En guide til bedre inklusion: Forstå barnet før dets køn

Vi skal se børn, før vi ser drenge og piger. Inkluderende praksis kræver en åben og nysgerrig tilgang til, hvem barnet er. Underviser og forfatter Annette Hildebrand Jensen opfordrer til en åben og nysgerrig tilgang, der frigør os fra forudindtagede forestillinger. Det giver plads til at interagere med barnet i autentiske samtaler, der ikke er styret af køn.

– Vi ser hinanden som køn. Ikke altid som det første, men altid som noget af det største. Hvis ikke vi er opmærksomme på det, kan vi komme til at møde barnet fyldt med forforståelser, også som sundhedsplejersker, siger Annette Hildebrand, der underviser i køn, seksualitet og seksualundervisning på diverse professionshøjskoler. 

Vores samtaler med piger kan handle om veninder og stressmavepine, mens vi med drenge taler om computertid og en mere flyvsk trivsel. Men piger spiller også fodbold, og drenge er også kede af det. Vi kan komme til at lægge en mere let og humoristisk tone an med drengene og en alvorlig og følelsesfuld tone an med pigerne. 

Sprog og gentagne ’kønnede’ samtaler er en afgørende faktor i utilsigtet at fastholde kønsstereotyper.

– Vi risikerer at fokusere så meget på det kønnede barn og de data for normal udvikling, der findes om hhv. piger og drenge, at vores samtaler bliver kønsbetingede. Det er uhensigtsmæssigt. Derfor er en nuanceret forståelse af køn væsentlig – især også i sproget.

Sprog skaber virkelighed

Globalt og nationalt stræber vi efter mere ligestilling, men ifølge Annette Hildebrand ser vi stadig børn gennem vores egen opvækst, vores eget liv og med normative filtre. Det er ikke så mærkeligt, men det er potentielt begrænsende for at opdage barnet, som har det på en helt anden uforudsigelig måde. Derfor skal sundhedsplejersken skabe et rum, hvor barnet kan udfolde sig frit og autentisk.

– Jeg har erstattet ’normal’ med ’typisk’ i mit ordforråd, fordi det bidrager til opdelingen mellem drenge og piger, når vi taler om personligheder og kønsidentiteter. Vi har tendens til at dele kategorierne op, men der er rigtig mange fællestræk mellem kønnene. Så start med at fokusere på dem.

Også i pubertetsundervisning er det let at falde tilbage i stereotyper og binære kategorier. Annette Hildebrand Jensen understreger vigtigheden af at være opmærksom på at anerkende mangfol-digheden af køn og kroppe.

Konkret kan du f.eks. sige:

• De fleste stemmer forandrer sig
• Biodrenges bryster kan begynde at vokse, ligesom biopigers også kan
• Biopiger og biodrenge kunne være
  betegnelser at bruge for at tale om de biologiske køn. Men husk også at tale om nonbinære, som ikke bekender sig til at være enten pige eller dreng

Åbenhed som samtalestarter

Allerede i en tidlig alder, typisk mellem 6-8 år, begynder mange børn at have en egen oplevelse af deres køn og identitet. Nogle børn passer ikke ind i de traditionelle stereotyper for køn, og her har -sundhedsplejersken en vigtig rolle i at fungere som voksen, der udviser åbenhed og støtte. 

– Vi bør udvide dialogen om køn ved at stille åbne spørgsmål til barnet, skabe et trygt rum og give plads til barnets egne refleksioner og behov. Desuden kan små tiltag i indretningen såsom et prideflag eller en plakat med LGBT-tematik være med til at åbne samtalen om, at man kan være pige og dreng på mange måder – eller være noget midt i mellem. Og at det kan forandre sig senere i livet også.

Den tidlige dialog om køn og identitet er afgørende, og det er en god idé, at du forholder dig åbent, bredt og spørgende, for at du kan gå tættere på. Nogle eksempler på spørgsmål, der kan starte samtalen, er:

• Er du tryg?  
• Hvor går du hen, når du søger viden?
• Har du brug for at vide noget?