedsfaglige kommentarer, hvis et nyt produkt udvikles sammen med en leverandør.
Det er en del af mit arbejde som sundhedskonsulent i Aarhus Kommune, at bistå Indkøbsafdelingen med faglig sparring i forhold til udbudsrunder og konkrete vurderinger af diverse produkter, som indkøbes og anvendes i de kommunale institutioner. Samtidig er det en del af jobbet at være i dialog med det pædagogiske personale og ind i mellem også besvare spørgsmål og opringninger fra bekymrede forældre. Alt sammen spørgsmål og svar, som er med til at definere børnemiljø i det århusianske dagtilbud, som både omfatter daginstitutioner og dagpleje.
Fakta
Aarhus Kommune har 1. januar 2016 i alt 330.639 indbyggere, heraf er der 53.399 med udenlandsk herkomst, det svarer til 16,2% af kommunens borgere. I 2015 blev der i Aarhus Kommune født 4.389 levendefødte børn mod 4.109 i 2014. En stigning på 6,8 %. Forventningen er, at der i 2016 vil blive født 4.500 børn.
Kommunen har 49 kommunale skoler og ca. 15 private. Der er knap 100 kommunale dagtilbud og herunder ca. 450 institutioner på 0-6 års området.
Kommunen har magistratsstyre, med 5 magistrater og en rådmand for hver af disse, som er politisk valgt. En sundhedspolitik er udfærdiget i Magistraten for Sundhed og Omsorg (som især indeholder afdelinger for Hjemmesygepleje og hjemmepleje), mens en Børn og Unge Politik er udfærdiget i Magistraten for Børn og Unge, hvor Sundhedsplejen også er placeret.
Her skal understreges, at især disse arbejdsopgaver løses i høj grad i samarbejde med andre, f.eks. konsulenter i pædagogisk afdeling eller indkøbsafdelingen under Borgmesterens afdeling.
En sundhedskonsulent eller en sundhedsfaglig konsulent fra Sundhedsplejen i Aarhus Kommune har flere funktionsområder. Hun er ansat i Forvaltningsafdelingen Sundhed og Trivsel, og det betyder at arbejdet retter sig mod flere niveauer i kommunen. Der er en stor grad af tværfaglighed på spil, og alle opgaver løses i samarbejde med det pædagogiske personale, ledelsen, forældrebestyrelserne (eller den enkelte forældre), arbejdsmiljørepræsentant og så videre.
Eksempel
Et nyt udbud for babybleer er netop sendt ud til eventuelle leverandører. Alle regler for udbud skal overholdes, og kommunen køber for langt over 1 million om året, så prisen er også vigtig. Først afgør Indkøbsafdelingen om udbuddet skal ske sammen med mange andre kommuner (SKI), eller om kommunen selv vil arbejde med sagen. Dernæst konsulteres den faglige konsulent omkring, hvilke hensyn der skal tages. I dette tilfælde handler det om, at produkterne skal leve op til regler for mærkning fra Miljøstyrelsen (f.eks. Svanemærket, Den Blå Krans fra Astma og Allergi Forbundet). Babybleer skal i nærkontakt med babyhud mange timer dagligt, så det skal være så god kvalitet, at barnet ikke får ekstra gener af bleen. Desuden skal de være håndterbare for personalet, og selve leveringen skal ske efter hensyn dagtilbuddet måtte have.
Eksempler på opgaver
- Sparring med Dagtilbud og skoler vedr. sundhedsfaglige spørgsmål; hygiejniske og sikkerhedsmæssige, ernæringsmæssige vinkler er hyppige
- Besvarelse af sundhedsfaglige spørgsmål fra borgere til alle niveauer (borgmesteren, rådmanden, Børn og Unge Sektionen, Sundhed og Trivsel Afdelingen eller nogle gange til Sundhedsplejen)
- Medproducerende på Børn og Unge Politik
- Hygiejne- og MRSA kontaktperson
- Sparring med Indkøbsafdelingen vedr. Børnemiljø, evt. også sparring med Dagtilbud om dette
- Deltagelse i innovationsprojekter som sundhedsfaglig repræsentant – et projekt omkring bedre hygiejne i klasselokaler og et andet omkring bedre håndhygiejne efter besøg på skoletoilettet
- Formidling og udvikling i forhold til sundhedsfaglige spørgsmål
- Der er en flydende grænse fra disse opgaver og til de øvrige konsulentopgaver
Det er både konsulentarbejde i forhold til den generelle del af Konsulentfunktionen (som den er defineret af Sundhedsstyrelsen) og i forhold til implementering af den sundhedspolitik, som kommunen har vedtaget. Sundhedspolitikken er forfattet i en anden magistrat – den er politisk vedtaget af Byrådet og henvender sig til alle borgere i hele kommunen. Den er derfor meget generel og meget lidt specifik i forhold til børnemiljø i skoler og dagtilbud. Den netop vedtagne nye Børn og Unge Politik (dec. 2015), definerer i højere grad børnenes hverdag, men handler i generelle vendinger om det langsigtede mål for, hvordan det er/skal være at være barn og ung i Aarhus Kommune. Denne politik er revideret i 2015, og jeg har deltaget i skriveprocesserne omkring dens tilblivelse. Efterfølgende er den også politisk vedtaget af Byrådet.
