Forskning viser, at transkønnede børn og unge mistrives i langt højere grad sammenlignet med ciskønnede. Sundhedsplejersken kan gennem anerkendelse og oplysning bidrage til øget trivsel blandt transkønnede børn og unge.
Denne artikel er skrevet med fokus på sundhedsplejerskens muligheder for at bidrage til det transkønnede barn eller unges trivsel. Dog kan andre faggrupper også have glæde af at læse artiklen, da formålet med artiklen er at tydeliggøre vigtigheden af, at alle omkring det transkønnede barn eller unge bidrager til et inkluderende miljø. I artiklen gøres brug af termer, som ikke alle er bekendte med, hvorfor beskrivelsen af disse termer vil være at finde i små faktabokse.
LGBT+
LGBT er en forkortelse for Lesbian (lesbisk), Gay (bøsse), Bisexual (biseksuel), Transgender (trans-kønnet) og +’et står for alle de andre seksuelle/romantiske orienteringer og kønsidentiteter, som falder uden for ‘normen’. LGBT+ er altså en samlet betegnelse for de mennesker, der bryder med normerne for køn og seksualitet (LGBT+ Danmark, 2024).
Ciskønnet
Person, hvis oplevede køn stemmer overens med det ved fødslen tildelte køn (LGBT+ Danmark, 2024).
Børn og unges kønsidentitet
At være transkønnet betyder, at der er uoverensstemmelse mellem ens køns-identitet (det køn man identificerer sig med) og det ved fødslen tildelte køn (dikteret af CPR-nummeret). Vi ved endnu ikke, hvordan kønsidentiteten opstår eller udvikles hos mennesker, men nyere forskning har vist, at kønsidentitetsudviklingen hos transkønnede børn og unge er meget sammenlignelig med den, man ser hos ciskønnede børn og unge (Gülgöz, et al., 2019). Samtidig viser undersøgelser også, at børn og unge, der har en stærk og vedholdende kønsidentitet i barndommen og ungdommen, oftest vil fortsætte med at identificere sig således i voksenårene (Olson, 2016). Det er dog væsentligt at pointere, at der ikke er et rigtigt eller forkert tidspunkt at komme ud som transkønnet.
For nogle er der en meget tidlig erkendelse, for andre kommer denne først i teenage- eller voksenårene, hvilket der kan være mange årsager til.
Man kan som transkønnet både have en binær eller non-binær kønsidentitet. Hvis man har en binær kønsidentitet, identificerer man sig som enten pige/kvinde eller dreng/mand. Har man en non-binær kønsidentitet, kan det dække over, at man identificerer sig med begge køn eller ingen af dem. Nogle transkønnede/non-binære har en flydende kønsidentitet, hvilket betyder, at kønsidentiteten varierer (LGBT+ Danmark, 2024).
børn og unge, der har en stærk og vedholdende køns- identitet i barn- dommen og ung- dommen, vil oftest fortsætte med at identificere sig således i voksenårene
Mistrivsel blandt LGBT+ unge
Rapporten viser bl.a. at
- 64% har eller har haft selvmordstanker
- 53% har udført selvskade
- 40% har en spiseforstyrrelse
Transkønnede børn og unge er den LBGT+ gruppe, der har den højeste forekomst af mistrivsel (Juhl, 2021).
Mistrivsel blandt transkønnede børn og unge
I februar 2021 udgav LGBT+ Danmark og LGBT+ Ungdom rapporten ‘Stop diskrimination i skolen’. Rapporten bygger på en anonym spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra i alt 910 LGBT+ unge, med udgangspunkt i oplevelser fra grundskolen med primært fokus på 7. – 9. klasse (Juhl, 2021). Rapporten tydeliggør, at unge med en LGBT+ baggrund i langt højere grad end andre unge mistrives, og særligt gruppen af transkønnede unge er hårdest ramt.
Rapporten viser, at LGBT+ unge i langt højere grad har eller har haft selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelse. (Juhl, 2021). Det er nedslående læsning, men heldigvis kan vi ved at støtte og anerkende transkønnede børn og unge bidrage til, at deres trivsel er på niveau med andre børn og unge (Durwood, McLaughlin, & Olson, 2017).
Anerkendelse
Flere parametre er vigtige for, at transkønnede børn og unge kan trives på lige fod med ciskønnede. Et af de vigtigste parametre er anerkendelse af barnet eller den unges kønsidentitet. Som sundhedsplejerske kan man til en start imødekomme den transkønnedes ønske om kaldenavn og pronomener.
I FSTB bliver vi ofte mødt med spørgsmålet om, hvorvidt man ved at støtte barnet eller den unge i deres kønsidentitet kan gøre mere skade end gavn. Det er dog ikke tilfældet, tværtimod. Forskning viser, at når omgivelserne støtter barnet eller den unge i at udtrykke sit køn på den måde, de oplever er det rigtige, bidrager det til en øget trivsel (Durwood, McLaughlin, & Olson, 2017).
Hvis barnet eller den unge derimod ikke har mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet, har det konsekvenser for det mentale helbred og øger risikoen for at udvikle f.eks. angst og depression (Rafferty, 2018).
