Nye forskningsperspektiver på legens betydning

Formålet med artiklen er at udbrede nye forskningsperspektiver på leg, som sundhedsplejersker kan tage med sig ud på skoler og institutioner.

Leg er et grundelement i ethvert børneliv. ”I et sundhedsplejeperspektiv er legen særligt interessant, fordi leg stimulerer barnets udvikling, relationer, motorik og generelle trivsel. Endelig kan kropslig leg og fysisk aktivitet forebygge overvægt og fedme og ikke mindst fremme sundheden generelt. Selvom denne viden virker selvfølgelig, er det fortsat til diskussion blandt forskerne….”. Diskussionen går på, hvad leg egentlig skal gøre godt for – og ikke mindst hvad god leg er. Denne artikel er en sammenfatning af Center for Børnelivs seneste nyhedsbrev, som giver et overblik over nyere danske forskningsbidrag med fokus på ”Legens betydning”. Læs mere på www.centerforboerneliv.dk.

Leg gør os til mennesker

Stimulation af indlæring, styrkelse af krop og motorik eller sociale kompetencer – det er bare nogle af de perspektiver på legens formål, som kommer til syne i litteraturen, når fokus rettes mod legens betydning (1).

I modsætning hertil præsenterer den pædagogiske forsker Helle Skovbjerg Karoff fra Aalborg Universitet, et anderledes perspektiv. Hun gør op med ambitioner om, at legen skal have en specifik funktion for barnets krop eller kognitive udvikling (2).

Ifølge Karoff er leg unik, fordi det legende menneske hverken er orienteret mod en ydre funktionalitet eller en indre selvtilfredsstillelse. Leg bygger derimod på fællesskab – på at give og modtage og på en åbenhed over for nye indfald. Ifølge Karoff har legen derfor et humaniserende potentiale og kan bidrage til at skabe mere harmoniske mennesker. Karoff er fortaler for at forsøge at forstå, hvad leg er – set fra børnenes perspektiv. Hendes forskning viser, at børn – lige så vel som voksne – leger for at opnå særlige legestemninger, karakteriseret ved enten gentagelse eller brud. De voksnes opgave er at interessere sig mere for at forstå, hvordan og hvorfor børnene leger, som de gør – i stedet for at ville styre legen med læring eller motorisk udvikling for øje.

Digital leg

Det er også vigtigt, at voksne gør op med deres fordomme om digital leg. Det påpeger både Karoff og Stine Liv Johansen, der er medieforsker ved Aarhus Universitet. Hun har undersøgt den digitale legs betydning for børn der går i SFO (3). I det moderne samfund har tablets og smartphones for alvor gjort deres indtog i børn og familiers liv – og det ser ud til, at medierne er kommet for at blive. Også i daginstitutioner indgår digitale medier stadig oftere i legen, selvom over halvdelen af de institutioner, der har tablets, endnu ikke har en strategi for, hvordan de vil bruge mediet i pædagogisk sammenhæng. Johansen oplever, at mange voksne ser digital leg som ”andenrangsleg”. Hendes forskning viser dog, at den digitale leg fremkalder samme legestemninger hos børn som de mere traditionelle lege. Overraskende nok gør leg med tablets hverken SFO-børnene mere asociale eller indelukkede, fordi de ofte foretrækker at være sammen, når de spiller, mens de udveksler tips og morer sig over spillene i fællesskab.

Som et modspil til Johansens resultater, viser et nyt forskningsprojekt af idrætsforsker Charlotte Skau Pawlowski at nogle 9-15 årige børn efterlyser grænser for spilletid på digitale medier i skolen, så de lettere kan få deres kammerater med ud at lege i frikvartererne (4). Når det gælder de 11-15 årige børn viser et tredje nyt forskningsprojekt, som blandt andet professor Bjørn Holstein står bag, en sammenhæng mellem et stort tidsforbrug på digitale spil og en mere tilbagetrukket og asocial adfærd – især hos drengene (5).

Selvom de yngre børn ifølge Johansen formår at kombinere digital leg og socialt samvær, ser forskeren dog børnenes fysiske inaktivitet og ergonomisk dårlige stillinger som reelle problemer i den digitale legs kølvand.

Hun ser det som de voksnes ansvar at bryde med vanen om, at leg med tablets skal foregå stillesiddende. Det er op til fagpropfessionelle såvel som forældre at vise og legitimere, at tablets kan inddrages i mere fysisk aktive lege såsom filmproduktioner, gemmeleg eller skattejagt (3).

Leg og bevægelse

Den digitale legs opkomst har vakt en bekymring for, om børns inaktivitet er en trussel mod deres sundhed. Forskning viser, at børns aktivitetsniveau falder fra 5-års alderen i en række lande, og det samme ses også i Danmark. Det viser et omfattende internationalt forskningsprojekt, som den danske idrætsforsker Karsten Froberg har været med til at udføre. WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er moderat til meget fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Frobergs undersøgelse viser imidlertid, at kun 9% af de 5-17 årige drenge og 2% af pigerne gennemsnitligt lever op til anbefalingerne (6).

Børns dalende aktivitetsniveau fortsætter støt op i teenagealderen. Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 viser, at kun omkring 25% af de 11-årige danske børn har et fysisk aktivitetsniveau, der svarer til anbefalingerne, mens cirka halvdelen af de 13- og 15-årige børn lever op til anbefalingerne. Rettes fokus mod udviklingen over de sidste 5 år, så sporer forskerne bag denne undersøgelse dog en positiv udvikling i de 13- og 15-årige børns bevægelsessvaner (7).