Se den nye Børn og Unge Politik i dette link
Rammerne omkring konsulentopgaven er derfor defineret fra mange sider – de nationale retningslinjer eller vejledninger, samt den lokalpolitiske dagsorden og endelig er der også tiden og mulighederne lokalt i jobbet. Der er plads til at lægge vægt på det sundhedsfaglige og forebyggende aspekt, men indenfor rammerne. Den lokalpolitiske scene definerer også at Aarhus Kommune vil have økologi i alle kommunale køkkener, mindst 60 % og gerne mere. Den definerer også at Aarhus Kommune indkøber varer efter forskrifterne omkring bærerdygtighed, dvs. at alle udbud bliver vurderet i forhold til de gældende politikker. På de fleste områder vurderes både pris og kvalitet, idet f.eks. barnevogne til dagplejen skal være holdbare i mange år og ikke bare til billigste pris. Det samme gælder hagesmækker og sengetøj, samtidig er der hele tiden overvejelser omkring personalets arbejdsmiljø, børnenes sikkerhed og forældrenes tilfredshed.
Sikkerhed for børn og unge er også et emne, som konsulentfunktionen omfatter. Der kommer en del spørgsmål fra daginstitutionerne ang. sikkerhed. De løses ofte i samarbejde med en ergonomisk konsulent for dagtilbuddene, jurister i Børn og Unge og en arbejdsmiljørepræsentant. Svar til Dagtilbuddene er altid godkendt af ledelsen, og ind imellem også i samarbejde med en Dagtilbudsleder fra det decentrale område og en områdechef for Dagtilbuddene. Denne triangulering af kommunens praksis betyder at svarene er holdbare og robuste.
Sundhedskonsulenten i Sundhed og Trivsel har også ansvaret for at analysere den database, som alle ulykker i de århusianske dagtilbud skal indberettes i. Der skal fremadrettet laves en årlig rapport, som kan bruges i det forebyggende arbejde. På sigt vil dette bidrage til dokumentation af effekten af det tværfaglige samarbejde omkring børnemiljøet.
Visioner omkring konsulentfunktionen
En vigtig del af denne opgave handler om den gode dialog mellem de parter, som har berøring med børn og unge i Dagtilbud og skoler. En sundhedsplejefaglig konsulent kan bidrage med sundhedsfaglig viden og evt. forskning omkring forebyggelse – både i forhold til smitterisiko og sundt børnemiljø samt risiko for tilskadekomst.
Arbejdet er i alle nuancer tværfagligt, men en sundhedsfaglig vinkel er vigtig for at give alle børn lige muligheder i hverdagen. ”Glade, sunde børn og unge med selvværd” siger Børn og Unge Politikken, derfor er sundhed et vigtig bidrag til dette. Tværfagligheden rækker langt ud over de traditionelle samarbejdspartnere for en sundhedsplejerske, men det gør kun opgaven mere spændende og alsidig.
At deltage i produktion af kommunens ”Børn og Unge Politik” eller ”Sundhedspolitik for børn og unge” er vigtig og spændende, da konsulentfunktionen også handler om at implementere denne.
Alle sundhedsplejersker i kommunen har også opgaver i forhold til generel sundhedspleje og opgaver vedr. ”specifikke børn”.
Eksempel
En mor skriver til Rådmanden for Børn og Unge:
I mit barns børnehave skal hun have en drikkedunk med drikkevand med hjemmefra om morgenen, og det skal bruges dagen igennem, hvis hun bliver tørstig. Kan det passe?
