Nye forskningsprojekter tester et digitalt forløb til mødre med symptomer på efterfødselsreaktioner  

Som forskere på et stort forskningsprojekt har vi udviklet et digitalt selvhjælpsforløb, der nu skal afprøves i flere kommuner. Målet er at hjælpe mødre med psykiske udfordringer efter fødslen, herunder fødselsdepression. Forløbet findes i en dansk version, iCARE, og en sprogligt og sociokulturelt tilpasset arabisk version, iCARE-arabisk. Vi ønsker at tilbyde fleksibel støtte, som mødre kan bruge, når og hvor det passer dem.

Tidlig indsats ved psykiske udfordringer efter fødslen

Det er almindeligt, at forældre oplever psykiske udfordringer i månederne efter fødslen, ofte kaldet efterfødselsreaktioner. Nogle har symptomer svarende til fødselsdepression, mens andre gennemgår en sårbar periode. Uanset hvad, opstår disse udfordringer på et tidspunkt, hvor tilknytningen mellem forælder og barn er under udvikling, hvilket gør situationen særligt kritisk. Hvis der ikke sættes tidligt ind med støtte eller behandling, kan det påvirke hele familiens trivsel (1, 2).
I Danmark screener næsten alle kommuner mødre for fødselsdepression ca. otte uger efter fødslen, og 97 %  bruger Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), typisk med cut-off 11 for mødrene (3). En dansk undersøgelse har vist, at EPDS er et godt redskab til at opspore mødre med fødselsdepression, når man bruger en cut-off på 11 (4). 
Mødre med migrantbaggrund er associeret med mindre social støtte, udfordringer med at navigere i et nyt system eller socioøkonomisk belastning, og har derfor øget risiko for at udvikle fødselsdepression (5). Dansk forskning viser, at kvinder med migrantbaggrund bliver screenet sjældnere og i mindre grad gør brug af mentale sundhedstilbud efter fødslen (6, 7).
Det er vigtigt, at alle mødre med tydelige symptomer får hurtig hjælp, så fødselsdepression kan forebygges. En rapport viser dog stor variation i tilbuddene mellem kommuner, og der kan være ventetid på behandling (3). Vores to nye forskningsprojekter vil afhjælpe disse udfordringer.  

Uanset hvad, opstår disse udfordringer på et tidspunkt, hvor tilknytningen mellem forælder og barn er under udvikling, hvilket gør situationen særligt kritisk.

iCARE-projektet

iCARE er et forskningsprojekt, der afprøver et digitalt forløb til dansktalende mødre som supplement til de tilbud og behandlinger, de ellers modtager. Forløbet er målrettet mødre med eksempler, der afspejler deres situation og er designet som et selvstændigt forløb (uden direkte støtte fra psykolog). Forløbet bygger på principperne for kognitiv adfærdsterapi og Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som er dokumenteret effektiv til at mindske symptomer på fødselsdepression (8, 9).
iCARE-forløbet består af fire hovedmoduler: 1) Introduktion til efterfødselsreaktioner og egenomsorg som nybagt mor, 2) hjælp til at sænke forventningerne til sig selv som mor, 3) fokus på at skabe gode oplevelser i hverdagen og 4) håndtering af svære og negative tanker samt ændring af uhensigtsmæssige tankemønstre.
Derudover kan mødrene tilgå fire ekstra moduler, der handler om mindfulness, hvordan man beder om hjælp fra andre, samvær med baby samt håndtering af bekymringer og skræmmende tanker. 
Forløbet rummer også et modul til partnere og pårørende med viden om efterfødselsreaktioner og råd til, hvordan mor bedst støttes i en sårbar tid. 

Erfaringer fra de involverede kommuner har udformet iCARE- projektet

Projektet samarbejder med 21 kommuner. I opstartsfasen har vi gennemført interviews med sundhedsplejersker og andre sundhedsfaglige personer for at få indblik i deres erfaringer. De har også været med til at vurdere potentialet i digitale forløb og bidraget med værdifuldt input til iCARE-forløbets indhold.
I forbindelse med et pilotprojekt har vi fået feedback fra mødre og sundhedsplejersker, som har været afgørende for at tilpasse indholdet til mødrenes behov, og sundhedsplejerskerne har bidraget til at integrere projektet i kommunernes arbejdsgange.

Mødre med migrantbaggrund er associerede med mindre social støtte, udfordringer med at navigere i et nyt system eller socioøkonomisk belastning, og har derfor øget risiko for at udvikle fødselsdepression.

