Tidlig tilknytningog amning

v/ Saara Salo, PhD, klinisk psykolog og psykoterapeut

Hvad ved vi om forholdet mellem amning og tidlig tilknytning? Saara Salo gav på Nordisk Ammekonference i Helsinki svar på dette med udgangspunkt i 11 studier.

Tryg tilknytning: At mødre selv er trygt tilknyttet fremmer, at de starter et ammeforløb. Og længerevarende amning, mere end tre måneder, er forbundet med en tryg tilknytning til barnet. Ammeopstart lige efter fødslen er til gengæld ikke forbundet med barnets trygge tilknytning. Dermed kan en udfordret ammestart udvikle sig til et godt ammeforløb med sund tilknytning til sit barn.⁽¹⁾

Moderens subjektive oplevelse af fødslen og amningen forudsiger senere følelsesmæssig tilgængelighed.⁽²⁾

Negative ammeerfaringer (subjektivt), ammeudfordringer (objektivt), ringe/nedsat psykisk fleksibilitet og lav selvmedfølelse forudsiger lav følelsesmæssig tilgængelighed i forældre-barn relationen (396 mødre). ⁽²⁾

Et studie af 675 mor-barn dyader viser, at øget ammevarighed er forbundet med moderens følsomme respons, øget sikker tilknytning og nedsat desorganiseret tilknytning, når barnet er 14 måneder. ⁽³⁾

Andet studie af 1272 familier, hvor barnet var blevet ammet i en længere ammeperiode, var moderens sensitivitet overfor barnet stigende op til barnets 11 års alder. ⁽⁴⁾

Der er registreret, at mødre, der udelukkende ammer, har større aktivitet i det limbiske system, når de hører deres barn græde, end mødre, der udelukkende giver deres barn modermælkserstatning på flaske. Dermed er der større involvering af det følelsesmæssige hjerne-system hos ammende mødre.⁽⁵⁾

Ammende mødre har øget oxytocin-niveau og bedre evne til at genkende følelser.⁽⁶⁾

Når spædbarnet, der bliver ammet, søger trøst og bruger den voksne som en sikker base for udforskning, er (tilknytnings) adfærden varm, kærlig og samarbejdsvillig og lav i forhold til at være krævende og vred.⁽⁷⁾

Hos ammende mødre med angst ses højere niveau af cortisol, når spædbarnet er stresset: Mødrenes adfærd kan være kontrollerende og forkert afstemt. Det viser sig ved afbrudte ammemåltider og ved, at mødrene tilbyder brystet for ofte. Mødrene er også udfordret af tvangsmæssige
bekymringstanker. ⁽⁹⁾

Case: Mor med angst: ”Hvordan er det for dig at amme?” ”Det ved jeg ikke, jeg kigger ikke på hende under amningen, jeg tæller hendes sut (antal).” ”Hun skal sutte 40 gange, så har hun fået nok.” 

Eksempel på, hvordan den ammende mors angst resulterer i en kontrollerende adfærd under ammemåltidet, fordi moderen er udfordret i forhold til at tolke barnets signaler. Dette påvirker både moderens self-efficacy, amningen og tilknytningen til barnet negativt. Case giver sundhedsplejersken viden om, hvilke signaler vi skal være opmærksomme på, og hvilke spørgsmål vi kan stille i forhold til at fremme en tryg tilknytning og i forhold til at forebygge ammestop, når den ammende mor har angst.

Der er evidens for, at amning har god effekt på moderens mentale helbred… især angst og depression. Derfor giver ovenstående case sundhedsplejersken vigtig viden om et øget behov for ammevejledning med fokus på at styrke mor-barn samspillet, fremme en tryg tilknytning og forebygge ammestop. ⁽⁸⁾

Ved depression i graviditeten eller postpartum ses kortere ammeperiode – men ikke påvirkning af ønske om amning eller ammeopstart.⁽¹⁰⁾ Der ses også lavere niveau af self-efficacy i forhold til amning.⁽¹¹⁾ Mødre med symptomer på depression prænatalt stoppede amning 2,3 måneder tidligere.

Mødre med symptomer på depression, som ammede hyppigt ved tre måneder, viste tydeligt fald i depressive symptomer – også ved 24 måneder postpartum.⁽¹²⁾ Den depressive mor har et ønske om at amme – men er i øget risiko for tidligt ammestop, hvilket kræver øget behov for støtte og vejledning fra sundhedsplejersken.

Uoverensstemmelser mellem forventninger om amning og den aktuelle erfaring kan resultere i dårlig mental trivsel. 

Undvigende tilknyttede mødre trapper i løbet af de første seks
måneder hurtigere ud af amningen end mødre med tryg tilknytning.

Sundhedsplejersken bør derfor have ekstra fokus på mødre med lavt selvværd, mødre, der i barndommen skulle klare de hårde perioder selv, mødre, der er vokset op med mindre opmærksomhed på følelser og udfordringer i at have fokus på og tale om følelser. Der, hvor forældrene var følelsesmæssige utilgængelige. Vær opmærksom på disse mødres behov for ekstra støtte og ammevejledning. ⁽¹³⁾

”Hvem passede dig, da du var lille?”

Der ses sammenhæng med kortere ammeperiode og fysisk og psykisk omsorgssvigt i moderens barndom. Især kvinder, der har oplevet sek-suelle overgreb, er mindre tilbøjelige til at amme deres børn, da de er udfordret på kropskontakten. ⁽¹⁴⁾

Der er evidens for, at bedstemødre påvirker varighed af udelukkende amning. Bedstemødre kender til fordele ved amning – men er utilstrækkelige i deres støtte ved ammeudfordringer, før barnet er seks måneder. Der giver de praktisk hjælp i form af tilskud af modermælkserstatning og i mindre grad psykisk støtte i samarbejde med far/netværket. ⁽¹⁵⁾

Mere praktisk hjælp som at få barnet til at sove osv. resulterede i mindre amning/kortere ammeperiode. Modsat er emotionel støtte fra bedsteforældre og især fra far/partner vigtigere. ⁽¹⁵⁾

Forskellige forældre har brug for forskellige ord og forskellig slags støtte.

Information er ikke så vigtigt, følelser er vigtigere!

Saara Salo konkluderer, at for at fremme amning og tidlig tilknytning er det vigtigt, at vi som sundhedsplejersker/sundhedspersonale gerne allerede under graviditeten spørger begge forældre om deres tanker om fødslen og amning. At vi har fokus på mors egen tidlige tilknytning, mors grad af self-efficacy, mors evne til at arbejde med udfordringer, mors mentale helbred, eventuelle traumer fra barndommen og fokus på bedste-mødres tilgang og støtte til
amning.