Mor har selv forsøgt at undersøge sagen ved at Google og skrive til Sundhedsstyrelsen, hvordan deres retningslinjer for drikkevand i daginstitutioner er. Fra Sundhedsstyrelsen fik hun et link til en udgivelse fra 2009 omkring adgang til rent og frisk vand dagen igennem. Hun har også selv spurgt i institutionen, men blev præsenteret for ovennævnte.
Sundhedskonsulenten skal kvalificere svaret, som sendes til denne mor på vegne af rådmanden. Spørgsmålet drøfter vi i afdelingen (Sundhed og Trivsel), hvor der også er børn og ungelæger. Skrivelsen fra Sundhedsstyrelsen drøftes med arbejdsmiljørepræsentanten, da der også i en travl hverdag er arbejdsrutiner for pædagogerne på spil. Spørgsmålet drøftes sidst men ikke mindst med ledelsen, som forholder sig til, om svaret skal godkendes af den øverste ledelse for Børn og Unge.
Sidst men ikke mindst skrives et svar til borgeren/mor til barnet som også arkiveres i eDoc.
Eksempel
Spørgsmål fra en børnehave, som gerne vil installere en trampolin på legepladsen.
Der har været en del debat i Børn og Unge afdelingen omkring trampoliner, som kan være et middel til at øge fysisk aktivitet for mange børn.
Trampoliner er IKKE omfattet af Legepladsregulativet (som institutioner skal overholde, og som er vejledende for den årlige inspektion fra Legepladsinspektørerne), derfor kan kommunen ikke tillade disse. Afgørelsen har dels været forelagt Teknologisk Institut, dels Østjyllands Politi, som er den myndighed, der kan træffe afgørelser angående overtrædelse af regulativer.
Juristen i Børn og Unge er dels blandet ind i kommunikation med disse instanser, dels en part i dialogen med institutionen, da hun skal afgøre erstatningssager, hvis et barn kommer til skade på legeredskaber i en kommunal institution. I den sidste ende bliver afgørelsen, at nedgravede Euro Tramps kan godkendes, da de ikke har samme fjedring som almindelige trampoliner og dermed mindre risiko for tilskadekomst blandt børnene. Disse ses også i bybilledet i andre byer (f.eks. Horsens og Odense).
Eksempel
Spørgsmål fra børnehave, som er i tvivl om, hvorvidt børnene skal bruge cykelhjelm på legepladsen.
Svaret til institutionen er ikke en afgørelse, da der findes meget forskellig praksis, og ingen egentlige regler. Sundhedskonsulenten undersøger hjemmeside fra Trafikstyrelsen ”Sikker trafik”, og finder seneste opdaterede viden omkring brug af cykelhjelme. Et hensyn er cykelsikkerhed (se billede), som handler om at børn skal være sikre på en cykel, og det kan de med fordel træne inde på institutionens område. Et andet hensyn er trafiksikkerhed, hvor det er vigtigt, at børn er sikre i trafikken. Det kan børn ikke være i børnehavealderen, og opgaven ligger her i skolealderen og især hos forældrene.
I forhold til brug af cykelhjelm på legepladsen, så skal dette forenes med, at børn IKKE må bruge hjelm, når de står af cyklen og leger i de øvrige legeredskaber, da der er risiko for at hænge fast i kanter og lignende.
Svaret til institutionen er derfor afstemt efter alle disse hensyn, og de opfordres til dialog med forældrene omkring de forskellige hensyn, som pædagogerne skal tage. Hvis børn har cykelhjelmen på, mens de er på legepladsen, er det pædagogernes ansvar, at de tager den af, når de i øvrigt leger.
Altså cykelhjelme på en legeplads har udelukkende et pædagogisk sigte og giver personalet en ekstraopgave omkring sikkerhed.
Fakta
I Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2011 findes denne tekst om konsulentfunktionen på side 126:
”Sundhedstjenestens konsulentfunktion i dagtilbud og skoler indebærer i henhold til Sundhedsloven § 124 og Bekendtgørelsen § 17-18 dels rådgivning i relation til smitsomme sygdomme og forebyggelse af ulykker, herunder vejledning om hygiejnemæssige forhold og sundhedsforholdene på institutionen, dels sundhedspædagogisk vejledning til personale, børn og forældre samt støtte til implementering af kommunens sundhedspolitik. Endelig indebærer funktionen også individuel, konkret rådgivning vedrørende børn, som personalet finder, har særlige behov.”
