De fleste af os har et eller andet kropsligt træk eller en eller anden adfærd eller historie, som vi er meget kede af. Forestil dig, at dette træk eller denne adfærd eller historie nu er synligt hele tiden for enhver, du møder, og at enhver, du møder, ligesom du selv, synes, at dette træk eller denne ting er noget, du bør skamme dig over.
Nu har du en fornemmelse af, hvordan det er at have for høj vægt. For høj vægt er stigmatiseret i Danmark og det meste af verden; i medierne, i institutionerne, i familierne, på arbejdspladserne.1 Vægtstigma har betydelige psykosociale og sundhedsmæssige konsekvenser, f.eks. stress, depression, spiseforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forsinkede diagnoser.2 Men hvad er vægtstigmatisering egentlig, og hvorfor er det så farligt?
Hvad er vægtstigmatisering?
Mennesker er forskellige på et utal af måder. Nogle forskelle tillægger vi meget stor betydning, mens andre er ligegyldige. Kropsfedt tillægges stor negativ betydning. Den første komponent i stigmatisering er, at vi sætter mærkat på – at vi navngiver – et træk, vi ikke kan lide: Fedme! Overvægt! Tykhed! Også ukært barn har mange navne. Den anden komponent er, at vi møder mennesker med meget kropsfedt med stereotype forestillinger om, hvem de er. De er dovne, ugidelige, inaktive og usunde. Negative (!) stereotyper.
Den tredje komponent er, at dem med meget kropsfedt bliver nogle andre end os, der har ‘normal’ vægt. Vægtstigma er således, at mennesker med høj vægt så at sige ‘brændemærkes’ på deres vægt eller størrelse, så alle kan se og lægger mærke til den hele tiden. Den kommer derved til at skygge for alt andet, som disse mennesker også er.3 Det lyder ubehageligt, men hvorfor er det så farligt?
Falske stereotyper
En skade af stigmatisering ligger i, at vi møder mennesker med høj vægt med meget negative stereotype forestillinger. Disse forestillinger er meget ofte forkerte eller unuancerede. F.eks. er det velkendt, at en lang række sygdomme oftere optræder blandt mennesker med svær overvægt,4 men deraf kan man jo ikke sige noget om, hvorvidt det enkelte menneske med høj vægt er usund.
Man kan heller ikke slutte, at den højere fedtmasse er årsagen til mennesker med svær overvægts højere sygdomsrisiko. Noget af den højere risiko skyldes formentligt den højere fedtmasse, men langt fra det hele.5 Når man bare sammenligner gruppen af mennesker med svær overvægt med gruppen af mennesker med normalvægt, er der jo også store forskelle i socioøkonomiske faktorer og anden sygdomsrelevant adfærd – f.eks. rygning og fysisk aktivitet. Det er ganske svært at lave studier, der helt overbevisende adskiller disse og andre risikofaktorer fra hinanden, og det præcise omfang af negative sundhedskonsekvenser af høj fedtmasse er derfor svær at bestemme.
Vi møder mennesker med meget kropsfedt med stereotype forestillinger om, hvem de er. De er dovne, ugidelige, inaktive og usunde
Hvad skaber fedtophobningen?
Noget andet er, at når vi ser et menneske med høj vægt, så ser vi ofte, at dette menneske spiser mere og bevæger sig mindre end et menneske, som har normal vægt.
En større krop kræver ganske enkelt mere energi og er tungere at flytte rundt på. Men vi konkluderer derpå gerne, at mennesker med høj vægt har fået høj vægt, fordi de spiser for meget og bevæger sig for lidt. Dette er imidlertid en meget unuanceret konklusion.
For selvom der skal vedblivende fødevare tilgængelighed til for at skabe høj vægt, så er fødevareindtaget utilstrækkeligt til at forklare den højere vægt.6 For når man ser på vægtudvikling over tid frem til det tidspunkt, hvor et menneske har udviklet ‘fedme’ og holder denne tid op imod den samlede energiomsætning, så ses det, at det er mindre end 1% af energiomsætningen, der ophober sig som fedt.7 Men andre ord, selv hvis man overspiser, så finder kroppen altså en eller anden måde at komme af med langt det meste energi-overskud; f.eks. ved øget bevægelse, via afføring eller varmeudvikling.
