I 2014 var der 629 personer, der døde af selvmord i Danmark. Siden 1980’erne har selvmordsraten i Danmark været faldende (se figur 1), men i de seneste år ser raten ud til have nået et plateau. Selvmord sker hyppigere blandt mænd end blandt kvinder.
I 2014 forekom der 21,3 selvmord per 100.000 indbyggere blandt mænd, mens der var 7,0 selvmord per 100,000 indbyggere blandt kvinder. For hvert selvmord er der forældre, søskende, partnere, venner, kolleger og klassekammerater, der står tilbage som efterladte. Tit spørger man sig selv, hvad kunne jeg have gjort for at forhindre selvmordet? Hvorfor så vi det ikke? Selvmord er en unødvendig dødsårsag, forstået på den måde, at hvis vi havde en optimal forebyggelse ville selvmord kunne forhindres. Fra dansk og international forskning ved vi meget om, hvilke grupper som har en øget risiko for at udføre selvmordshandlinger, men vi har desværre kun begrænset viden om hvilke forebyggende tiltag, der er virksomme.
Det er sværere at sige præcis hvor mange selvmordsforsøg der sker, fordi nogle hverken kontakter hospitalet eller lægen endsige fortæller det til andre. Internationale studier peger på at op til 13% af befolkningen på et eller andet tidspunkt vil have selvmordstanker, mens omkring 4,6% udfører et selvmordsforsøg i løbet af deres liv.(1) I Danmark formodes antallet af selvmordsforsøg at ligge på omkring 11.000 om året. For hver 100,000 indbyggere forekommer der ca. 78 selvmordsforsøg blandt mænd og 153 selvmordsforsøg blandt kvinder (baseret på tal fra 2011).
Det er vigtigt at yde hjælp til personer efter selvmordsforsøg for at hindre gentagelser. I Danmark har vi et nationalt tilbud om selvmordsforebyggende behandling til selvmordstruede. Behandlingen består i psykosocial samtaleterapi ved ambulante klinikker. En evidensbaseret evaluering peger på, at behandlingen forebygger gentagne selvmordshandlinger(2). Årligt modtager ca. 2.500 personer psykosocial støtte efter selvmordsforsøg eller selvmordstanker i de selvmordsforebyggende klinikker; vi mener at mindst dobbelt så mange burde modtage et tilbud om behandling.
Børn og unge
Selvmordsforsøg sker hyppigst blandt unge piger og kvinder i alderen 15-24 år. Hvert år kontakter flere end 1.600 unge piger og kvinder hospitaler efter selvmordshandlinger. De hyppigste årsager som unge angiver for selvmordsforsøg er problemer med familie og venner samt mobning. Blandt unge er det tit en impulsiv handling, hvor der er relativt kort tid, ofte blot timer, fra første tanke om selvskade til det egentlige forsøg. I de fleste tilfælde benytter de unge, hvad der findes i hjemmet.
Vi ved fra engelske studier at blisterpakninger og færre piller i hjemmet er med til at hindre at selvmordshandlinger bliver til alvorlige forgiftninger og hermed er de med til at forebygge selvmord. I Danmark blev der indført en pakningsbegrænsning på håndkøbssalg af paracetamol og svagt smertestillende medicin ved apotekerne i 2013. Allerede nu registreres der færre hospitalskontakter pga. forgiftninger, så vi har gode indikationer for at dette initiativ vil nedbringe antallet af selvmord og alvorlige selvmordsforsøg.
Mødre
At befinde sig i et sociale netværk eller bo med familie er i mange tilfælde beskyttende overfor selvmord. Personer, som lever i parforhold, har lavere selvmordsrater end jævnaldrende, som lever uden for parforhold. Ligeledes har enlige forsørgere med børn en lavere risiko for at dø af selvmord end enlige uden børn(3).
Forældrerollen forpligter – også i forhold til selvmord; jo yngre børnene er desto lavere er deres forældres selvmordsrisiko. Forældre til børn som er 2 år eller yngre har en selvmordsrisiko som er 4 gange lavere end personer uden børn eller med ældre børn. Dette er særligt tydeligt for mødre(4). Mødre med flere børn har lavere risiko end kvinder med færre eller ingen børn.
Forældre, som har mistet et barn dvs. barnet er omkommet, har en øget selvmordsrisiko; forældre som mister børn i 1-6 års alderen er særligt udsatte(5). At miste et barn synes at påvirke mødre stærkere end fædre. Forældre, som mister voksne børn ved selvmord, har selv en 3-4 gange højere risiko for at dø af selvmord end forældre, som ikke har mistet et barn.
Graviditet
Graviditeten kan være en følelsesmæssig og hormonelt omvæltende periode, måske især for førstegangsfødende. Fra internationale studier ved vi, at post-partum depression er forbundet med en øget risiko for selvmord. Til trods for at der er begrænset viden om ufrivillig abort og børn, som dør ved fødslen, vil det være forventeligt at disse svære perioder er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker og handlinger.