Mens de meget aktive børn ofte fastholder et aktivt liv under opvæksten, er det især de mindre aktive børn, som bliver mere passive med alderen. I et internationalt perspektiv er danske børn dog forholdsvis fysisk aktive (6), og dette kan blandt andet hænge sammen med, at børn rører sig forholdsvis meget, når de er i børnehave eller SFO.

Vilde drenge – passive piger

Det er en typisk tendens i Danmark og en lang række andre lande, at drenge er mere fysisk aktive end piger. Denne tendens har tilsyneladende ikke nogen biologisk forklaring, da norske piger eksempelvis er mere fysisk aktive end amerikanske drenge. Derimod kan de to køns forskellige aktivitetsvaner have kulturelt betingede årsager (6). Ifølge forsker Charlotte Skau Pawlowski er børns leg i skolegården præget af maskulin dominans. Fodbolddrengene sætter rammerne for den ’seje’ leg, mens børnene omtaler ikke-aktive lege i nedsættende vendinger – som lege for nørder eller piger. Denne tendens spejles i de observerede gårdvagters adfærd. Kun de mandlige gårdvagter deltager i fysisk aktive lege, mens de kvindelige gårdvagter sidder stille eller går omkring og snakker med pigegrupper eller kolleger. Pawlowski antager på den baggrund, at børnene reproducerer og fastholdes i de eksisterende normer for de to køns bevægelsesvaner (8). Her kunne sundhedsplejerskerne have en rolle i at formidle dette til lærerne.

Øget risiko for vægtproblemer

Tendensen til fedme stiger, jo ældre børnene bliver. Denne tendens gælder for en lang række vestlige lande. Mens 17% af disse 2-4 årige vestlige børn er overvægtige eller svært overvægtige, så gælder det samme for hele 40% af de 17-18 årige unge. Mens de 2-6 årige børns overvægt ikke kan forklares ud fra deres fysiske aktivitetsniveau, ses der hos de ældre børn en tydelig sammenhæng mellem fedme og et lavt fysisk aktivitetsniveau – med start allerede fra 6 års alderen (6). Der er for børnene tale om en ond cirkel, hvor øget vægt mindsker børnenes lyst til fysisk bevægelse – og hvor den dalende fysiske aktivitet ofte medfører, at vægten stiger endnu mere. Allerede ved indskolingsundersøgelserne er det derfor vigtigt, at sundhedsplejerskerne taler med forældrene om dette.

Legepladsens betydning

Børns muligheder for aktiv fysisk leg spiller en rolle for deres bevægelsesvaner. Et forhold, der kan invitere børn til fysisk leg – eller andre former for leg – er legepladsens udformning. Legeforsker Lise Specht Petersen fra Syddansk Universitet viser i sin afhandling fra 2014 (1), hvordan forskellige legepladser kan invitere børn til forskellige former for leg. Hun skelner mellem kropslig leg, fantasileg og konstruktionsleg, hvor børnene bygger noget af tilgængelige materialer. Omgivelserne kan også invitere til en kombination af disse legetyper. Et alsidigt legemiljø – som både er fysisk udfordrende og tilbyder en skulpturel eller skæv arkitektur, der måske rammesætter legepladsen med en specifik fortælling – inviterer til alsidig leg. Ifølge den norske forsker Ellen Beate Sandseter kan farlig eller risikabel leg også være vigtig for børnene, fordi børnene her prøver grænser af og overvinder sig selv. Det er Sandseters pointe, at børn, der leger farlige lege, således kan udvikle evner til at mestre angst i voksenlivet (9).

Institutionen kan gøre en forskel

Et forskningsprojekt, som blandt andet idrætsforsker Line Grønholt-Olesen står bag, viser at danske børnehavebørns aktivitetsniveau er 18-20% højere i hverdagene end i weekenden. Med andre ord er børnene mere fysisk aktive, mens de er i institution. Børnehaven ser især ud til at spille en vigtig rolle for pigernes bevægelsesvaner. Forskningen viser, at hele 42% af variationen i pigers bevægelsesniveau kan tilskrives børnehaven. Dette understreger vigtigheden af, at børneinstitutioner støtter og faciliterer bevægelsesleg for både drenge og piger (10).

Børns bevægelsesvaner bærer også præg af en tydelig social slagside. Det viser skolebørnsundersøgelsen fra 2014. Mens børn fra de højere socialklasser er mest fysisk aktive og ofte dyrker sport, bruger børn fra ringere stillede familier ofte mere tid på stillesiddende aktiviteter – eksempelvis computerspil og TV (7).

I dette lys kan institutioner spille en vigtig rolle for lighed i sundhed, når det drejer sig om at støtte alle børns muligheder for fysisk leg og bevægelse. Sundhedsplejerskerne kan være med til at sætte fokus på emnet, når de alligevel er på besøg i institutionerne.

Opsummering

Formålet med artiklen er at udbrede nye forskningsperspektiver på leg, som sundhedsplejersker kan tage med sig ud på skoler og institutioner.

Der eksisterer mange forskellige idéer om, hvad leg skal gøre godt for – og det får betydning for, om legepladsen er traditionel eller skulpturel, om to-tabellen er malet i skolegårdens hinkerude og om digital leg er tilladt, forbudt eller tidsafgrænset. Samlet set viser de forskellige forskningsperspektiver, at børn leger på mange forskellige måder – og at det er op til de voksne, fagfolk såvel som forældre, at tage ansvaret for børns digitale dannelse, at skabe lige muligheder for bevægelse og ikke mindst at tilvejebringe alsidige legemiljøer. Når leg foregår på børnenes præmisser, kan legen fremme fællesskab samt børnenes udvikling til harmoniske mennesker. I denne proces er kunsten derfor at finde en balance mellem voksnes mål om at styrke børns indlæring og udvikling gennem leg og børns egne ønsker til legenes form og indhold.