Hjem » Artikler »Boston– School Nurse International (SNI) – 2023

Forfatter: Jeanne Vetterstein, Anja Kreutzmann, Tine Lohmann
Fotograf: Privat, Birgit Skou Fotografi
Magasin: Sundhedsplejersken 03 2024
Udgivet: 27. juni 2024

Boston– School Nurse International (SNI) – 2023

Vi var omkring 100 skolesygeplejersker fordelt på 13 nationaliteter samlet til en international konference om skolesygepleje. Programmet var tæt pakket med emner, der strakte sig fra endomitriose til vold mod børn.

En gennemgående oplægsholder var Valentina Baltag fra WHO. Hendes udsyn var globalt og berørte store emner som børn og unges sundhed.

På én af de sidste dage handlede Valentinas oplæg om forebyggelse af vold mod børn og unge, og hvad vi som sundhedsarbejdere kan gøre for at hjælpe. Det gjorde et voldsomt indtryk, at 1 ud af 2 børn på globalt plan er udsat for vold, det svarer til en billion børn årligt. For børn under fire år dør et barn ud af 100.000 af den vold, barnet har været udsat for, det svarer til, at der dør et barn hvert 5. minut.

Det er skræmmende tal og med vidstrakte konsekvenser på samtlige helbreds og livsvilkårs betingelser.

Udover at bidrage med posters om vores danske sundhedsplejemodel havde vi et oplæg på en af de utallige Breakout Sessions, der var mulighed for at deltage i efter dagenes mange oplæg i plenum. Oplægget handlede om skolefravær med baggrund i Egmont Fondens rapport ‘Skolens tomme stole.’ Indledningsvis præsenterede vi vores danske sundhedspleje model.

Flere spurgte overrasket ind til, hvordan vi får forældrene til at møde op og deltage i undersøgelse og samtale. En del spurgte til, hvilke emner vi almindeligvis taler med børnene om ved vores sundhedssamtaler, og hvordan vi stillede spørgsmål omkring de relevante emner for samtalen. Interessen for vores danske sundhedspleje model var stor.

Beretning fra sundhedsplejerske, Anja Kreutzmann

Kate King er karismatisk, tidligere underviser, har arbejdet med fattige familier og været leder. Nu nyder hun at lave grundlæggende skolesundhedspleje.

Kate King fortæller, at i Ohio, hvor hun arbejder, uddeles der gratis låse til pistolers aftrækkere således, at ‘hjemmets pistol,’ som ligger fast i en lomme eller under en hynde i sofaen, ikke kan udløses af en nysgerrig 3-5-årig – med dødsfald af søskende eller andre som resultat.

Der kommer 20 (skole-) busser hver dag til Kates skole, og der tales 16 sprog, og Kates energi passer godt til at have en skole med så stor diversitet og så mange børn.

Kate er formand for NASN (National Association School Nurses) i USA. Kate fortæller, at sygeplejerskerne i sydstaterne ofte har en 1-årig uddannelse – mens langs øst- og vestkystens stater er det en flerårig uddannelse.

På et tidspunkt siger Kate: “Working with children is healing” – vi andre nikker og stemmer i: “So true… So true.”

Tell us about schoolnursing in Denmark

Schoolnurses fra andre lande organiserer, at læger kan komme på skolen og vaccinere. Derudover tager sohoolnurses sig af plaster, medicinadministration og er overvejende somatisk orienteret.

De kommende dage blev det også tydeligt, at vi i Danmark skiller os ud ved at være optagede af, hvad skolebørnene selv finder vigtigt. At børnenes perspektiv skal medtænkes ind i evt. netværksmøder, hvis barnet har vanskeligheder/udfordringer.

Svaret på, hvordan vi voksne skal løse et skolebarns vanskeligheder, har barnet også et bidrag ind i. Ofte et betydningsfuldt og vigtigt bidrag. Det er et demokratisk problem, hvis ikke vi spørger børnene, som det handler om, hvilket er noget af det, jeg gentager en del gange til de lyttende udenlandske schoolnurses.

Beretning fra Tine Lohmann, medlem af Bestyrelsen Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Det oplæg, jeg blev mest optaget af, handlede om våben i USA, og måden familier håndterer deres våben på, mængden af dødsfald i forbindelse med våbenbesiddelse, og at det faktisk er en del af skolesundhedsplejerskens arbejde at forebygge dødsfald.

Oplægget blev holdt af Robin Cogan, MEd RN, NCSN, FNASN, FAAN med titlen: ‘A public Health Approach to Ending Gun Violence Against Children: Experiences from a US School Nurse’s Office.’

Robin fortalte, at antallet af dødsfald i eget hjem er steget markant de sidste år.

Antallet af dødsfald som følge af skyderi blandt unge under 18 år er steget fra ca. 1.800 om året til 2.590 i 2021. Antallet af dødsfald blandt ‘Black Kids’ er ca. fem gange højere end hos ‘White Kids.’ 

Det er den største dødsårsag blandt de 1-19-årige. Trafikulykker ligger nr. 2. Der findes våben i et ud af tre hjem. Udfordringen er, at familiernes våben ikke er sikret i hjemmet.

Måske er de ladt, flyder rundt omkring i hjemmet, ligger mellem sofapuderne eller på en reol. Det betyder, at børn let kan få fat i dem og nogle gange kommer til at skyde enten mor, far eller en søskende.

Sundhedsplejerskens forebyggende arbejde består bl.a. i at tale med familierne om at sikre deres våben og låse dem inde.

Desværre er det et ‘betændt’ emne, da en del familier har den holdning, at det skal sundhedsplejersken ikke blande sig i.

En del skolesundhedsplejersker fortalte efterfølgende, at de simpelthen ikke tør tale med forældrene om det. De fortalte også, at det er meget forskelligt fra stat til stat, hvor udbredt det er med våben i hjemmene. De amerikanske sundhedsplejersker forventer ikke, at der kommer et forbud fra politisk side, da der er mange penge involveret i
våbenindustrien.

Antallet af skoleskyderier er steget markant de sidste år, hvor 304 børn blev dræbt i 2022.

Det betyder, at man har træning på skolerne i forhold til, hvordan børnene skal reagere, hvis de oplever et skoleskyderi.

The Drivers of Firearm Injury

  • There are more guns than people in the United States by almost 100 million
  • Infortunately, only 46% of firearms are stored safely
  • 2/3 of gun owners have not received formal gun safety training
  • 4.6 million children live with inlocked, loaded guns – 1 out of 3 homes with kids have guns.
  • Among younger children (ages 0-12 years) who are killed by a firearm, 85% are killed in their own home

 

www.affirmresearch.org/impact

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.