Men hvorfor er der så nogle mennesker, som alligevel ophober fedt, omend denne ophobning kun udgøres af en meget lille del af energiomsætningen? Hvad skaber fedtophobningen?
Til dette spørgsmål hører også den erfaring, at når man laver forsøg med at overfodre mennesker, f.eks. ved, at man betaler dem for at spise for meget i en kortere periode, så ser man ret konsekvent, at deltagerne tager på af at blive overfodret – men også, at når overfodringen stopper, så taber de sig spontant igen inden for kort tid.8
Dette, må man sige, er ganske modsat det typiske tilfælde af ‘fedme’, hvor det er velkendt, at kun et lille mindretal er i stand til at opnå et varigt vægttab.9 Så hvad skaber fedt-ophobningen? Det ved vi ikke.
Et forhøjet fødevareindtag er ikke en tilstrækkelig forklaring. Det er vigtigt at have med, for vores forkerte antagelser om sammenhæng mellem energiindtag, vægtudvikling og vægttab er med til at opretholde stigmaet.
Et identitetsfængsel
Stigmatisering er stadig et problem, selv når de stereotyper, som knytter sig hertil, er sande. Det er jo ikke forkert at sige, at det kan være usundt at have høj fedtmasse. Ligesom det heller ikke er forkert at sige, at mennesker, der ryger, lugter af røg. Men en stor skade ligger formentligt i, at vægten gives så enorm meget fokus og fordømmelse. Mennesker med svær overvægt oplever meget ofte, at deres høje vægt gives negativ fokus og bliver gjort relevant i alle mulige sammenhænge, hvor det kan være svært at se, at den skulle være relevant, f.eks. hvis man har ondt i øret. Men også i sammenhænge, hvor vægtens negative sundhedseffekt er evident. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at kvinder med høj vægt bliver bedt om at tabe sig, før de kan få fertilitetsbehandling. Pointen er, at selvom det jo er rigtigt nok, at høj vægt øger risikoen for komplikationer ved fertilitetsbehandling og mindsker sandsynligheden for graviditet,10 så følger det jo ikke, at kvinder ikke bør få fertilitetsbehandling, medmindre de går på slankekur. Hvorfor skal vægten gives så stort et fokus?
Det enorme fokus gør, at mennesker med høj vægt bliver set på som mennesker med høj vægt og ikke som mennesker, der også er intelligente, søde, venlige, sjove, spidsfindige, stærke, charmerende og underfundige. De bliver gjort lig med deres høje vægt, vægten bliver et identitetsfængsel for dem. De bliver set på som anderledes, og stigmaet gør derfor skade ad to veje: Forskelsbehandling og skam.
Forskelsbehandling
Høj fedtmasse gives enorm stor negativ opmærksomhed, og derfor opstår en ‘naturlig’ opdeling af mennesker: Dem, der har høj vægt og dem, der ikke har. Der opstår et ‘dem’ og ‘os’, som bliver betragtet og behandlet forskelligt.11 Det er velbeskrevet, at mennesker med høj vægt forskelsbehandles i egne familier, på arbejdsmarkedet og i sundhedssystemet.12 Fordi mennesker med høj vægt ses som mennesker med høj vægt, bliver de også behandlet anderledes, og ofte værre end mennesker, som ikke har høj vægt. I skolerne oplever børn med høj vægt i højere grad at blive mobbet.13 I medier bliver mennesker med høj vægt oftere præsenteret som dovne, inaktive, uintelligente, og nærmest aldrig som helte.14 I sundhedsvæsenet starter det allerede i venteværelset og konsultationsrummet, hvor der ofte ikke findes en stol, mennesker med høj vægt kan være i eller tør sætte sig på.
Skam
Når mennesker med høj vægt kontinuerligt oplever at blive behandlet anderledes og dårligere end deres ‘normalvægtige’ medborgere, så forstærkes følelsen af at være anderledes og forkert. Det puster yderligere til stigmatiseringens anden skadelige effekt: Skammen. Skammen over den høje og forkerte vægt, som man ifølge normen selv er ansvarlig for,15 fører til isolation. Man går hjem og skammer sig. Det fører til mindre tilbøje-lighed til at søge hjælp. Det påvirker f.eks. hvor godt man klarer sig på sin uddannelse og tidspunktet for korrekt diagnose, når man bliver syg.16
Men leder skammen ikke også til noget positivt? Og kan stigma derfor ikke være med til at slanke befolkningen? Det er diskuteret blandt f.eks. psykologer, om skammen kan være nyttig.17 Skam kan meget vel tænkes at have en positiv adfærdsregulerende funktion både evolutionært og i dag. Men det er svært at tro, at skammen skulle gøre noget godt for mennesker med høj vægt. Litteraturen viser tværtimod klare positive korrelationer mellem forskellige former for selvrapporterede vægtstigma og ‘binge eating’, ’emotional eating’, vægtstigning og mindre tilbøjelighed til motion.18 Der er således ingen evidens for, at stigma skulle få overvægtige til at spise mindre, bevæge sig mere eller tabe sig.
