Hjem » Nyheder »Ser du, hvad dit barn ser?

Udgivet: 29. september 2024

Ser du, hvad dit barn ser?

Kræftens Bekæmpelse lancerer i dag kampagnen ’Ser du, hvad dit barn ser?’, der sætter fokus på, at børn og unge bliver bombarderet med markedsføring for usunde føde- og drikkevarer på især de sociale medier – og ofte uden at vi som forældre eller voksne kan se det. Samtidig er der ingen lov, der effektivt beskytter vores børn og unge mod fødevareindustriens påvirkning.

Derfor opfordrer vi med kampagnen til, at man tilkendegiver sin opbakning til Kræftens Bekæmpelses arbejde for en strammere markedsføringslov, så den effektivt beskytter børn under 18 år mod den skadelige, brede og omfangsrige markedsføring for usunde føde- og drikkevarer på dette direkte link: www.etletteresamfund.dk/vis-din-opbakning

Kampagnen er primært målrettet forældre, som har børn i alderen 12-17 år. Vi annoncerer kampagnen de næste 14 dage fra ’Et lettere samfunds’ Facebook og Instagram-kanaler samt via Kræftens Bekæmpelses YouTube-kanal. I kan se kampagnen ’Ser du, hvad dit barn ser’ her: https://youtu.be/2FD3LENFerI

Vi vil opfordre jer til at dele kampagnen og budskabet om, at man kan tilkendegive sin opbakning til Kræftens Bekæmpelses arbejde for at få strammet markedsføringsloven på www.etletteresamfund.dk

Hvad er problemet?

Op til 80 pct. af den fødevaremarkedsføring, som børn og unge møder, viser usunde føde- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker. Det er problematisk, fordi markedsføringen påvirker børn og unges holdninger, deres smags- og fødevarepræferencer og bidrager til et øget forbrug og indtag af usunde fødevarer. Det øger risikoen for overvægt.

Det er vigtigt med forebyggelse allerede fra barndommen. Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt 15 pct. i indskolingen, 21 pct. i mellemskolingen og 19 pct. i udskolingen. Og udviklingen går desværre den forkerte vej. Det påvirker børnenes sociale liv og deres trivsel negativt. Og 70 pct. af børn der lever med overvægt, tager overvægten med sig i voksenlivet.

Hvad skal der til?

Ansvaret for at forebygge overvægt ligger ikke hos individet alene, men også på samfundets beslutningstagere, fødevareindustrien og supermarkederne.

Helt konkret anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at:

  1. Der indføres strammere markedsføringsrestriktioner via lovgivning (ikke frivillige kodekser, som fødevareindustrien gør brug af nu).
  2. Lovgivningen omfatter alle børn og unge under 18 år.
  3. Lovgivningen adresserer en bred række af markedsføringskanaler og -strategier.
  4. Der fokuseres på den markedsføring børn og unge eksponeres for og ikke kun den markedsføring, som er målrettet direkte til børn og unge.
  5. Der udvikles en ernæringsprofil af de danske myndigheder som kan sikre, at det ikke er tilladt at markedsføre for føde- og drikkevarer, hvis indhold af f.eks. sukker, fedt eller salt overstiger en fastlagt grænse.

PS. Ultra Nyt har lavet et indslag, hvor en 6. klasse scroller i 10 minutter. Se resultatet i indslaget her (1:08 inde)

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.