Hjem » Artikler »Synlighed skal styrkes: Pressearbejde på bestyrelsens dagsorden

Forfatter: Cathrine Eriksen Fris
Fotograf: Adobe stock
Magasin: Sundhedsplejersken 03 2024
Udgivet: 27. juni 2024

Synlighed skal styrkes: Pressearbejde på bestyrelsens dagsorden

Synes du, vi tager for lidt spalteplads i medierne? Det er du ikke alene om. Derfor arbejder FS10’s bestyrelse aktivt med at skabe en strategi for, hvordan vi styrker tilstedeværelsen i offentlige diskussioner for at formidle faglig viden, imødegå kritik og kommentere på faktuelt forkerte udtalelser.

I mediebilledet spænder diskussionen om sundhedsplejersker vidt – fra anklager om at gøre forældre bange for at skade deres egne børn til tvivl om, hvorvidt vi er klar til den nye øremærkede barselsordning. Der er også historien om en kommune, der udtrykker bekymring over forældre, der lader deres barn rejse sig selv efter fald, samt artikler om forskning, der påpeger en øget risiko for psykisk sygdom senere i barndommen hos spædbørn med motoriske udfordringer.

Det er aspekter af komplekse samtaler om sundhedspraksis, der kræver nuanceret refleksion og faglighed – og som vi bør deltage i. Som sundhedsplejersker bør vi tale højt, når det giver mening. Derfor er pressearbejde blevet et fast punkt på dagsordenen ved hvert bestyrelsesmøde i FS10.

”Snakken går på, hvornår vi skal reagere. Hvornår er vores stemme vigtig? Hvordan opdager vi, at vi bliver omtalt? Vi bør bruge vores stemme i den offentlige debat for at positionere sundhedsplejersker som autoriteter i det faglige landskab og for at sikre, at vores perspektiver og viden bliver hørt.

Derfor er det også vigtigt, at vi siger det rigtige,” lyder det fra Gitte K. Jørgensen og Lise Madsen på bestyrelsens vegne.

Mere synlighed og større stemme

Vi er aktive i mange arenaer, har indflydelse på styrelsesniveau og når ud til en overvældende majoritet af danske hjem (96,9% af alle familier med en nyfødt). Alligevel oplever vi at være tavse og, at vores stemme er relativt uhørt i den offentlige debat. Den skævvridning vil vi rette op på.

Derfor har vi i FS10’s bestyrelse de seneste måneder arbejdet dedikeret med at skabe en strategi for at styrke vores synlighed bl.a. motiveret af jeres efterspørgsel af et større engagement i den offentlige debat.

”Vi er synlige på platforme via vores medlemsblad, nyhedsbrev, hjemmeside, Facebook-side mm. Men nogle gange bliver vi kontaktet af medlemmer og kolleger, som opfordrer os til endnu mere synlighed. Det kan f.eks. være et ønske om en øjeblikkelig reaktion på en artikel eller udtalelse, hvor vi sundhedsplejersker oplever at blive kritiseret, eller hvor vores profession bliver anfægtet,” siger Gitte K. Jørgensen.

Det snakker vi om i bestyrelsen:

  1. HVEM skal reagere?
  2. HVAD skal vi reagere på? 
  3. HVORFOR skal vi reagere?: Vi vil… Således, at målgruppen indser/forstår, at…
  4. HVORDAN vil vi reagere?: Saglig, faglig, blive på egen banehalvdel. Målrettet. Positionering. Anerkende andres holdning, vi ser det således… / vores erfaring er…
  5. HVORNÅR vil vi reagere?: Når vi bliver indigneret i forhold til at være sundhedsplejerske eller på børn/familiers vegne. Nysgerrig-hed – når noget er faktuelt forkert
  6. LANGSIGTET. Beskrivelse af sundhedsplejerskers arbejde kan bruges, hvis vi ikke får svaret akut

I FS10’s bestyrelse bliver vi opfordret til at deltage mere i den offentlige debat, og vi deler opfattelsen af, at vores stemme har betydning i faglige diskussioner. Derfor har vi skabt nogle foreløbige strategiske målsætninger:

  • Vi vil blive mere opmærksomme på, hvad der skrives/udtales om os og vores fag
  • Vi vil lave en strategi ift. synlighed – hvornår og hvordan skal vi reagere, når det er aktuelt
  • Vi skal være synlige på åbenlyst faktuelt forkerte udtalelser/ytringer
  • Vi vil bede jer medlemmer om at kontakte os, hvis I læser/hører vores fag blive nævnt i medier

Indsatser skal være kloge

Det er særligt vigtigt, at vi er synlige i mediebilledet, når det handler om at formidle evidensbaseret viden, udfordre misinformation og adressere vigtige aspekter af børn og familiers sundhed og trivsel. Vi drøfter bl.a., hvordan vi kan blive mere synlige og proaktive, når vi oplever et behov for at reagere på fagets, medlemmernes, familiernes eller børnenes vegne.

Da FS10’s bestyrelsesarbejde er finansieret af medlemmerne, er det vigtigt, at vi udarbejder en pressehåndtering, hvor økonomien og ressourcerne hænger sammen med de strategiske mål. Det er vigtigt at sikre, at vores indsats er velovervejet og effektiv – også i vores overvågning af medierne.

”I FS10’s bestyrelse er vi frivillige, og vi dedikerer alle bestyrelsesmøder til fagligt arbejde. Det begrænser vores ressourcer til at kommentere og reagere i medierne.

Vores mål er dog klart: Vi vil være faglige, saglige og på forkant i vores respons, når vi bliver omtalt eller kritiseret. Derfor arbejder vi aktivt på at opbygge kontakter og samarbejder inden for forskellige netværk,” siger Lise Madsen.

Gennem samarbejder stræber vi mod at skabe et bedre beredskab med en velovervejet og effektiv pressestrategi i overensstemmelse med SST’s vejledning og vores forretningsplan i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. 

Vi arbejder allerede

FS10’s bestyrelse arbejder på at blive mere synlige i den offentlige diskussion. I debatindlægget ‘De lægefaglige selskaber maler et skræmmebillede’ på Sundhedsmonitor.dk udtrykker FS10’s, formand, Susanne Rank Lücke, sin faglige holdning og perspektiv. Det markerer en vigtig synliggørelse af FS10’s engagement og stemme i de sundhedsfaglige diskussioner.

Læs artiklen på
www. sundhedsmonitor.dk

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.