Ny forskningsartikel med evidensberegninger viser, at screening ved læge, sundhedsplejerske, øre- eller øjenlæge ikke altid opdager de børn eller unge, der mistrives pga. deres syn eller hørelse. Mistrivsel, der f.eks. ses fagligt eller gennem skolevægring.
Mange af de børn og unge, der deltager i forskningsartiklen, har efter en screening fået beskeden, at deres syn eller hørelse er ‘OK’ – og derfor går der ofte lang tid, inden de får den rette analyse af synets eller hørelsens årsager til mistrivsel. Derfor er det en god ide at informere om, at screeningen af syn og hørelse ikke dækker alle årsager til mistrivsel.
Fra sundhedsministeriet udstedes besked om, hvordan der skal screenes, men forskningsartikel viser, at screeningsmetoden ikke opdager de områder, hvor der er størst besvær, så tidlig indsats kan iværksættes.
Få ændringer i screeningmetoderne kan opdage flere børn og unge uden ekstra midler eller mere tidsforbrug. Vi har informeret udvalget i sundhedsministeriet om dette, men, som vi kan forstå, er det en tung proces at ændre.
Syn: Screening af klartsyn med klap for det ene øje på seks meters afstand kan opdage nærsynethed og måske stor langsynethed/bygningsfejl, hvis de ikke selv kan kompensere kortvarig, mens screening udføres.
Men forskningsartiklen viser, at en meget lille procent af børn og unge med mistrivsel har problemer med synet på seks meters afstand.
Derimod viser forskningsartiklen nedsat evne til at zoome ens og optimalt i 40 cm
eller uens hastighed i læsebevægelser, lysfølsomhed, nedsat visuelkoncentration, nedsat samarbejde mellem synsfelterne, visuel udtrætning eller nedsat visuel arbejdshukommelse, der kan give mistrivsel.
Heldigvis kan alle disse årsager optrænes med neurologiske øvelser – se evidensforskningen i forskningsartiklen på www.synogindlaering.dk
Vi har anbefalet at udskifte test fra klartsyn på seks meters afstand til læserelaterede øjenbevægelser på 40 cm.
Hørelsen: Screening af toner på 20 dB kan opdage nedsæt hørelse i et stille rum.
Men forskningsartiklen viser, at det er sjældent, at børn og unge, der mistrives, ikke kan høre toner på 20 dB.
Derimod viser forskningsartiklen, at det er lydfølsomhed, uens hørekurver, hvor der skal kompenseres, nedsat samhørelse (binaural), nedsat opfattelse af ord ved baggrundsstøj, nedsat auditiv koncentration, auditiv udtrætning, APD, nedsat forståelse gennem hørelse eller nedsat auditiv arbejdshukommelse, der forårsager mistrivslen.
Heldigvis kan disse årsager genoptrænes med neurologiske øvelser – se evidensresultaterne i forskningsartiklen.
Vi anbefaler at teste minimumshørelsen – frem for fast på 20 dB – så man kan se, om der er sensitiv eller uens kurver.
Tidligere indsats kan forkorte mistrivslen og få individuelle årsagsbehandlinger igangsat.
I dag tilbydes dette på privatklinikker med mange års erfaring – men i fremtiden kan det trækkes ind i det offentlige.
Disse symptomer er værd at holde øje med. De afslører mere barnet eller den unges
besvær end screeningerne, som de skal udføres i dag. Der kan være et eller flere symptomer, der passer på eleven:
- Udtrætning
- Nedsat social- eller faglig trivsel
- Nedsat koncentration, kropsuro eller er ‘i sin egen verden’
- Lydfølsomhed
- Lysfølsomhed
- Køresyge, svimmelhed
- Læsebesvær/langsom læser/følger teksten med finger/papir
- Svært ved at huske bogstavers lyde/navn
- Linje skiftebesvær
- Spejler tal/bogstaver eller ombytter b/d
- Gættelæser f.eks. den, det eller der, du/ud
- Springer over små ord ved læsning
- Stavebesvær
- Nedsat forståelse af det læste
- Nedsat hukommelse af det læste
- Matematik-/logisk besvær
- Ombytter f.eks. 43/34, el. 70, 80 eller 90 eller gættelæser
- Svært ved at huske tabeller eller forklaringer på opsætning af et regnestykke
- Skelen, dovent øje, dobbeltsyn, øreproblemer og eller hovedpine
- Nedsat arbejdshukommelse enten auditivt af det hørte eller visuelt af det viste/sete
- Mistrivsel, læse-/ matematik vægring eller skolevægring
Den 0-6-åriges besvær kan opdages tidligere, da nedsat eller sen motoriskudvikling samt sprogudvikling kan afsløre syns- eller hørelsesbesvær. Tidlige tegn, der ikke opdages ved screening, et eller flere af disse symptomer kan tidligt afsløre besvær enten visuelt eller auditivt:
- Sen motorisk udvikling, springer over kryb eller kravl
- Meget aktiv/kropsuro eller meget inaktiv
- Sen integration af primitive reflekser
- Sen tale/sprog, nedsat ordforråd
- Falder meget, går ofte ind i ting/vælter f.eks. glas/spilder
- Køresyge
- Nedsat boldspil, sen cykling
- Skelen/dovent øje
- Hører forkert eller siger meget ‘hvad,’ skal have gentagelser
- Svært ved at huske beskeder
- Tegner/skriver helst ikke
- Sen til at skrive eget navn
- Spejlvender tal/bogstaver
For mere information se forskningsartiklerne på www.synogindlaering.dk
Tværfaglig klinik med analyse af syn, hørelse samt motorik samt individuelt tilpasset neurologisk øvelsesprogram, landsdækkende.