Vægtstigma som forebyggelse?
Vægtstigma får altså ikke mennesker med høj vægt til at tabe sig. Men derfor kan vægtstigma vel godt tænkes at forhindre, at mennesker, der nu har normalvægt, udvikler overvægt i fremtiden. Dette er dog svært at finde evidens for, og visse fund i litteraturen taler indirekte imod. Et metastudie viser f.eks., at mennesker, som oplever sig som overvægtige, tager mere på i vægt, end de som ikke gør det, uanset hvad de vejer. Noget tyder således på, at fokus på vægt er kontraproduktivt for vægtudvikling. 19
Det er således svært at finde noget positivt at sige om vægtskam og vægtstigma. Alt tyder på, at vægtstigma er et modbydeligt fænomen. Det har formentlig rødder langt tilbage i vores udvikling, hvor synet af den store krop ikke har virket befordrende for samarbejde omkring at skaffe føde. Dels kræver den store krop mere af maden, og dels er den tungere at bevæge. Alt tyder således også på, at høj vægt har været stigmatiseret i det meste af historien i det meste af verden.20 Vi er således oppe imod stærke kræfter. Er afstigmatisering overhovedet en mulighed?
Der er således ingen evidens for, at stigma skulle få overvægtige til at spise mindre, bevæge sig mere eller tabe sig
Afstigmatisering
Vi kan blive lidt klogere på dette spørgsmål ved at se på andre stigmatiseringer. For mindre end 100 år siden så vi meget skævt til kvinder, som fik børn udenfor ægteskabet.
Det gør vi gudskelov ikke mere. I 1980’erne og starten af 1990’erne var HIV stigmatiseret, og det er det gudskelov heller ikke mere. Tingene kan altså ændre sig. På Statens Institut for Folkesundhed kører i øjeblikket et projekt med midler fra Center for sundt liv og trivsel, hvor vi pilottester et kursus i afstigmatisering henvendt til sundhedsprofessionelle.
Vi arbejder grundlæggende med tre veje til afstigmatisering af høj vægt: Faktuel opkvalificering, mentalisering og øget sproglig opmærksomhed. Samfundets syn på høj vægt er delvist forkert og groft unuanceret. Dette kan ændres. Fordi synet på kropsfedt er så negativt, blokerer det også for, at mennesker med høj vægt bliver mødt med samme mentalisering, som mennesker med normalvægt. Dette kan bl.a. ændres ved, at sundhedsprofessionelle bliver mere opmærksomme på problemet og mere trænet i mentalisering.
Her er sundhedsplejersker dog allerede på hjemmebane. Endelig afspejles det meget negative syn på kropsfedt i vores sprog, hvorfor de udtryk, vi ofte bruger i kommunikationen med og om mennesker med høj vægt, trænger til en justering. Dette arbejde fjerner ikke samfundets stigmatisering af høj vægt, men er forhåbentligt et lille skridt på vejen. Vi håber, det vil blive set og hørt.
Litteratur
1. Puhl RM, Lessard LM, Pearl RL, Grupski A, Foster GD. Policies to address weight discrimination and bullying: Perspectives of adults engaged in weight management
from six nations. Obesity. 2021:1787–98. Available from: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/oby.23275
Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Overvægt Nationalt Center for. Danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed. 2023.
Giel KE, Thiel A, Teufel M, Mayer J, Zipfel S. Weight Bias in Work Settings – a Qualitative Review. Obes Facts. 2010: 33–40.
Sobczak K, Leoniuk K. Attitudes of Medical Professionals Towards Discrimination of Patients with Obesity. Risk Manag Healthc Policy. 2021;Volume 14:4169–75.
Eriksen CB.
