Arbejdet som sundhedsplejerske i et Røde Kors asylcenter

Det er vigtigt, at asylansøgerne støttes i at udvikle og bibeholde deres kompetencer, som de får brug for, uanset om næste udfordring er integration i en kommune eller genetablering af en hverdag i hjemlandet.

I Røde Kors arbejder vi for, at asylansøgere i Danmark får en så tryg, meningsfuld og værdig hverdag som muligt, mens de venter på en afklaring af deres asylsag. Vi støtter asylansøgerne i at fastholde og udvikle et perspektiv for fremtiden, uanset om de får opholdstilladelse eller afslag herpå.

Den humanitære opgave, det er at tage imod flygtninge, der søger asyl, foregår i Center Sandholm.

Der er en klar adskillelse imellem Røde Kors og udlændingemyndighederne. Røde Kors står for det humanitære og praktiske arbejde. Sagsbehandlingen af deres asylsag ligger hos Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Det er fagpersonale, der tager sig af asylansøgerne

Røde Kors er til stede i asylcentrene, mens de søger asyl. Vi er der lige fra de første dage på modtagecenteret i Sandholm til de videresendes til relevant opholdscenter, og til den dag, hvor de får asyl eller et afslag herpå. Vi har asylcentre på Sjælland, i Midt- og Østjylland, på Samsø og Bornholm. Heri blandt også specialcentre for uledsagede børn og unge og omsorgscenter for beboere med specielle omsorgsbehov.

Asylansøgere er i en usikker og utryg situation, hvor fremtiden er uvis. Asylansøgerne har ikke cpr-nummer eller sygesikringsbevis og har dermed ikke adgang til de velfærdsydelser, som andre borgere har, og det stiller særlige krav til asylcentrene.

Alle, der søger asyl i Danmark, håber naturligvis på at få lov til at blive i landet. Asylsager er komplekse og udfaldet usikkert – derfor er det vigtigt, at asylansøgerne støttes i at reflektere over fremtiden, selvom den er ukendt. Det er også vigtigt, at de støttes i at udvikle og bibeholde deres kompetencer, som de får brug for, uanset om næste udfordring er integration i en kommune eller genetablering af en hverdag i hjemlandet.

Langt de fleste asylansøgere kommer efter flere måneder på flugt, og de har ofte barske oplevelser med i bagagen. Nogle har mistet kontakten til familie og venner undervejs, og frygter, hvad der kan ske med dem, der er tilbage i hjemlandet.

I de første dage efter ankomsten til asylcentret er det vigtigt, at asylansøgerne bliver registreret hos politiet og har den indledende kontakt til Udlændingestyrelsens sagsbehandlere, der også har kontor i Sandholm.

Men der er i høj grad også brug for en seng at sove i, noget at spise, at få et bad og i det hele taget blive mødt med medmenneskelig omsorg, så de falder til ro.

Da flygtninge i hele verden forbinder Røde Kors symbolet med beskyttelse og tryghed, betyder det noget særligt for mange asylansøgere, at det er Røde Kors, der tager imod dem.

Der er ansat medicinsk personale til at varetage asylansøgernes sundhedsbehov.

Det er Røde Kors sygeplejersker og sundhedsplejersker, der tager sig af den medicinske del af modtagelsen, og det er andet Røde Kors personale, der sørger for, at asylansøgerne får basale ting som dyne, hygiejneartikler og det mest nødvendige tøj. Det er også Røde Kors pædagoger, der tilbyder at passe børnene i trygge rammer, og lærere, der sørger for, at børnene tilbydes undervisning i skolen.

Efter selve modtagelsesprocessen, flytter asylansøgerne videre til et opholdscenter, der er deres midlertidige hjem, mens ansøgningen om asyl behandles af myndighederne.

Asylansøgeres ret til sundhedsbehandling

Asylansøgere på alle Røde Kors asylcentre har mulighed for at få hjælp, hvis de er syge, hvad enten det handler om fysiske eller psykiske problemer.

Asylbørn har ifølge Børnekonventionen samme ret til sundhedsbehandling som danske børn. Voksne asylansøgere har ret til akut hjælp og behandling. Dog er det Udlændingestyrelsens bestemmelser, der sætter rammerne for behandling, når de ikke fejler noget akut. Asylansøgerene er nemlig ikke omfattet af sygesikringen. Ifølge kontrakt og retningslinjer har de dog adgang til nødvendig, uopsættelig samt smertelindrende behandling.

Sundhedspersonale tilknyttet asyl

Røde Kors har en fast stab af sygeplejersker, sundhedsplejersker, psykologer og læger, der har særlige kompetencer og erfaring i at arbejde med mennesker, som har været igennem langvarige, barske oplevelser som krige, katastrofer og flugt.

Da asylansøgere er en potentielt sårbar gruppe, kræver det blandt andet særlige kompetencer inden for social og kulturel forståelse og evne til interkulturel kommunikation at arbejde på asylcenter.

Det kræver, at sundhedsplejersker og sygeplejersker har forståelse for det kulturelle og de forskelligheder, der ligger i blandt andet vores og asylansøgernes opfattelse af sundhed.

