Børn, der er født tidligt, har flere sundhedsmæssige udfordringer i de tidlige skoleår

Det er veldokumenteret, at flere fysiske, psykiske, sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder er forbundet med at være født tidligt, men hvorvidt samme mønster genfindes ved sundhedsplejerskernes skoleundersøgelser, er ikke tidligere beskrevet. I en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed anvender vi data fra sundhedsplejersker og undersøger, om børn født tidligt oftere har udviklings-, trivsels- og sundhedsmæssige vanskeligheder ved skoleundersøgelserne sammenlignet med børn født til termin.

Baggrund for rapporten

Omkring 6% af alle levendefødte børn i -Danmark fødes tidligt (før 37 fulde uger) ⁽¹⁾. 

Tidlig fødsel er forbundet med flere fysiske, psykiske, sociale og udviklingsmæssige udfordringer, hvilket kræver betydelige ressourcer fra børnene selv, deres familier, dagtilbud, skoler og samfundet som helhed.⁽²⁾
Risikoen for død blandt tidligt fødte er størst i de første leveuger. Funktionelle senfølger af tidlig fødsel afhænger af barnets gestationsalder og modenhed; jo tidligere fødsel, desto større risiko for senfølger ⁽³⁾. 

I løbet af de første leveår kan forskellige senfølger identificeres, såsom cerebral parese, syns- og hørehæmning samt betydelige forsinkelser i udviklingen. I vuggestue- og børnehavealderen vil kognitive og motoriske vanskeligheder i hyppigere grad blive identificeret blandt tidligt fødte børn sammenlignet med børn født til termin. ^{(4, 5)} Derudover kan tidligt fødte børn også have en øget risiko for indlærings- og skolevanskeligheder f.eks. lavere IQ, lavere karakterer og større frafald fra folkeskolen samt øget risiko for neuro-udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. ^(6-11)

Senfølger af tidlig fødsel er særligt relateret til ændringer i hjernen. Under fosterets udvikling sker der en kontinuerlig vækst og udvikling af hjernen, især når fosteret er mellem 29 og 41 uger. Tidlig fødsel har derfor betydning for hjernens modning og udvikling og kan øge risikoen for hjerneskade hos tidligt fødte børn. ^{(12, 13)}Omkring en tredjedel af senfølgerne, relateret til tidlig fødsel, kan tilskrives hjerneskader. ⁽¹³⁾ 

Forskning fra flere lande, herunder Danmark, har undersøgt betydningen af tidlig fødsel for senfølger. ^{(3, 9, 14)} Dog er der fortsat mangel på viden om, hvorvidt gestationsalder påvirker de parametre for udvikling, trivsel og sundhed, som sundhedsplejersken observerer/registrerer ved ind- og udskolingsundersøgelsen. Sundhedsplejersker, tilknyttet Samarbejdet Databasen Børns Sundhed, ønskede derfor at belyse dette felt i den seneste rapport fra samarbejdet. 

Formålet med denne artikel er at fremhæve de væsentligste fund fra denne rapport.⁽¹⁵⁾ Rapportens formål er at undersøge, om børn, der er født tidligt, oftere får bemærkninger fra sundhedsplejersken vedrørende deres udvikling, trivsel og sundhed ved indskolings- og udskolings-undersøgelsen sammenlignet med børn født til termin. Bemærkninger i barnets/den unges journal dækker over, at sundhedsplejersken vurderer, at der er en udvikling hos barnet/den unge, der ikke er alders-svarende, eller forhold, der kræver yderligere observation, undersøgelse eller henvisning.

Data og metode

Data er indhentet fra nationale registre samt de to journalsystemer, NOVAX og Solteq Sund, som sundhedsplejerskerne benytter. Data stammer fra de 22 kommuner, der deltager i Samarbejdet Databasen Børns Sundhed med skoledata og omfatter to studiepopulationer: 

Børn, der er indskolingsundersøgt i skoleårene 2007/08-2022/23 (N=87.605), og unge, der er udskolingsundersøgt i skoleårene 2016/17-2022/23 (N=43.195). 

Rapportens datagrundlag er begrænset til de børn og unge, som sundhedsplejersken har set ved ind- og/eller udskolingsundersøgelsen, og således kan der være tidligt fødte børn, der ikke indgår med data, da sundhedsplejersken af forskellige årsager ikke ser alle børn i forbindelse med ind- og udskolingsundersøgelsen. Oplysninger om barnets gestationsalder er hentet fra Det Medicinske Fødselsregister og er inddelt i tre grupper: 

1) børn født før 32 uger 

2) børn født mellem 32-36 uger 

3) børn født ≥37 uger (benævnt som børn født til termin)

Rapportens hovedresultater

Samlet set viser rapporten, at tidligt fødte børn har flere udfordringer ved indskolingsundersøgelsen, herunder øget forekomst af undervægt, motoriske vanskeligheder, bemærkninger til sprog og problemer i forholdet til jævnaldrende. Jo tidligere barnet er født, jo flere udfordringer observerer sundhedsplejersken ved indskolingsundersøgelsen. 

Ser vi eksempelvis på motorisk udvikling ved indskolingsundersøgelsen, er der blandt børn født før 32 uger næsten dobbelt så høj forekomst af børn med motoriske vanskeligheder. 

I alt får 14,5% af børnene født før 32 uger mindst tre bemærkninger af sundhedsplejersken til deres motoriske udvikling, mens dette gælder 7,5% af børn født mellem 32 og 36 uger og 6% af børn født til termin. Desuden bliver tidligt fødte børn på baggrund af høre- og synsprøven oftere henvist til yderligere under-søgelser sammenlignet med børn født til -termin. Rapporten viser ingen forskel på børnenes generelle trivsel og skoletrivsel afhængigt af, om børnene er født tidligt eller ej.

Tilsvarende mønstre genfindes ikke i studiepopulationen af unge, som undersøges af sundhedsplejersken i udskolingen. Resultaterne viser her, at der ikke er forskel i trivslen i hjemmet, i skolen, i forholdet til jævnaldrende og i andelen med bemærkninger til mentalt helbred mellem dem, der er født tidligt, og dem, der er er født til termin. Dog er der forskel i vægt, da de unge, der blev født før 32 uger, i højere grad oplever undervægt.

Hvad kan resultaterne bruges til
i praksis?

Rapporten viser, at sundhedsplejersken ved indskolingsundersøgelsen spiller en vigtig rolle, fordi hun her kan identificere de børn, der på grund af tidlig fødsel kan have forskellige sundhedsmæssige udfordringer, og som derfor kan have brug for ekstra hjælp og støtte fra forskellige fagprofessionelle. Det er relevant, at fremtidige undersøgelser belyser, hvordan det går børn og unge, der er født for tidligt, og som af forskellige årsager ikke er inkluderet i sundhedsplejerskernes skoleundersøgelser.

Derudover viser rapportens resultater, at sundhedsplejersken med fordel kan have et skærpet fokus på børn, der er født før 32 uger, da særligt disse børn har øget forekomst af udfordringer sammenlignet med jævnaldrende, der er født til termin.

Find den samlede rapport her: 

www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/temarapport_tidligt_foedte_boerns_udvikling_trivsel_og_sundhed