Førhen havde man en antagelse om, at mobning og eksklusion fra fællesskabet handlede om det enkelte barns væremåde eller personlighed, f.eks. hvis et menneske så anderledes ud eller havde en adfærd der adskilte sig fra flertallets. I dag ved vi dog, at det ikke handler om den enkelte, men tværtimod om dynamikker og mønstre i de sociale fællesskaber, som skaber eksklusionen (Jensen & Gundersen, 2022). Fordomme og manglende viden, om det at være transkønnet, kan være årsag til, at det transkønnede barn eller unge møder modstand i hverdagen. Som sundhedsplejerske har man oftest ikke daglig omgang med børnene eller de unge, men mange sundhedsplejersker står for, eller har del i Sundheds- og Seksual-undervisning og Familiekundskab (forkortet SSF). Her har sundhedsplejersken mulighed for at bidrage til at øge børn og unges viden om kønsidentitet og herigennem skabe forståelse for menneskers forskellighed.
En øget forståelse skaber mere tolerance og bidrager til inkluderende fællesskaber (Jensen & Gundersen, 2022).
Når man som fagperson skal indhente viden omkring det at være transkønnet, og hvordan man kan bidrage til at skabe inkluderende fællesskaber, kan det virke overvældende for det transkønnede barn eller unge, hvis det samtidigt med at have brug for hjælp skal fungere som kilde til oplysning. Mange har ikke lyst til at svare på spørgsmål relateret til det at være transkønnet, og for nogle vil det være meget grænseoverskrid-ende. Det er derfor en god idé i stedet at opsøge viden hos relevante organisationer eller fagpersoner.
Pronomener
De ord, vi bruger til at omtale
hinanden med, f.eks. han/ham, hun/hende, de/dem eller hen (LGBT+ Danmark, 2024).
Et af de vigtigste parametre for trivsel er anerkendelse af barnet eller den unges kønsidentitet
Ikke alle børn og unge får støtte hjemmefra
De voksne omkring transkønnede børn og unge har et ansvar for i fællesskab at finde gode løsninger, der kan understøtte barnet eller den unges trivsel. Det er dog ikke alle transkønnede, der får støtte hjemmefra, og her kan de fagprofessionelle omkring barnet eller den unge gøre en stor forskel.
Som sundhedsplejerske kan man hjælpe med at finde en fortrolig voksen (typisk en lærer/pædagog eller anden fagprofessionel), som kan møde og anerkende barnet eller den unge for den, de er. Samtidig kan den fortrolige voksne også bidrage til at skabe et inkluderende miljø i skolen eller på institutionen.
Hvis man som sundhedsplejerske oplever, at et barn eller ung åbner op omkring sin køns-identitet, er det afgørende, at man værner om barnet eller den unges fortrolighed. Del derfor aldrig oplysninger om vedkommendes kønsidentitet med andre, kun hvis barnet eller den unge specifikt har givet samtykke hertil. Det er vigtigt altid at lytte til barnet eller den unge og tage udgangspunkt i dennes ønsker og behov. I samtalen med barnet eller den unge, kan sundhedsplejersken spørge nysgerrigt ind til, om vedkommende har delt disse tanker med andre. Hvis ikke barnet eller den unge har delt sine tanker med andre men har et ønske om at gøre det, kan man tilbyde barnet eller den unge at hjælpe med dette. Sundhedsplejersken kan f.eks. lave aftaler med barnet eller den unge om at fortælle forældrene eller en anden voksen, de er tryg ved, om dennes kønsidentitet.
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
FSTB er en frivillig forening, der har til formål at yde støtte til og forbedre levevilkårene for transkønnede børn og unge. Det gør vi gennem oplysningsarbejde, politisk arbejde og ved at skabe netværk for familier med et transkønnet barn. FSTB har ingen lønnede medarbejdere og er udelukkende drevet af frivillige, der alle er forældre eller pårørende til et transkønnet barn. I FSTB arbejder vi med forskningsbaseret evidens, og har igennem mange års arbejde opnået stor erfaring på området og indhentet utallige beretninger fra transkønnede børn og unge og deres familier.
Det er dog ikke alle transkønnede, der får støtte hjemmefra, og her kan de fagprofessionelle omkring barnet eller den unge gøre en stor forskel
Mulighed for mere viden
FSTB tilbyder rådgivning til børn, unge, pårørende, fagpersoner og andre, der ønsker information, viden og støtte. Rådgivningen kan være at finde den rette måde at støtte et barn eller konkrete råd og vejledning om praktiske forhold.
FSTB har med støtte fra Sundheds-styrelsen lavet projektet ‘Råd og viden om børn og unges kønsidentitet’. Projektet havde til formål at samle eksisterende forskning på området og indhente viden fra fagpersoner, forældre og transkønnede børn og unge til udarbejdelse af hæfteserien ‘Støt transkønnede børn og unge’. Hæfter, der henvender sig til hhv. daginstitutioner, skoler og familier. I samme projekt har FSTB udgivet bogen ‘Storm og vikingedysten’, der handler om en transkønnet dreng. Bogen henvender sig til de 9-12-årige.
I øjeblikket arbejder FSTB med projektet ‘Digital indsats til bedre viden om børn og unges kønsidentitet’, som er støttet af Ligestillingsministeriet. Projektets formål er at udgive pædagogisk og didaktisk informationsmateriale med en online webinarserie, der særligt henvender sig til fagprofessionelle i grundskolen samt informations- og
undervisningsmateriale målrettet børn i 5-8-årsalderen. Den første del af materialet forventes klar i efteråret 2024.
Materiale, udarbejdet af FSTB, ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside www.FSTB.dk. Det er også muligt at få tilsendt hæfter og bøger. Læs mere herom på vores hjemmeside.
FSTBs Rådgivning
Alle, der søger rådgivning omkring transkønnede børn og unge, kan kontakte FSTBs telefonrådgivning.
Telefonrådgivningen er gratis og har åbent hver onsdag fra kl. 19.30 – 21.30.
Tlf: 8987 4433.