Selvmordskriser
Det er ikke farligt at spørge en person om selvmordstanker, man kan ikke indgyde til selvmordshandlinger ved at spørge ind til det. Møder man en person, som er i krise, er det altid på sin plads at spørge ind for at finde ud af, hvor kritisk situationen er: ”Hvordan føler du dig? Har du tanker om at gøre skade på dig selv? Hvordan har du egentlig haft det den senere tid – har du været meget ked af det? ” er eksempler på spørgsmål, man kan bruge. Man skal helst ikke bruge spørgsmål som begynder med ”hvorfor” – men hellere søge at afdække bl.a. med spørgsmål som begynder med ”hvordan”. Det er i sådanne situationer vigtigt at have tid til at tage samtalen og kunne rumme svarene. Det vil altid være acceptabelt at spørge ind til, hvordan en patient har det og om de har tanker om døden. Som fagperson er det væsentligt at være i stand til at tage samtaler om svære emner og vide, hvad man kan gøre for at hjælpe videre. Ideelt set bør samtalen udføres et uforstyrret sted, men det er bedre at spørge med det samme, hvis man har mistanke end at udskyde det.
Sundhedsstyrelsen har udgivet ’Vurdering og visitation af selvmordstruede’ som indeholder vejledning til sundhedspersonale og kan downloades fra internettet(6). Heri beskrives for eksempel samtaleteknikker til at spørge ind til selvmordstanker.
Hvis man får opbygget tillid i en samtale og bliver betroet, at en patient har selvmordstanker, er det næste skridt at sige, at man hører og forstår, hvad personen siger og tager det alvorligt. I afdækkende spørgsmål bør man søge at finde ud af, hvor længe tankerne har stået på, om personen har lavet konkrete planer, har gjort sig tanker om en måde at udføre handlingen på samt måske decideret besluttet, hvornår det skal ske.
Svarene kan hjælpe med at afgøre om personen er akut selvmordstruet, og i givet fald bør Akut Modtage Afsnit (AMA) kontaktes. Hvis personen på overbevisende måde tager afstand fra at ville udføre selvmordshandlinger, kan det være tilstrækkeligt at kontakte den regionale selvmordsforebyggende klinik. (kontaktnummer oplyses generelt på Regionens psykiatriske hjemmeside). De selvmordsforebyggende klinikker ser brugere som er selvmordstruede, dvs. enten efter selvmordsforsøg eller ved alvorlige selvmordstanker. Har patienten psykiske sygdomme, som der allerede er behandlingstilbud til i ambulant regi, f.eks. depression, spiseforstyrrelse, psykose eller misbrug, bør patienten modtage behandling dér. Der kan henvises til de selvmordsforebyggende klinikker eller man kan ringe og spørge om deres hjælp. Alternativt kan der henvises til praktiserende læge. Der findes desuden forskellige frivillige tilbud bl.a. Livslinien som man kan kontakte også som bekymret. Livslinien tilbyder kontakt via telefon, e-mail og chat(7).
Sundhedsstyrelsen anbefaler det støttende og vejledende princip overfor selvmordstanker og handlinger(6). Det betyder, at hvis man som sundhedsplejerske møder en person, som er selvmordstruet, skal man ikke give slip før en anden (mere kompetent behandler) har taget over.
[author]
Annette Erlangsen
Er til daglig seniorforsker og programleder ved Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København og har publiceret adskillige videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter.
Annette har bred internationalt forskningsnetværk inden for selvmordsforebyggelse og har blandt andet arbejdet i USA som selvmordsforsker i 10 år.[/author]
[source]
Referencer
- Kessler RC, Borges G, Walters EE. Prevalence of and risk factors for lifetime suicide attempts in the National Comorbidity Survey. Arch Gen Psychiatry 1999;56:617-26.
- Erlangsen A, Lind B, Stuart EA et al. Short and long term effects of psychosocial therapy provided to persons after suicide attempt: a register-based, nationwide multicentre study using propensity score matching. Lancet Psychiatry 2014;2:47- 58.
- Mortensen PB, Agerbo E, Qin P et al. Psychiatrc illness and risk factors for suicide in Denmark. Lancet 2000;355:9-12.
- Qin P, Agerbo E, Mortensen PB. Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric and familial factors: a national register-based study of all suicides in Denmark, 1981-1997. Am J Psychiatry 2003;160:765-72.
- Qin P, Mortensen PB. The impact of parental status on the risk of completed suicide. Arch Gen Psychiatry 2003;60:797-802.
- Sundhedsstyrelsen. Vurdering og visitation af selvmordstruede. Sundhedsstyrelsen. Vurdering og visitation af selvmordstruede.
- Livslinien. Livslinien, København. 2016. www.livslinien.dk. [/source]