Tyk: Populærkulturelle fortællinger om den tykke krop. Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet; Available from: https://portal.findresearcher. sdu.dk/en/publications/tyk-populærkulturelle-fortællinger-om-den-tykke-krop-2
2. Wu, Y. K., & Berry, D. C. (2018). Impact of weight stigma on physiological and psychological health outcomes for overweight and obese adults: A systematic review. Journal of advanced nursing, 74(5), 1030-1042.
3. Andersen, M. M., Varga, S., & Folker, A. P. (2022). On the definition of stigma. Journal of evaluation in clinical practice, 28(5), 847-853. Link, B. G., & Phelan, J. C. (2001). Conceptualizing stigma. Annual review of Sociology, 27(1), 363-385.
4. Thorkild I.A. Sørensen, Annelli Sandbæk, Bente Klarlund Pedersen, Kim Overvad Skal overvægtige voksne tabe sig? Vidensråd for forebyggelse. 2015.
5. Thorkild I.A. Sørensen, Annelli Sandbæk, Bente
Klarlund Pedersen, Kim Overvad Skal overvægtige voksne tabe sig? Vidensråd for forebyggelse. 2015.
6. Sørensen, T. I. (2023). An adiposity force induces
obesity in humans independently of a normal energy balance system—a thought experiment. Philosophical
Transactions of the Royal Society B, 378(1885), 20220203.
7. Hall KD, Sacks G, Chandramohan D, Chow CC, Wang YC, Gortmaker SL, Swinburn BA. 2011 Quantification of the effect of energy imbalance on bodyweight. Lancet 378, 826–837. (doi:10.1016/S0140-6736(11)60812-X)
Sørensen TI. 2009 Challenges in the study of causation of obesity. Proc. Nutr. Soc. 68, 43–54. (doi:10.1017/S0029665108008847)
8. Bouchard, C., Tremblay, A., Després, J. P., Nadeau, A., Lupien, P. J., Thériault, G., … & Fournier, G. (1990). The response to long-term overfeeding in identical twins. New England Journal of Medicine, 322(21), 1477-1482.
9. Look AHEAD Research Group. Eight-year weight losses with an intensive lifestyle intervention: the look AHEAD study. Obesity (Silver Spring). 2014; 22(1):5-13. doi:10.1002/oby.20662
10. Best, D., & Bhattacharya, S. (2015). Obesity and fertility. Hormone molecular biology and clinical investigation, 24(1), 5-10.
11. Link, B. G., & Phelan, J. C. (2001). Conceptualizing stigma. Annual review of Sociology, 27(1), 363-385.
12. Lupton D. Fat . Routledge, New York.; 2018. 128 p. Available from: https://www.routledge.com/Fat/Lupton/p/book/9781138493070
13. VIVE. Vægtstatus og trivsel hos børn og unge. 2023
14. Tyk: Populærkulturelle fortællinger om den tykke krop. Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet; Available from: https://portal.findresearcher.
sdu.dk/en/publications/tyk-populærkulturelle-fortællinger-om-den-tykke-krop-2
15. Lund, TB, Sandøe, P, Lassen, J; “Attitudes to Publicly Funded Obesity Treatment and Prevention”; Obesity; 2011; 19; 8; 1580–1585.
16. Taras H, Potts-Datema W. Obesity and Student Performance at School. J Sch Health. 2005:291–5. Available from: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1746-
1561.2005.00040.x
17. Stage, C. (2019). Skam (Vol. 68). Aarhus Universitetsforlag.
18. Wu, Y. K., & Berry, D. C. (2018). Impact of weight stigma on physiological and psychological health outcomes for overweight and obese adults: A systematic review. Journal of advanced nursing, 74(5), 1030-1042.
Pearl, R. L., Wadden, T. A., & Jakicic, J. M. (2021). Is weight stigma associated with physical activity? A systematic review. Obesity, 29(12), 1994-2012.
19. Haynes, A., Kersbergen, I., Sutin, A., Daly, M., &
Robinson, E. (2018). A systematic review of the relationship between weight status perceptions and weight loss attempts, strategies, behaviours and outcomes. Obesity Reviews, 19(3), 347-363.
20. Tyk: Populærkulturelle fortællinger om den tykke krop. Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet; Available from: https://portal.findresearcher.
sdu.dk/en/publications/tyk-populærkulturelle-
fortællinger-om-den-tykke-krop-2
