Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge.
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar for at beskytte børn og unge og bidrage til, at der så tidligt som muligt bliver reageret på mistanke eller viden om, at børn eller unge er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Overgrebsområdet er imidlertid præget af tabuisering og berøringsangst. Hvad er tegn og reaktioner på overgreb? Må man tale med barnet om overgreb? Hvornår skal man underrette?
SISO – Videnscenteret for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn – er det nationale Videnscenter til bekæmpelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Videnscenteret, der er en del af Socialstyrelsen, yder professionel rådgivning og konsulentbistand til kommuner og fagfolk.
Sundhedsplejersker har en særlig rolle i det forebyggende og opsporende arbejde på overgrebsområdet. Dels, fordi de har personlig kontakt med berørte børn og unge og deres forældre. Dels på grund af deres konsultative rolle i forhold til især lærere og pædagoger, som arbejder med børn og unge. Sundhedsplejersker er således direkte eller indirekte i kontakt med mange børn, der kan være eller har været udsat for overgreb.
Denne artikel vil belyse, hvad man som fagperson skal være opmærksom på i forhold til overgreb, og hvordan man professionelt forholder sig til og navigerer i tvivlen. Denne artikel tager afsæt i publikationen: ”Den professionelle tvivl”, som blev udgivet af SISO i november 2011. Du kan læse mere om seksuelle overgreb i denne publikation. Den kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside:
www.socialstyrelsen.dk/udgivelser/den-professionelle-tvivl-tegn-og-reaktioner-pa-seksuelle-overgrebmod-born-og-unge.
Omfanget og karakteren af overgreb
Det er vanskeligt at fastslå præcist, hvor mange børn og unge, der bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Der er lavet en del undersøgelser, men resultaterne varierer meget. Resultaterne afhænger blandt andet af, hvordan undersøgelsen er gennemført, om den er foretaget blandt børn og unge eller voksne, og af hvordan overgreb defineres i undersøgelsen. Generelt gælder det, at området er præget af et stort mørketal; en del overgreb bliver aldrig opdaget, og en del kommer først for dagens lys, når børnene bliver voksne.
Definition: Seksuelle overgreb
Socialstyrelsen anvender følgende definition på seksuelle overgreb: ”Det er et seksuelt overgreb, når et barn eller ung inddrages i en seksuel aktivitet, som barnet/ den unge ikke kan forstå rækkevidden af og ikke udviklingsmæssigt er parat til og derfor heller ikke kan give tilladelse til. Det er en aktivitet, der overskrider samfundets retslige og sociale normer” (Kempe, 1978).
Definition: Voldelige overgreb
Socialstyrelsen definerer vold som en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt.
De undersøgelser, der viser det største omfang, er de undersøgelser, hvor unge selv bliver spurgt, hvad de har oplevet. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2010 blandt elever i 8. klasse svarede 20 procent af de unge, at de havde været udsat for fysisk vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. I en anden spørgeskemaundersøgelse fra 2009, blandt unge i 9. klasse, angav 22 procent af pigerne og 5 procent af drengene, at de har haft uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende eller seksuel kontakt med voksne.
Unges trivsel 2008
Den 1. oktober 2013 åbnede fem børnehuse i Danmark. Børnehusene henvender sig til børn og unge i alderen 0 til og med 17 år, der har været udsat for seksuelle overgreb og/ eller fysisk vold, eller hvor der er mistanke herom. I 2014 modtog børnehusene i alt 1.080 sager om overgreb mod børn og unge. Cirka en tredjedel af sagerne omhandler seksuelle overgreb, 59 procent omhandler voldelige overgreb, mens en mindre andel omhandler både seksuelle og voldelige overgreb. Blandt de sager om seksuelt overgreb, hvor typen af overgreb er angivet, omhandler 64 procent blufærdighedskrænkelse, 37 procent omhandler anden kønslig omgang, 21 procent omhandler samleje, 10 procent omhandler fotografering af barnet/den unge, mens fem procent omhandler it-krænkelse.
Du kan finde litteratur og læse mere om omfanget og karakteren af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge på Vidensportalen:
www.vidensportal.dk/temaer/seksuelle-overgreb/omfang
www.vidensportal.dk/temaer/boern-der-oplever-vold/omfang.
Børnehusene
Børnehusene yder en koordineret, tværsektoriel og tværfaglig indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Det er lovpligtigt for kommunerne at benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet i sager med mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge til brug for den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50 b i lov om social service. Det gælder i sager, hvor der, udover kommunen, er mindst en anden sektor involveret, eksempelvis politi eller sygehusvæsen (jf. bekendtgørelse om børnehuse § 1).
Læs mere om børnehusene på Socialstyrelsens hjemmeside:
www.socialstyrelsen.dk/born/overgreb/bornehuse
Tegn og reaktioner
Undersøgelser peger på, at kun cirka en fjerdel af børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, fortæller hvad de har været udsat for, umiddelbart efter. Børn og unge kan have svært ved at udtrykke med ord, hvad de har været udsat for. De kan være i tvivl om, hvad der er sket, de kan føle sig skyldige og være skamfulde. Loyalitet overfor familien kan også være en årsag til ikke at fortælle om overgrebet. Som fagperson er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på tegn og reaktioner hos børn og unge.
Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Tegnene kan være diffuse og flertydige, og som fagperson vil man ofte opleve tvivl og manglende vished og beviser. Et barn eller en ung, der viser tegn på mistrivsel, kan være i mistrivsel, fordi det bliver udsat for overgreb. Der kan være tale om fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Disse tegn og reaktioner kan være forskellige, alt efter hvilken alder barnet eller den unge har.
Socialstyrelsen har opstillet lister over de forskellige former for tegn og reaktioner børn og unge kan udvise, hvis de bliver udsat for overgreb. Listerne er ikke udtømmende og de opstillede tegn og reaktioner skal altid tolkes i den kontekst, de foregår i. Listerne kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside:
www.socialstyrelsen.dk/born/overgreb/seksuelle-overgreb/tegn-og-reaktioner-pa-seksuelle-overgreb
www.socialstyrelsen.dk/born/overgreb/voldelige-overgreb/tegn-og-reaktioner-pa-vold
Det er et vigtigt element i opsporingen af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel. Det er desuden vigtigt at fagfolk er i stand til at tale med børn om deres bekymring og i stand til at gøre det tydeligt for barnet eller den unge, at de kan få hjælp.
Hvordan kan man tale med barnet om overgreb?
Vold og seksuelle overgreb er et område, der er præget af tabuisering og berøringsangst. Mange fagpersoner bliver i tvivl om, hvor meget man må tale med barnet, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod et barn. Tvivlen opstår blandt andet på grund af den efterfølgende politimæssige efterforskning. Barnet eller den unge har imidlertid brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner barnet udviser. Det har stor betydning for barnets proces at fagpersonen formår at invitere til dialog, forholde sig lyttende, og er i stand til at rumme, hvad barnet fortæller. Det har betydning for barnets motivation for at fortælle og dermed muligheden for at afdække overgrebet. Det har også betydning for barnets mulighed for at komme sig efter overgrebet – at blive troet på og blive hjulpet, så overgrebene stopper.
Man må gerne lytte til og stille forståelsesmæssige og afklarende spørgsmål til barnet. Af hensyn til den politimæssige efterforskning er detaljeret udspørgen og afhøring af barnet om eksempelvis omfang og tidspunkt imidlertid politiets opgave.
Den skærpede underretningspligt
Får man kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, har man pligt til at underrette den kommunale myndighedsrådgiver. Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder for både fagpersoner og den almindelige borger, men sundhedsplejersken har som fagperson en skærpet underretningspligt, jf. servicelovens § 153. Da underretningspligten er personlig, har man pligt til at underrette trods en eventuel uenighed med sin leder.
Overgrebspakken, der trådte i kraft den 1. oktober 2013, har blandt andet til formål at sikre, at børn altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb. Der blev derfor vedtaget en ny bestemmelse i Servicelovens § 155 a, stk. 2: ”Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side skal samtalen (Socialrådgiverens samtale med barnet) finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse”. Det betyder, at forældre ikke bør orienteres om underretningen, hvis de mistænkes for at have begået overgreb mod deres barn. Ved at undlade at orientere forældre om mistanke eller viden om overgreb sikres desuden, at den politimæssige efterforskning ikke forstyrres. Efterforskningen kan forstyrres ved at de mistænkte forældre fjerner spor og/eller truer barnet til tavshed. Kommunen koordinerer med politiet, hvornår forældrene orienteres om underretningen.
Når kommunen modtager en underretning
Når en kommune modtager en underretning, skal kommunen registrere den og inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Ved en ny underretning om et barn eller en ung, hvor kommunen allerede har iværksat en foranstaltning, skal kommunen genvurdere sagen.
Kommunen skal herudover orientere fagpersoner, der underretter, om hvorvidt underretningen har ført til, at der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger.
Man kan henvende sig til Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor man har underrettet kommunen om et barn eller en ung, men har indtryk af, at kommunen undlader at iværksætte foranstaltninger eller give barnet eller den unge tilstrækkelig hjælp. Ankestyrelsen har herefter mulighed for at gå ind i sagen.
Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside:
www.ast.dk/bornfamilie/underretninger/fagpersoners-saerlige-underretningspligt
Del tvivl med hinanden
En vigtig del af den professionelle håndtering af sager om overgreb mod børn og unge er at dele sin tvivl og usikkerhed med kollegaer og leder. Tvivl er en vigtig drivkraft i arbejdet med mistanke om vold eller seksuelle overgreb, og den kan være både konstruktiv og professionel. Ved dialog og åbenhed sættes en professionel ramme, som støtter fagpersonen i at afdække mistanken og håndtere kontakten med barnet på en hensigtsmæssig måde.
Kontakt
Det er en vanskelig og kompleks opgave at opspore børn og unge, der er udsat for overgreb, og som fagperson vil opgaven ofte være forbundet med tvivl, usikkerhed og uvished. Det er som fagperson vigtigt så tidligt som muligt at gå i dialog med tværfaglige samarbejdspartnere eller den kommunale myndighedsrådgiver på børneområdet for at få rådgivning i den konkrete sag. Det er den kommunale myndighedsrådgiver, der har ansvar for at sikre, at et barn eller ung hjælpes, hvis der er mistanke eller viden om overgreb. Den kommunale myndighedsrådgiver har mulighed for at konsultere et børnehus, hvis de er i tvivl om, hvorvidt barnet er i målgruppen for børnehuset og pligt til at henvise til børnehuset, hvis barnet er i målgruppen.
På Socialstyrelsens hjemmeside kan man finde mere information om vold og seksuelle overgreb:
www.socialstyrelsen.dk/born/overgreb.
