Skolefravær opstår sjældent alene i skolen, og det kan derfor heller ikke løses der alene. Vi skal turde tænke sundhed ind i skolen, skriver Jeanne Vetterstein (tv) fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Dorte Boe Danbjør (th) fra Dansk Sygeplejeråd
Dette er et debatindlæg.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@skolemonitor.dk.
Skolefravær er blevet en af de største udfordringer i folkeskolen.
Når hver femte elev har et fravær på over 10 procent, er det ikke bare bekymrende. Det er et tegn på, at noget grundlæggende er galt.
Alt for mange børn mistrives i en grad, så de ikke kan møde op i skolen. Og alt for ofte bliver det behandlet som et problem, der udelukkende skal løses i klasselokalet.
Men hvis vi skal lykkes med at knække kurven, kræver det, at vi ser problemet i sin fulde bredde.
Skolefravær handler nemlig ikke kun om faglighed. Det handler i høj grad også om trivsel, sundhed og sociale forhold.
For mange børn starter fraværet med ondt i maven, søvnproblemer eller angst – og kan udvikle sig til længerevarende mistrivsel og funktionelle lidelser.
Derfor er det afgørende, at vi ikke kun leder efter løsninger i klasselokalet. Vi skal turde tænke bredere. Og vi skal sætte ind tidligere.
Her spiller sundhedsplejerskerne i vores optik en nøglerolle.
Læs med herunder 👇