Der er som regel mange forskellige problematikker i familien, som optager dem, og i nogle tilfælde tager disse problemer fokus væk fra det at yde omsorg for deres børn. Det kræver af og til, at vi som sundhedspersoner, som kommer i familiens hjem, også er behjælpelig med de spørgsmål, så vi kan komme ”videre” med det, vi har fokus på.

Det tager tid, men hvis vi tager os tid til dette, kan det virke forebyggende overfor gravide og børn.

Modtagelsen af børn

Den første medicinske modtagelse foregår umiddelbart efter ankomsten, så vi sikrer, at nyankommne asylansøgere f.eks. kan blive behandlet hurtigt. Der er særlig opmærksomhed på de mest sårbare, for eksempel asylbørn, der er flygtet alene eller asylansøgere med et svækket helbred.

Det er sundhedsplejersker, der varetager modtagelsen af asylansøgerbørn. De fleste børn og unge kommer til Danmark sammen med deres forældre. I disse tilfælde taler vi med hele familien, med fokus på børnene. Andre børn og unge ankommer alene eller med en anden voksen, som så er værge for barnet.

Sundhedsplejersken klarlægger blandt andet børnenes helbredstilstand, vaccinationsstatus, opvækstforhold, traumatiserende oplevelser og deres nuværende sundhedstilstand. Desuden foretager vi et bredt sundhedspædagogisk og forebyggende arbejde.

De fleste kommer fra områder, hvor opfattelsen af sygdom og sundhed er meget anderledes end vores. Blandt andet hvad angår udlevering af medicin til børn, brug af sutteflaske, tandbørstning og vold i forbindelse med opdragelse.

Det er vigtigt, at sundhedsplejersken vurderer, om der er brug for at henvise til speciallæge, psykolog eller anden nødvendig behandling.

Forældreevnen eller værgens evne til at tage sig af barnet vurderes nøje.

Efter sundhedsplejerskens konsultation bliver børnene tilset og undersøgt af en læge, og der bliver fulgt op på evt. manglende vaccinationer.

Vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens Vejledning om Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. (SST 2013)

Personalet på asylcentrene har skærpet underretningspligt, og alle børn bliver kategoriseret efter Børnelinealen. Denne børnelineal kendes af mange kommuner, men den er blevet tilpasset asylfamiliers særlige situation.

Denne kategorisering ligger til grund for en evt. samtale og vurdering af familien ved børnepsykolog, og det tværfaglige arbejde.

Der er efterfølgende et tæt samarbejde med blandt andet socialrådgivere på asylcentrene, og det er den kommune, hvori asylcentret ligger, som har tilsynspligten i tilfælde af underretninger.

Opfølgende sundhedsplejerskearbejde

Når børnene forlader modtagecentret flytter de til et opholdscenter, hvor de bor indtil familiens asylsag er afsluttet.

I opholdscentret tilbydes sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger, oplysning og vejledning til familierne med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel.

Arbejdet tager også her udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggende sundhedsordninger for børn og Unge (SST 2013).

Vi aflægger som sundhedsplejersker 7 besøg i barnets 1. leveår. Herefter en årlig konsultation fra 1. – 18. år.

Herudover gives der forebyggende konsultationer og vaccinationer ved læge som i en dansk lægepraksis.

Alle børn under 6 år får desuden tilbud om Hepatitis B vaccine, hvis de ikke tidligere har modtaget dette.

Skolebørnene får ind- og udskolings undersøgelse af en læge.

Gravide kvinder tilbydes graviditetssamtale i 7. måned, og får desuden alle de undersøgelser, som anbefales af sundhedsstyrelsen for svangre omsorgen i Danmark.

Efter fødslen ligger der også en sundhedsplejerskeopgave i at være forældrene behjælpelige med at udfylde fødsels- og navneattest til kirkekontoret. Sådanne papirer kan være vanskelige at udfylde for forældre, som ikke er dansktalende.

Sociale tværfagligt arbejde

Det tværfaglige, sociale samarbejde er essentielt i asylcentrene.

Vi arbejder som sagt ud fra børnelinealen og med fokus på at identificere børn med særlige behov.

Personalet på asylcentrene har skærpet underretningspligt, og Røde Kors har udarbejdet en samarbejdsmodel, som skal bidrage til, at der sker en tidlig identificering af børn og familier med særlige behov, og sikre et helhedsorienteret og tværfagligt koordineret tilbud om støtte og indsats.

Udgangspunktet for samarbejdsmodellen er, at den skal kunne bruges af alle faggrupper, fra den tidlige, begrænsede og forebyggende indsats til den omfattende og mere indgribende indsats, hvor en lang række aktører er involveret, inklusiv kommunale sagsbehandlere og andre relevante eksterne samarbejdsparter.

Samarbejde med kommunen

I forbindelse med den tværfaglige indsats på asylcentrene er der et tæt samarbejde med den kommunale forvaltning for børn og unge.

Vi samarbejder også med den kommunale sundhedstjeneste i de kommuner, hvor der ligger asylcentre i de tilfælde, hvor nogle af børnene går i kommunale skoler. Her er det ofte sundhedsplejersken på skolen, der ser børnene, og det kan også forekomme, at det er skoletandplejen, der har opsyn med børnenes tænder.

På det tidspunkt familierne får en opholdstilladelse, giver vi den kommunale sundhedstjeneste besked om dette. Den elektroniske journal kan herefter rekvireres hos Røde Kors efter samtykke fra forældrene.