Næste skridt for iCARE-projektet

I begyndelsen af 2026 starter vi en større videnskabelig undersøgelse af iCARE-forløbet, og vi planlægger, at 352 mødre skal være en del af denne undersøgelse. Det primære fokus er at teste, om iCARE-forløbet reducerer depressionssymptomer målt på EPDS-skalaen. Undersøgelsen er et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne tilfældigt fordeles i to grupper: Den ene gruppe afprøver det digitale forløb, mens kontrolgruppen modtager den sædvanlige støtte. Alle deltagere kan fortsat benytte kommunale tilbud og behandlinger. De deltagende mødre skal udfylde spørgeskemaer før start, efter otte uger, når forløbet eller den sædvanlige behandling er afsluttet og igen efter seks måneder. Ved hjælp af et lodtrækningsforsøg har vi mulighed for at vurdere effekten af det digitale forløb og følge dets virkninger. 

MATER-projektet

MATER-projektet har til formål at foretage en sociokulturel tilpasning af iCARE målrettet arabisktalende mødre, som enten er flygtet eller migreret til Danmark. 
Forskningsgruppen, der er ansvarlig for MATER, har samarbejder med Bydelsmødre under Fonden for Socialt Ansvar (Bydelsmødre – Socialtansvar.dk), en gruppe af kvinder med migrant- og etnisk minoritetsbaggrund, som arbejder frivilligt for at støtte kvinder i lokalsamfundet, og med Ny Mor i Danmark under Dansk Flygtningehjælp – Integration (Ny mor i Danmark | DRC Dansk Flygtningehjælp), som støtter mødre med begrænset eller ingen danskkundskab. I den forbindelse har vi afholdt workshops med Bydelsmødre og interviews med mødre med migrantbaggrund, samt interviewet interessenter fra en NGO og en erfaren psykolog inden for området.
Siden projektets start i oktober 2024 har vi brugt den viden, vi har opnået, til at udvikle den første prototype af den tilpassede version; iCARE-arabisk. Væsentlige tilpasninger omfatter: 

• Universel adgang: iCARE-arabisk er målrettet alle arabisktalende mødre, som ønsker at arbejde med deres mentale trivsel i moderskabet, uanset om de oplever efterfødselsreaktioner eller ej. Programmet er tiltænkt både som 1) promovering af mental trivsel og forebyggelse af efterfødselsreaktioner og som 2) støtte og reduktion af efterfødselsreaktioner blandt de mødre, som oplever dem. 

• Sprog og tekstmængde: Interventionen er på arabisk og er formuleret i et let, ikke-klinisk og ikke-diagnosticerende sprog. Store dele af teksten og øvelserne fra iCARE er blevet konverteret til video og lydfiler efter målgruppens ønske. 

• Ændringer i indhold: Vi har tilpasset eksempler og indhold i interventionen, så det afspejler kvindernes levede erfaringer med at have migreret eller flygtet til Danmark – herunder begrænset social støtte, følelse af ensomhed, sprogbarrierer og manglende kendskab til det danske system.

Arabisktalende mødre har brugertestet prototypen, hvilket har ført til yderligere tilpasninger.. Den endelige version af iCARE-arabisk afprøves i et feasibility studie fra foråret 2026 og et år frem. Mødre til iCARE-arabisk rekrutteres gennem kommuner, organisationer og online. 

Digitale forløb giver nye muligheder for støtte til mødre 

Vi håber, at de to digitale selvhjælpsforløb, iCARE og iCARE-arabisk bliver effektive og fleksible støtter for mødre, der ønsker at styrke deres mentale trivsel og/eller oplever psykiske udfordringer efter fødslen. På sigt forestiller vi os, at sundhedsplejersker kan bruge forløbene som ekstra redskaber, når mødre mistrives og har svært ved at møde op til samtaler eller behandling. 
En stor fordel ved de digitale forløb er, at mødrene kan starte med det samme. De er ikke afhængige af gruppeforløb eller ventetid på psykolog eller læge, hvilket giver hurtig støtte – selv under ventetiden til anden behandling.
Vi ser også et stort potentiale i at tilpasse digitale forløb til forskellige sociokulturelle og sproglige baggrunde. Tilpasninger til arabisk, som MATER-projektet foretager, kan bidrage til at undersøge, hvordan vi kan tilbyde bedre støtte til grupper, der oplever barrierer, til at tilgå eksisterende støttetilbud pga. sprogvanskeligheder og manglende sociokulturelt sensitive tilbud. 
På længere sigt vil vi derfor arbejde for at tilbyde iCARE på flere sprog, så endnu flere mødre, uanset bopæl, baggrund og modersmål, kan få den nødvendige støtte i efterfødselsperioden. .