25% kvinder og 15% af alle mænd får migræne i løbet af livet. Dermed er migræne en af de mest udbredte neurologiske sygdomme.
Der er brug for langt mere viden om sygdommen, om dens konsekvenser og hvordan, man får forståelse og behandling.
Derfor bruger vi i Nationalt Videnscenter for Hovedpine hvert år uge 39 til at skabe opmærksomhed på migræne som folkesygdom.
Det er en af vejene til, at endnu flere danskere med migræne får den rette behandling og ikke møder fordomme og misforståelser.
Vi bruger blandt andre sociale medier til at gennemføre en opmærksomhedskampagne i uge 39 og inviterer også til et virtuelt oplæg om migræne og arvelighed den 26/9.
Hermed en invitation til at bakke op om Migræne Fokus Uge og dermed være med til at løfte viden om migræne i Danmark. Vær med til at sprede viden ved at dele vores opslag med fakta om migræne eller egne opslag om migræne i Migræne Fokus Uge.
Bliv inspireret i fakta-ark.
Eller læs mere om migræne som folkesundhedsudfordring i vores hvidbog. Her er masser af fakta, viden og anbefalinger om migræne og de andre mest almindelige hovedpinesygdomme:
https://videnomhovedpine.dk/hvidbog-hovedpine-er-en-folkesygdom-vi-kan-gore-noget-ved
Tag endelig kontakt, hvis der er noget, vi kan hjælpe med.
Med venlig hilsen
Michael Korsbæk
Kommunikationsrådgiver
Nationalt Videnscenter for Hovedpine
T 38 63 27 85
Rigshospitalet Glostrup
Valdemar Hansens Vej 2, opg. 8
2600 Glostrup